Salmenes bok 119:96
Jeg haver seet Ende paa alle Ting, (men) dit Bud (strækker sig) saare vidt.
Jeg haver seet Ende paa alle Ting, (men) dit Bud (strækker sig) saare vidt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
97 Hvor haver jeg din Lov kjær! den er min Betænkning den ganske Dag.
98 Du skal gjøre mig visere end mine Fjender med dine Bud, thi (hvert af) dem er for mig evindelig.
99 Jeg er bleven klogere end alle de, som lærte mig, thi dine Vidnesbyrd have været min Betænkning.
100 Jeg er bleven forstandigere end de Gamle, thi jeg haver bevaret dine Befalinger.
101 Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al ond Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102 Jeg veg ikke fra dine Domme, thi du, du lærte mig.
166 Herre! jeg ventede paa din Salighed, og jeg gjorde efter dine Bud.
167 Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.
168 Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd, thi alle mine Veie ere for dig.
142 Din Retfærdighed er Retfærdighed evindelig, og din Lov er Sandhed.
143 Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
144 Dine Vidnesbyrds Retfærdighed er evindelig; underviis mig, saa lever jeg.
95 De Ugudelige biede (og agtede) paa mig at omkomme mig; (men) jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
127 Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld, og mere end fiint Guld.
128 Derfor holder jeg alle dine Befalinger om Alting rette at være; jeg hader al falsk Vei.
129 Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.
112 Jeg bøiede mit Hjerte til at gjøre efter dine Skikke evindeligen, indtil Enden.
113 Jeg hader dem, som have onde Tanker, og jeg elsker din Lov.
158 Jeg haver seet dem, som handle fortrædeligen, og kjedes ved dem, thi de holde ikke dit Ord.
159 See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 Begyndelsen paa dit Ord er Sandhed, og al din Retfærdigheds Dom (varer) evindelig.
66 Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vei, naar du udbreder mit Hjerte.
33 Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34 Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
10 Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
151 Herre! du er nær, og alle dine Bud ere Sandhed.
152 Jeg haver fra fordum (Tid) vidst om dine Vidnesbyrd, at du haver grundfæstet dem evindeligen.
18 Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
6 Da skal jeg ikke beskjæmmes, naar jeg seer hen til alle dine Bud.
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
131 Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
47 Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.
40 See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
56 Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
118 Du nedtræder alle dem, som fare vild fra dine Skikke, thi deres Svig er Løgn.
119 Du lod alle Ugudelige paa Jorden høre op som Skum; derfor elskede jeg dine Vidnesbyrd.
106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
86 Alle dine Bud ere Sandhed; de forfølge mig med Løgn; hjælp mig.
20 Min Sjæl er knust for Længsel efter dine Rette altid.
21 Du skjældte paa de Hovmodige, de Forbandede, som fore vild fra dine Bud.
4 Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.
174 Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
14 Jeg glædede mig i dine Vidnesbyrds Vei, som over alt Gods.
15 Jeg vil tale om dine Befalinger, og see til dine Stier.
16 Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
6 Saadant at forstaae er mig (for) underligt, det er for høit, jeg kan ikke (naae) det.
73 Dine Hænder have gjort mig og beredt mig; underviis mig, saa vil jeg lære dine Bud.
60 Du saae al deres Hevn, (ja) alle deres Tanker imod mig.