Matteus 5:35

Original Norsk Bibel 1866

ei heller ved Jorden, thi den er hans Fødders Skammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 48:2 : 2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
  • Mal 1:14 : 14 Ja, forbandet være den, som handler underfundigen, som haver en Han i sin Hjord, og gjør Løfte, og offrer det Fordærvede for Herren! thi jeg er en stor Konge, sagde den Herre Zebaoth, og mit Navn skal være forfærdeligt iblandt Hedningerne.
  • Åp 21:2 : 2 Og jeg Johannes saae den hellige Stad, det nye Jerusalem, at stige ned af Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket for sin Brudgom.
  • Åp 21:10 : 10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud.
  • 2 Krøn 6:6 : 6 men jeg udvalgte Jerusalem, at mit Navn skulde være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.
  • Sal 99:5 : 5 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.
  • Sal 87:2 : 2 Herren elsker Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    33 I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.

    34 Men jeg siger eder, at I skulle aldeles intet sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Throne,

  • 36 Du skal ikke heller sværge ved dit Hoved; thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort.

  • 74%

    20 Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.

    21 Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det.

    22 Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den.

  • 49 Himmelen er mig en Throne, men Jorden mine Fødders Skammel; hvad Huus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?

  • 1 Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?

  • 70%

    1 En Psalmesang, for Korahs Børn.

    2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.

  • 5 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.

  • 69%

    2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!

    3 Jerusalem er bygget som en Stad, der er tilsammenføiet indbyrdes,

  • 12 Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.

  • 68%

    17 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet?

    18 Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig.

  • 7 Og tilsteder ikke, at man tier for ham, indtil han bereder, og indtil han sætter Jerusalem til Priis paa Jorden.

  • 68%

    20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg; og I sige, at i Jerusalem er det Sted, hvor man bør tilbede.

    21 Jesus siger til hende: Qvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem skulle tilbede Faderen.

  • 35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.

  • 5 Saa sagde den Herre Herre: Dette er Jerusalem, som jeg haver sat midt iblandt Hedningerne, og Landene trindt omkring den.

  • 5 Thi der vare Stole satte til Dom, Davids Huses Stole.

  • 5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.

  • 67%

    2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.

    3 Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?

  • 2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!

  • 7 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! (dette) er min Thrones Sted og mine Fødders Saalers Sted, der hvor jeg vil boe midt iblandt Israels Børn evindeligen; og (de af) Israels Huus skulle ikke ydermere besmitte mit hellige Navn, de og deres Konger, med deres Horeri og med deres Kongers (døde) Kroppe paa deres Høie,

  • 2 Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).

  • 11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

  • 5 Men om I ikke ville høre disse Ord, da haver jeg svoret ved mig (selv), siger Herren, at dette Huus skal blive til et øde Sted.

  • 1 En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.

  • 17 Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring.

  • 12 En Ærens Throne, en Høihed af Begyndelsen, er vor Helligdoms Sted.

  • 66%

    4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.

    5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,

  • 36 Thi David siger selv ved den Hellig-Aand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 8 Du skal intet udskaaret Billede gjøre dig efter nogen Tings Lignelse, som er i Himmelen oventil, eller som er paa Jorden nedentil, eller som er i Vandet under Jorden.

  • 5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.

  • 7 Vi ville gaae ind i hans Boliger, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.

  • 4 I skulle ikke gjøre saaledes ved Herren eders Gud.

  • 2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.

  • 29 Land! Land! Land! hør Herrens Ord.

  • 5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.

  • 16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.

  • 27 Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget.

  • 19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!

  • 2 Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.

  • 12 Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ei heller Alle, som boe paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde inddraget ad Jerusalems Porte.

  • 5 Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.