Matteus 5:35
ei heller ved Jorden, thi den er hans Fødders Skammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
ei heller ved Jorden, thi den er hans Fødders Skammel, ei heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
34Men jeg siger eder, at I skulle aldeles intet sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Throne,
36Du skal ikke heller sværge ved dit Hoved; thi du kan ikke gjøre eet Haar hvidt eller sort.
20Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.
21Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det.
22Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den.
49Himmelen er mig en Throne, men Jorden mine Fødders Skammel; hvad Huus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
1Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?
1En Psalmesang, for Korahs Børn.
2Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
5Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.
2Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
3Jerusalem er bygget som en Stad, der er tilsammenføiet indbyrdes,
12Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.
17I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet?
18Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig.
7Og tilsteder ikke, at man tier for ham, indtil han bereder, og indtil han sætter Jerusalem til Priis paa Jorden.
20Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg; og I sige, at i Jerusalem er det Sted, hvor man bør tilbede.
21Jesus siger til hende: Qvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem skulle tilbede Faderen.
35indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
17Paa den samme Tid skulle de kalde Jerusalem Herrens Throne, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for Herrens Navns Skyld i Jerusalem, og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.
5Saa sagde den Herre Herre: Dette er Jerusalem, som jeg haver sat midt iblandt Hedningerne, og Landene trindt omkring den.
5Thi der vare Stole satte til Dom, Davids Huses Stole.
5Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
2Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
3Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
2Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
7Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! (dette) er min Thrones Sted og mine Fødders Saalers Sted, der hvor jeg vil boe midt iblandt Israels Børn evindeligen; og (de af) Israels Huus skulle ikke ydermere besmitte mit hellige Navn, de og deres Konger, med deres Horeri og med deres Kongers (døde) Kroppe paa deres Høie,
2Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).
11Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
5Men om I ikke ville høre disse Ord, da haver jeg svoret ved mig (selv), siger Herren, at dette Huus skal blive til et øde Sted.
1En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
17Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring.
12En Ærens Throne, en Høihed af Begyndelsen, er vor Helligdoms Sted.
4Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
5Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
36Thi David siger selv ved den Hellig-Aand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.
8Du skal intet udskaaret Billede gjøre dig efter nogen Tings Lignelse, som er i Himmelen oventil, eller som er paa Jorden nedentil, eller som er i Vandet under Jorden.
5Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
7Vi ville gaae ind i hans Boliger, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
4I skulle ikke gjøre saaledes ved Herren eders Gud.
2Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.
29Land! Land! Land! hør Herrens Ord.
5Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
16Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
27Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget.
19i Herrens Huses Forgaarde, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!
2Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
12Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ei heller Alle, som boe paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde inddraget ad Jerusalems Porte.
5Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.