Dommernes bok 5:29

Original Norsk Bibel 1866

(Hver af) de Vise iblandt hendes Fyrstinder svarede hende, ogsaa svarede hun sig selv paa sine Ord:

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    24Velsignes skal Jael, Hebers, den Keniters, Hustru, fremfor Qvinderne; velsignes skal hun fremfor Qvinderne i (noget) Paulun.

    25Han begjærede Vand, hun gav Melk; hun bar Smør frem i de Ypperliges Skaal.

    26Hendes (venstre) Haand rakte sig ud efter Sømmet, og hendes høire Haand efter Smedehammeren; og hun slog Sisera, sønderslog hans Hoved, og saarede og igjennemstak hans Tinding.

    27Imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt, laae; imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt; der, hvor han bøide sig, der faldt han (og) var fordærvet.

    28Siseræ Moder saae ud af Vinduet og skreg overlydt igjennem Sprinkelværket: Hvi tøver hans Vogn at komme? hvi blive hans Vognhjul tilbage?

  • 30Skulde de ikke finde, ja uddele Bytte? een Pige (eller) to Piger for (hver) Mand overhovedet, brogede (Klæder) til Bytte for Sisera, brogede stukkede (Klæder) til Bytte, brogede (Klæder), som ere stukkede paa begge Sider om Halsen, til Bytte?

  • 68%

    17Men Sisera flyede tilfods til Jaels, Hebers, den Keniters, Hustrues, Paulun; thi der var Fred imellem Jabin, Kongen af Hazor, og imellem Hebers, den Keniters, Huus.

    18Da gik Jael ind imod Sisera og sagde til ham: Vig, min Herre, vig til mig, frygt ikke; og han veg ind til hende i Paulunet, og hun dækkede ham med et Rye.

    19Og han sagde til hende: Kjære, giv mig lidet Vand at drikke, thi mig tørster; da oplod hun en Melkeflaske og lod ham drikke, og dækkede ham til.

    20Og han sagde til hende: Staa i Paulunets Dør, og skeer det, at der kommer Nogen og spørger dig og siger: Er her Nogen? da skal du sige: (Her er) Ingen.

  • 31Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.

  • 66%

    16Da raabte en viis Qvinde af Staden: Hører, hører, Kjære, siger til Joab: Kom nær til herhid, og jeg vil tale til dig.

    17Og der han kom nær til hende, da sagde Qvinden: Er du Joab? og han sagde: Jeg er; og hun sagde til ham: Hør din Tjenesteqvindes Tale; og han sagde: Jeg hører.

    18Og hun sagde, sigende: Fordum pleiede man (saaledes) at tale, sigende: Man skal aldeles adspørge i Abel, og saaledes fuldkommede de det.

  • 17Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.

  • 65%

    2Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.

    3Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:

    4Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

  • 22Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder.

  • 14Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,

  • 65%

    25Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.

    26Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.

    27Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.

  • 5Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg haver hørt i mit Land om dine Sager og om din Viisdom.

  • Dom 4:4-7
    4 vers
    65%

    4Og Debora, en Qvinde, en Prophetinde, Lapidoths Hustru, hun dømte Israel paa den samme Tid.

    5Og hun boede under Deboræ Palmetræ, imellem Rama og Bethel, paa Ephraims Bjerg; og Israels Børn gik op til hende for Retten.

    6Og hun sendte hen og lod kalde Barak, Abinoams Søn, af Kedes i Naphthali, og hun sagde til ham: Har ikke Herren, Israels Gud, budet det? gak og samle Folk paa Thabor Bjerg, og tag ti tusinde Mænd med dig af Naphthali Børn og af Sebulons Børn.

    7Og jeg vil drage Sisera, Jabins Stridshøvedsmand, til dig, til den Bæk Kison, og hans Vogne og hans Hob (Folk); og jeg vil give ham i din Haand.

  • 15Da sagde Esther, at man skulde give (dette Svar) tilbage til Mardochæus:

  • 19Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.

  • 9I Qvinder, (som ere saa) rolige, staaer op, hører min Røst! I Døttre, (som ere saa) trygge, vender Ørene til min Tale!

  • 21Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:

  • 9Og hun sagde: Jeg vil visseligen gaae med dig; men dog skal Prisen ikke være din paa den Vei, som du gaaer paa, thi Herren skal sælge Sisera i en Qvindes Haand; saa gjorde Debora sig rede og gik med Barak til Kedes.

  • 7Der fattedes Landsbyer i Israel, de fattedes, indtil jeg, Debora, kom op, indtil jeg opkom, en Moder i Israel.

  • 17at den forlader sine Æg paa Jorden, og varmer dem i Støvet,

  • 15Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).

  • 42Der den Lyd af Mangfoldigheden var stillet hos hende, du bleve, foruden (de ypperlige) Folk, af den (menige) Mand førte (hertil, nemlig) Sabæer af Ørken; og de gave Armbaand paa deres Hænder og en deilig Krone paa deres Hoveder.

  • 19Og Kongen sagde: Er (ikke) Joabs Haand med dig i alt dette? og Qvinden svarede og sagde: (Saa vist som) din Sjæl lever, min Herre Konge! der er Ingen hverken paa den høire eller venstre Side i alt dette, som min Herre Kongen sagde, uden din Tjener Joab; han bød mig det, og han lagde alle disse Ord i din Tjenerindes Mund.

  • 5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 13Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.

  • 63%

    1Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?

    2Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 25Og hver Qvinde, som var viis i Hjertet, spandt med sine Hænder; og de fremførte det, de havde spundet: blaat Uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned.

  • 1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.

  • 9Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.

  • 1Da sang Debora og Barak, Abinoams Søn, paa den Dag og sagde: