Matteus 5:35
ei heller ved Jorden, thi den er hans Fødders Skammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
ei heller ved Jorden, thi den er hans Fødders Skammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
34 Men jeg siger eder, at I skulle aldeles intet sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Throne,
36 Du skal ikke heller sværge ved dit Hoved; thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort.
20 Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.
21 Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det.
22 Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den.
49 Himmelen er mig en Throne, men Jorden mine Fødders Skammel; hvad Huus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
1 Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?
1 En Psalmesang, for Korahs Børn.
2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
5 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.
2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
3 Jerusalem er bygget som en Stad, der er tilsammenføiet indbyrdes,
12 Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.
17 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet?
18 Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig.
7 Og tilsteder ikke, at man tier for ham, indtil han bereder, og indtil han sætter Jerusalem til Priis paa Jorden.
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg; og I sige, at i Jerusalem er det Sted, hvor man bør tilbede.
21 Jesus siger til hende: Qvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem skulle tilbede Faderen.
35 indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
17 Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.
5 Saa sagde den Herre Herre: Dette er Jerusalem, som jeg haver sat midt iblandt Hedningerne, og Landene trindt omkring den.
5 Thi der vare Stole satte til Dom, Davids Huses Stole.
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
3 Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
7 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! (dette) er min Thrones Sted og mine Fødders Saalers Sted, der hvor jeg vil boe midt iblandt Israels Børn evindeligen; og (de af) Israels Huus skulle ikke ydermere besmitte mit hellige Navn, de og deres Konger, med deres Horeri og med deres Kongers (døde) Kroppe paa deres Høie,
2 Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
5 Men om I ikke ville høre disse Ord, da haver jeg svoret ved mig (selv), siger Herren, at dette Huus skal blive til et øde Sted.
1 En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
17 Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring.
12 En Ærens Throne, en Høihed af Begyndelsen, er vor Helligdoms Sted.
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
36 Thi David siger selv ved den Hellig-Aand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
8 Du skal intet udskaaret Billede gjøre dig efter nogen Tings Lignelse, som er i Himmelen oventil, eller som er paa Jorden nedentil, eller som er i Vandet under Jorden.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
7 Vi ville gaae ind i hans Boliger, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
4 I skulle ikke gjøre saaledes ved Herren eders Gud.
2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.
29 Land! Land! Land! hør Herrens Ord.
5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
27 Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget.
19 i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
2 Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
12 Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ei heller Alle, som boe paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde inddraget ad Jerusalems Porte.
5 Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.