Salmene 63:10
Men de, som søge efter mit Liv at ødelægge det, de skulle komme i Jordens nederste (Stæder).
Men de, som søge efter mit Liv at ødelægge det, de skulle komme i Jordens nederste (Stæder).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Min Sjæl hængte efter dig; din høire Haand holdt paa mig.
7 De randsage Uretfærdigheder, de fuldkomme det, som er nøie randsaget (af dem), ja Enhvers Inderste og dybe Hjerte.
8 Men Gud haver skudt dem; deres Plager ere en hastig Piil.
10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
15 Hver den, som bliver funden, skal igjennemstikkes, og hvo, som føier sig (til dem), skal falde ved Sværdet.
40 Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd.
20 De skulle falde midt iblandt de Ihjelslagne ved Sværd; den er given til Sværdet, slæber den hen, og alle dens Mangfoldigheder.
18 for Zions Bjergs Skyld, som er øde; Ræve løbe derpaa.
10 Deres Galde, som omkringgive mig, (ja) deres Læbers Møie lad skjule dem (selv).
20 ja, jeg giver dem i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og deres Kroppe skulle være til Spise for Fugle under Himmelen og for Dyr paa Jorden.
24 De skulle fortæres af Hunger og opædes af Hede-Syge og bitter Ødelæggelse; og jeg vil sende Dyrs Tænder paa dem med (Hugormes) Forgift, som krybe i Støv.
6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
4 Paa Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hære og de Folk, som (skulle være) med dig; jeg vil give dig til Spise for Rovfuglene, (ja) for alle (Slags) Fugle, som have Vinger, og for (vilde) Dyr paa Marken.
7 Og I skulle forfølge eders Fjender, og de skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet.
2 De have givet Fuglene under Himmelen dine Tjeneres (døde) Kroppe til Spise; dine Helliges Kjød (gave de) til de (vilde) Dyr i Landet.
27 Saaledes skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: (Saa sandt) jeg lever, om ikke de, som ere i de øde (Stæder), skulle falde ved Sværdet, og den, som er paa Marken, ham haver jeg givet (de vilde) Dyr, at de skulle æde ham, og de, som ere i Befæstningerne og i Hulerne, skulle døe ved Pestilentsen.
6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.
2 Der de Onde kom frem imod mig for at æde mit Kjød, (ja) mine Modstandere og mine Fjender imod mig, da stødte de an og faldt.
13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.
38 Jeg forfølger mine Fjender og naaer dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver udryddet dem.
9 Alle Dyr paa Marken! kommer at æde, (ja) alle Dyr i Skoven!
4 som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord,
6 Derfor haver en Løve af Skoven slaget dem, en Ulv om Aftenen skal forstyrre dem, en Parder vaager (og lurer) mod deres Stæder; hver den, som udgaaer af dem, skal sønderrives; thi deres Overtrædelser ere mange, deres Afvendelser ere blevne (saare) mange.
11 Man skal adsprede dem formedelst Sværdet, de skulle vorde Ræves Deel.
29 Dets Brølen (skal være) som en Løves, og det skal brøle som de unge Løver, og bruse og gribe Rov og bortføre, og der skal Ingen redde.
10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
10 Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.
22 Ja, de gave mig Galde at æde, og de gave mig Eddike at drikke i min Tørst.
7 Gud! sønderbryd deres Tænder i deres Mund; Herre! afbryd de unge Løvers Kindtænder.
4 Som Ræve i Ørkener ere dine Propheter, o Israel!
8 Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.
33 Og dette Folks Kroppe skulle være Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise, og der skal Ingen forfærde dem.
26 Og de, som æde hans Mad, skulle sønderbryde ham, og hans Hær skal overskylle, og der skulle falde mange Ihjelslagne.
15 Vi, som havde venligen hemmeligt Raad tilsammen, som vandrede i Guds Huus i Samqvem.
6 De skulle efterlades tilhobe for Rovfugle paa Bjergene og Dyr i Landet, at Rovfugle skulle holde Sommer over dem, og alle Dyr i Landet holde Vinter over dem.
6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.
3 Han er aleneste min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, at jeg skal ikke rokkes meget.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
10 Alle Syndere af mit Folk skulle døe ved Sværdet, de, som sige: Ulykken skal ikke naae os eller komme os tilforn.
37 Og den Ene skal falde over den Anden, som for et Sværd, enddog Ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne reise eder op for eders Fjenders Ansigt.
38 Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder.
15 Og lad dem komme igjen om Aftenen, lad dem tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.
15 Deres Sværd skal komme i deres (eget) Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
11 I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
12 Han er lig en Løve, der begjærer at røve, og som en ung Løve, der bliver i Skjul.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
22 Lad der høres Skrig af deres Huse, naar du hasteligen skal lade komme en Trop over dem; thi de grove en Grav til at gribe mig, og skjulte Snarer for mine Fødder.