Malaki 2:15

Original Norsk Bibel 1866

Og den Ene handlede ikke (saaledes), thi han havde en ypperligere Aand, men hvad gjorde den Ene? han søgte Guds Sæd; derfor tager eder vare i eders Aand, at Ingen handler troløst imod sin Ungdoms Hustru.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 19:4-6 : 4 Men han svarede og sagde til dem: Have I ikke læst, at den, som skabte dem af Begyndelsen, skabte dem Mand og Qvinde, 5 og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød? 6 Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
  • 1 Mos 1:27 : 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Qvinde skabte han dem.
  • 1 Kor 7:2 : 2 men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.
  • 1 Kor 7:14 : 14 Thi den vantro Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantro Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
  • 1 Mos 2:7 : 7 Og Gud Herren havde dannet Mennesket (af) Støv, af Jorden, og blæst Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
  • 1 Mos 6:2 : 2 da saae Guds Sønner Menneskens Døttre, at de vare skjønne, og toge sig Hustruer af alle, som de udvalgte.
  • Job 27:3 : 3 alt saa længe min Aande er i mig, og Guds Aand i min Næse,
  • Ordsp 4:23 : 23 Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares, thi Livet udgaaer af det.
  • Ordsp 6:25 : 25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
  • Ordsp 7:25 : 25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
  • Fork 12:7 : 7 og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den.
  • Jer 2:21 : 21 Men jeg, jeg havde plantet dig til en (ædel) Viinqvist, (som skulde) ganske (være) en trofast Sæd; og hvorledes er du (saa) omvendt for mig til forvendte (Qviste) af et fremmed Viintræ?
  • Hos 1:10 : 10 Og Israels Børns Tal skal være som Sand hos Havet, som ikke kan maales og ei tælles; og det skal skee, paa det Sted, hvor man maatte sige til dem: I ere ikke mit Folk, (der skal) man sige til dem: (I ere) den levende Guds Børn.
  • Mal 2:14 : 14 Og I sagde: Hvorfor? Fordi at Herren haver vidnet imellem dig og imellem din Ungdoms Hustru, som du haver handlet troløst imod, enddog hun var dig tilføiet og var din Pagtes Hustru.
  • Matt 5:28-29 : 28 Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte. 29 Men dersom dit høire Øie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig; thi det er dig gavnligt, at eet af dine Lemmer tabes, og ikke dit ganske Legeme skal kastes i Helvede.
  • Matt 15:19 : 19 Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hor, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser.
  • 1 Mos 24:3-7 : 3 Og jeg vil lade dig sværge ved Herren, Himmelens Gud og Jordens Gud, at du ikke skal tage min Søn en Hustru af de Cananiters Døttre, iblandt hvilke jeg boer. 4 Men du skal gaae til mit Land og til min Slægt, og tage min Søn Isak en Hustru. 5 Og Svenden sagde til ham: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig til dette Land; skal jeg da endelig føre din Søn tilbage til det Land, som du er kommen af? 6 Og Abraham sagde til ham: Forvar dig, at du ikke fører min Søn did igjen. 7 Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Huus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvoer mig og sagde: Dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal derfra tage min Søn en Hustru.
  • 1 Mos 24:44 : 44 og hun siger til mig: Baade maa du drikke, og jeg vil ogsaa drage til dine Kameler; saa være hun den Qvinde, som Herren haver udseet til min Herres Søn.
  • 1 Mos 26:34-35 : 34 Og Esau var fyrretyve Aar gammel og tog en Hustru, Judith, Beeri, den Hethiters, Datter, og Basmat, Elons, den Hethiters, Datter. 35 Og de vare Aands Bitterhed for Isak og for Rebekka.
  • 1 Mos 27:46 : 46 Og Rebekka sagde til Isak: Jeg kjedes ved at leve, for Heths Døttres Skyld; dersom Jakob tog en Hustru af Heths Døttre, som disse, af dette Lands Døttre, hvorefter vilde jeg da leve?
  • 1 Mos 28:2-4 : 2 (Men) staa op, gak til Paddan-Aram, til Bethuels, din Morfaders, Huus, og tag dig derfra en Hustru af Labans, din Morbroders, Døttre. 3 Og den almægtige Gud velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en (stor) Hob Folk. 4 Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham
  • 5 Mos 7:4 : 4 Thi han skal komme din Søn til at vige fra mig, og de skulle tjene andre Guder, og saa optændes Herrens Vrede imod eder, og han skal snart ødelægge eder.
  • Esra 9:4 : 4 Da samledes til mig hver, som var forfærdet for Israels Guds Ord, for (deres) Forgribelses Skyld, som havde været bortførte, og jeg sad forskrækket indtil Aftens Madoffers (Tid).
  • Neh 13:24 : 24 Og deres Børn talede Halvdelen Asdoditisk, og de forstode ikke at tale Jødisk, men (de talede) efter hvert Folks Tungemaal.
  • 1 Mos 2:20-24 : 20 Saa gav Adam alt Qvæget og Himmelens Fugle og alle (vilde) Dyr paa Marken Navne; men for Mennesket fandt han ingen Hjælp, som kunde være hos ham. 21 Da lod Gud Herren falde en dyb Søvn paa Adam, og han sov; og han tog et af hans Ribbeen og lukkede med Kjød istedet derfor 22 Og Gud Herren byggede af det Ribbeen, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde, og ledede hende til Adam. 23 Da sagde Adam: Denne Gang er det Been af mine Been, og Kjød af mit Kjød; denne, hun skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden. 24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.
  • Mark 10:6-8 : 6 Men fra Skabningens Begyndelse haver Gud gjort dem Mand og Qvinde. 7 Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru, 8 og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.
  • Joh 20:22 : 22 Og der han havde sagt dette, aandede han paa dem og siger til dem: Annammer den Hellig-Aand!
  • Apg 3:25 : 25 I ere Propheternes Børn og Pagtens, hvilken Gud indgik med vore Fædre, der han sagde til Abraham: Og i din Afkom skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
  • 2 Kor 6:18 : 18 og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige.
  • Ef 6:4 : 4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
  • 1 Tim 3:4-5 : 4 som vel forestaaer sit eget Huus, som haver lydige Børn med al Ærbarhed, 5 — thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han sørge for Guds Menighed? —
  • 1 Tim 3:11-12 : 11 Desligeste (bør det deres) Hustruer (at være) ærbare, ikke Bagtalersker, men aarvaagne, troe i alle Ting. 12 En (Menighedens) Tjener bør være een Qvindes Mand og vel forestaae sine Børn og sit eget Huus.
  • Tit 1:6 : 6 saafremt en Saadan er ustraffelig, een Qvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.
  • Jak 1:14-15 : 14 Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjærlighed; 15 derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 14Og I sagde: Hvorfor? Fordi at Herren haver vidnet imellem dig og imellem din Ungdoms Hustru, som du haver handlet troløst imod, enddog hun var dig tilføiet og var din Pagtes Hustru.

  • 16Thi (Herren) hader, at man lader (sin Hustru) fare, siger den Herre Israels Gud, skjøndt han skjuler den Vold med sit Klædebon, sagde den Herre Zebaoth; derfor tager eder vare i eders Aand, og handler ikke troløst.

  • 73%

    22Og Gud Herren byggede af det Ribbeen, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde, og ledede hende til Adam.

    23Da sagde Adam: Denne Gang er det Been af mine Been, og Kjød af mit Kjød; denne, hun skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.

    24Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.

  • 73%

    4Men han svarede og sagde til dem: Have I ikke læst, at den, som skabte dem af Begyndelsen, skabte dem Mand og Qvinde,

    5og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?

    6Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.

  • 72%

    10Have vi ikke allesammen een Fader? haver ikke een Gud skabt os? hvorfor handle vi troløst, den Ene imod den Anden, at vanhellige vore Fædres Pagt?

    11Juda handlede troløst, og der er skeet Vederstyggelighed i Israel og i Jerusalem; thi Juda vanhelligede Herrens Hellighed, som han tilforn elskede, og tog tilægte en fremmed Guds Datter.

  • 71%

    6Men fra Skabningens Begyndelse haver Gud gjort dem Mand og Qvinde.

    7Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru,

    8og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.

    9Hvad altsaa Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.

  • 71%

    31Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.

    32Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Christo og Menigheden.

  • 70%

    17Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig.

    18Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.

  • 1Man siger: See, om en Mand lader sin Hustru fare, og hun gaaer fra ham og bliver en anden Mands, mon han ydermere maa komme til hende igjen? mon ikke det samme Land (blev da) saare besmittet? men du haver bedrevet Horeri med mange Bolere; dog kom igjen til mig! siger Herren.

  • 2men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.

  • 69%

    12Tal til Israels Børn, og siig til dem: Om nogen Mands Hustru modvilligen undviger og forgriber sig saare imod ham,

    13og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),

    14og der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, at han er nidkjær for sin Hustru, fordi hun er bleven ureen, eller der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, og han er nidkjær for sin Hustru, enddog hun ikke er bleven ureen,

  • 10Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt.

  • 18Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene; jeg vil gjøre ham en Hjælp, som skal være hos ham.

  • 6Tager Hustruer og avler Sønner og Døttre, og tager eders Sønner Hustruer og giver eders Døttre Mænd, og de skulle føde Sønner og Døttre; og formerer eder der, og I skulle ikke formindskes.

  • 20Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.

  • 30Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.

  • 16Eller vide I ikke, at hvo, som hænger ved Skjøgen, er eet Legeme (med hende)? thi de To skulle blive, siger han, til eet Kjød.

  • 7Og hvo er den Mand, som haver trolovet sig en Hustru og haver ikke taget hende? han gaae hen og vende tilbage til sit Huus, at han ikke skal døe i Krigen, og en anden Mand skal tage hende.

  • 15Om en Mand haver to Hustruer, een, som han elsker, og een, som han hader, og de have født ham Børn, (baade) den, han elsker, og den, han hader, og den førstefødte Søn er den Forhadtes,

  • 6Thi Herren haver kaldet dig som en forladt Qvinde og bedrøvet i Aanden; dog (er du ham) en Ungdoms Hustru, skjøndt du var forkastet, sagde din Gud.

  • 17som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;

  • 1Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.

  • 11Og han sagde til dem: Hvo, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden tilægte, han bedriver Hor med hende.

  • 20Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,

  • 20Nu har der været syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde, og efterlod ikke Afkom;

  • 29Denne er Nidkjærhedens Lov: Naar som en Qvinde modvilligen undviger fra at være under sin Mand, og hun bliver ureen,

  • 67%

    13Naar en Mand tager en Hustru, og kommer ind til hende, og faaer Had til hende,

    14og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,

  • 12Thi dersom I vende tilbage og hænge ved disse øvrige Hedninger, (ja) disse, som ere tilovers hos eder, og I gjøre Svogerskab med dem, og I komme iblandt dem, og de iblandt eder,

  • 11men skilles hun og (fra ham), da blive hun ugift, eller forlige sig med Manden — og at en Mand ikke skal forlade (sin) Hustru.

  • 16Søger i Herrens Bog og læser, der fattedes ikke een af disse Ting, det Ene savnede ikke det Andet; thi min Mund, den haver budet det, og dens Aand, den haver sanket dem.

  • 25Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru.

  • 13Og han skal tage en Hustru i hendes Jomfrudom.

  • 11Naar Mænd trættes tilsammen, en med en anden, og den enes Hustru kommer nær til, at udfrie sin Mand af hans Haand, som slaaer ham, og hun rækker sin Haand ud og tager fat i hans Blusel,

  • 4Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Horkarle skal Gud dømme.

  • 27Er du bunden til en Hustru, søg ikke at blive løst; er du løst fra en Hustru, søg ikke en Hustru.

  • 54Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers,

  • 5Holder eder ikke fra hverandre, uden det skulde skee med fælles (Samtykke) til en Tid, at I kunne overlade eder til Fasten og Bønnen, og kommer atter tilsammen, at Satan ikke skal friste eder formedelst eders Uafholdenhed.