Matteus 23:17

Original Norsk Bibel 1866

I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 23:19 : 19 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven?
  • 2 Mos 30:26-29 : 26 Og dermed skal du salve Forsamlingens Paulun og Vidnesbyrdets Ark, 27 og Bordet med alt sit Redskab, og Lysestagen med sit Redskab, og Røgelsealteret, 28 og Brændofferets Alter med alt sit Redskab, og Kjedelen med sin Fod. 29 Og du skal hellige dem, at de blive særdeles hellige; hver den, som rører ved dem, skal være hellig.
  • 4 Mos 16:38-39 : 38 nemlig deres Ildkar, som syndede imod deres Sjæle, og man skal slaae dem i brede Plader, at beslaae Alteret med; thi de offrede dem for Herrens Ansigt, og de ere hellige, og de skulle være Israels Børn til et Tegn. 39 Saa tog Eleasar, Præsten, de Ildkar af Kobber, som de Opbrændte havde offret med, og slog dem ud til Plader, til at beslaae Alteret med,
  • Sal 94:8 : 8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    18Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig.

    19I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven?

    20Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.

    21Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det.

    22Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den.

    23Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I give Tiende af Mynte og Dild og Kummen, og efterlade de Ting i Loven, som ere svarere, nemlig Ret og Barmhjertighed og Tro; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre.

    24I blinde Veiledere, I, som sie Myggen af, men nedsluge Kamelen!

    25Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed.

    26Du blinde Pharisæer! rens først det, som er indeni Bægeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem kan blive reent.

    27Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! thi I ere ligesom kalkede Grave, som synes deilige udvortes, men indentil ere de fulde af døde Been og al Ureenhed.

  • 86%

    15Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I drage om til lands og vands, for at gjøre een Tilhænger; og naar han er bleven det, gjøre I et Helvedes Barn af ham, dobbelt mere end I ere.

    16Vee eder, I blinde Veiledere! I, som sige: Hvo, som sværger ved Templet, det er Intet, men hvo, som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig.

  • 73%

    39Men Herren sagde til ham: I Pharisæer rense nu Bægere og Fade udvortes, men det, som er indeni eder, er fuldt af Rov og Ondskab.

    40I Daarer! den, som gjorde det, som er udentil, gjorde han ikke ogsaa det, som er indeni?

  • 71%

    17Dersom Nogen fordærver Guds Tempel, ham skal Gud fordærve; thi Guds Tempel er helligt, hvilket I ere.

    18Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.

  • 71%

    5Eller have I ikke læst i Loven, at Præsterne vanhellige Sabbaten i Templet paa Sabbaterne, og ere dog uskyldige?

    6Men jeg siger eder, at den er her, som er større end Templet.

  • 5Og der Nogle sagde om Templet, at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han:

  • 5Og det skal skee, at hver, som kalder paa Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal være Raad til at undkomme, saasom Herren haver sagt, og hos de Øvrige, som Herren kalder.

  • 17Og han lærte og sagde til dem: Er der ikke skrevet, at mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk? men I have gjort en Røverkule deraf.

  • 22Og I skulle holde ureent det, som dine udskaarne Billeder af Sølv ere beslagne med, og dit støbte Guldbilledes Livkjortel; du skal bortkaste dem ligesom (en Qvindes) besmittede Klud; far ud! skal du sige til (hver af) dem.

  • 4Forlader eder ikke paa løgnagtige Ord, at de sige: Herrens Tempel, Herrens Tempel, Herrens Tempel ere disse (Ting).

  • 14Lader dem fare; Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.

  • 13Og han sagde til dem: Der er skrevet: Mit Huus skal kaldes et Bedehuus, men I have gjort det til en Røverkule.

  • 22Og Psalterne og Skaalerne og Røgelseskaalerne og Ildkarrene vare af toet Guld; og (anlangende) Indgangen til Huset, dens inderste Døre til det Allerhelligste og Dørene paa Templets Huus, (de vare) af Guld.

  • 18Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig?

  • 39Men han sagde dem en Lignelse: Mon en Blind kan lede en Blind? skulle de ikke begge falde i Graven?

  • 1Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.

  • 6De, som udryste Guld af Pungen og veie Sølv med Vægten, de lønne en Guldsmed, og han gjør det til en Gud, (for hvilken) de falde paa Knæ og nedbøie sig.

  • 19De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være (dem) som en Ureenhed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne frie dem paa Herrens Grumheds Dag, de skulle ikke mætte deres Sjæl, og ei fylde deres Indvolde; thi det var et Anstød til deres Misgjerning.

  • 16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 46og sagde til dem: Der er skrevet: Mit Huus er et Bedehuus; men I have gjort det til en Røverkule.

  • 1Hvorledes er Guldet blevet (saa) fordunklet, det gode (kostelige) Guld (saa) forandret? Helligdommens Stene ere kastede foran paa alle Gader.

  • 6Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.

  • 22Du, som siger, at man ikke skal bedrive Hor, bedriver du Hor? du, som haver Vederstyggelighed til Afguder, raner du det Hellige?

  • 5Men I sige: Hvo, som siger til Fader eller Moder: Det er en Gave (til Templet) det, som du af mig skulde være hjulpen med, han maa ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.

  • 23Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?

  • 15Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.

  • 21Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.

  • 23Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig?

  • 25Og han sagde til dem: O I Daarer og seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt!

  • 23I skulle ikke gjøre (Guder) for mig; Sølv-Guder eller Guld-Guder skulle I ikke gjøre eder.

  • 29Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I bygge Propheternes Grave og pryde de Retfærdiges Gravsteder, og sige:

  • 20Og han sagde til dem: Hvis Billede og Overskrift er dette?

  • 35ei heller ved Jorden, thi den er hans Fødders Skammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.

  • 5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 4Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.

  • 24Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.