Ordspråkene 31:18
Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.
Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.
11 Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.
12 Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.
13 Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.
14 Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.
15 Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).
16 Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.
17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.
19 Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.
20 Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.
21 Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).
22 Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder.
23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.
24 Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter.
25 Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.
26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
29 Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.
30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.
31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
14 Thi det er bedre at kjøbslaae med den, end at kjøbslaae med Sølv, og dens Indkomme (er bedre) end opgravet (Guld).
15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
16 (Hver), som søger at skjule hende, vil skjule Veir, og i sin høire Haand (gjemme) Olie, (som dog) raaber.
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
16 Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,
18 Men dens Kjøbmandskab og dens Horeløn skal være Herren hellig, det skal ikke samles til Liggendefæ, ei heller henlægges; thi de, som boe for Herrens Ansigt, skulle have dens Kjøbmandskab, at de maae æde og blive mætte og dækkes varigen.
1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
10 Hvo er denne, som seer ud som Morgenrøden, deilig som Maanen, reen som Solen, forfærdelig som de, der ere under Bannere?
9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt.
16 En yndig Qvinde holder fast ved sin Ære, og Tyranner holde fast ved Rigdom.
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper.
28 Thi du skal frelse det elendige Folk, og du skal fornedre de høie Øine.
2 Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.
3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
9 De Retfærdiges Lys skal gjøre Glæde, men de Ugudeliges Lygte skal udslukkes.
14 Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld,
21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:
2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.