Sakarja 9:11

Original Norsk Bibel 1866

O du! ved din Pagtes Blod udlod jeg dine Bundne af en Hule, hvor der ikke var Vand udi.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 24:8 : 8 Da tog Mose Blodet og stænkede paa Folket og sagde: See, det er den Pagtes Blod, som Herren haver gjort med eder over alle disse Ord.
  • Jes 51:14 : 14 Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.
  • Jes 42:7 : 7 til at aabne de Blindes Øine, til at udføre de Bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fængsels Huus.
  • Jes 61:1 : 1 Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse,
  • Jer 38:6 : 6 Da toge de Jeremias og kastede ham i Malchijas, Melechs Søns, Hule, som var i Fængslets Forgaard, og nedlode Jeremias ved Strikker; og der var ikke Vand i Hulen, men Dynd, og Jeremias sank ned i Dyndet.
  • Hebr 10:29 : 29 Hvor meget værre Straf mene I, at den skal agtes værd, som haver traadt Guds Søn med Fødder og ringeagtet Pagtens Blod, hvormed han var helliget, og forhaanet Naadens Aand!
  • Matt 26:28 : 28 thi dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse.
  • Mark 14:24 : 24 Og han sagde til dem: Dette er mit Blod, det nye Testamentet, hvilket udgydes for Mange.
  • Luk 4:18 : 18 Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig; han haver sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknuset Hjerte, at forkynde de Fangne, at de skulle løslades, og at de Blinde skulle faae Syn, at sætte de Plagede i Frihed,
  • Luk 16:24 : 24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Lue.
  • Luk 22:20 : 20 Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt Nadvere, og sagde: Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, hvilket udgydes for eder.
  • Apg 26:17-18 : 17 idet jeg udfrier dig fra Folket og Hedningerne, til hvilke jeg nu udsender dig, 18 for at oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset og fra Satans Magt til Gud, paa det at de kunne annamme Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
  • 1 Kor 11:25 : 25 desligeste og Kalken, efterat han havde holdt Nadvere, og sagde: Denne Kalk er det nye Testamente i mit Blod; dette gjører, saa ofte som I det drikke, til min Ihukommelse!
  • Kol 1:13-14 : 13 som friede os af Mørkets Magt og overførte os i sin elskelige Søns Rige, 14 i hvem vi ved hans Blod have Forløsning, nemlig Syndernes Forladelse;
  • Hebr 9:10-26 : 10 som ikke formaae at gjøre den fuldkommen efter Samvittigheden, som tjener Gud alene med Hensyn til Mad og Drikke og de adskillige Aftvættelser og kjødelige Anordninger, der vare paalagte indtil Rettelsens Tid. 11 Men da Christus kom, en Ypperstepræst for det tilkommende Gode, gik han igjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, hvilket ikke er gjort med Hænder, det er, som ikke er af denne Skabning, 12 hverken ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod, eengang ind i Helligdommen og fandt en evig Forløsning. 13 Thi dersom Blod af Øxne og Bukke og Asken af en Qvie, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Reenhed, 14 hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand offrede sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud. 15 Og derfor er han det nye Testamentes Midler, paa det at, da der er skeet en Død til Forløsning fra de Overtrædelser, (som vare begangne) under det første Testament, de Kaldede maatte faae den evige Arvs Forjættelse. 16 Thi hvor et Testament er, der er det fornødent, at dens Død, som haver gjort Testamentet, finder Sted. 17 Thi et Testament bliver først gyldigt efter de Døde, efterdi det ingensinde haver Kraft, medens den lever, som gjorde Testamentet. 18 Derfor blev det første ikke heller indviet uden Blod. 19 Thi der alle Budene efter Loven af Moses vare forkyndte for alt Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og Skarlagenuld og Isop, og bestenkede Bogen selv og alt Folket, sigende: 20 Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud haver villet slutte med eder. 21 Men iligemaade bestænkede han ogsaa Tabernaklet og alle Gudstjenestens Redskaber med Blodet. 22 Og næsten Alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse skeer ikke Forladelse. 23 Altsaa var det fornødent, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses derved, men de himmelske Ting selv ved bedre Offere end disse. 24 Thi Christus gik ikke ind i en Helligdom, gjort med Hænder, som (kun) er et Billede af den sande, men i Himmelen selv, for nu at aabenbares for Guds Ansigt for os; 25 ikke heller for at han flere Gange skulde offre sig selv, ligesom den Ypperstepræst hvert Aar gaaer ind i Helligdommen med fremmed Blod; 26 — ellers burde det ham ofte at have lidt fra Verdens Grundvold blev lagt — men nu er han eengang ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at afskaffe Synden ved sit Offer.
  • 5 Mos 5:31 : 31 Og du, staa her hos mig, saa vil jeg tale til dig alt Budet og Skikkene og Rettene, hvilke du skal lære dem; at de skulle gjøre (derefter) i Landet, som jeg giver dem til at eie det.
  • 2 Sam 13:13 : 13 Men jeg, hvor skulde jeg føre min Skam hen? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, Kjære, tal til Kongen, thi han negter dig ikke mig.
  • 2 Krøn 7:17 : 17 Og du, om du vandrer for mit Ansigt, saasom David, din Fader, haver vandret, at gjøre efter alt det, som jeg befoel dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
  • Sal 30:3 : 3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
  • Sal 40:2 : 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.
  • Sal 69:33 : 33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.
  • Sal 102:19-21 : 19 Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren. 20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden, 21 at høre den Bundnes Jamren, at løse Dødens Børn;
  • Sal 107:10-16 : 10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern, 11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad. 12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper. 13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler. 14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand— 15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn; 16 fordi han sønderbrød Kobberporte og sønderhuggede Jernstænger.
  • Hebr 13:20 : 20 Men Fredens Gud, som ved en evig Pagts Blod førte op fra de Døde den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesum,
  • Åp 20:3 : 3 og kastede ham i Afgrunden, og tillukkede og forseglede over ham, at han ikke mere skulde forføre Folkene, indtil de tusinde Aar fuldendtes; og efter dem bør det ham at løses en liden Tid.
  • Dan 2:29 : 29 Dine Tanker, o Konge! opstege hos dig paa din Seng, om hvad der skulde skee derefter, og den, som aabenbarer hemmelige Ting, kundgjorde dig, hvad der skal skee.
  • Jes 42:22 : 22 Men det er et Folk, som er berøvet og plyndret, de ere allesammen besnærede i Hulerne og skjulte i Fængslers Huse; de ere blevne til Bytte, og der er Ingen, som frier, til et Rov, og der er Ingen, som siger: Giv (hid) igjen.
  • Jes 49:9 : 9 at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).
  • Jes 58:12 : 12 Og (de, som komme) af dig, skulle bygge de gamle øde Steder, du skal opreise de Grundvolde, (som have ligget) fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes den, som tilmurer det Revne, som forbedrer Stierne igjen, at (man kan) boe (der).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 12 Vender om til Befæstningen, I, (som ere) bundne i Haabet! ja, idag vil jeg igjen give dig en Anden, som forkynder det.

  • 72%

    8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,

    9 at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).

  • 7 til at aabne de Blindes Øine, til at udføre de Bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fængsels Huus.

  • 14 Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.

  • 25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.

  • 13 Thi mit Folk gjorde tvende onde Ting: De forlode mig, den levende Vandkilde, at hugge sig Brønde, (ja) sønderbrudte Brønde, som ikke kunde holde Vand.

  • 3 Og I skulle drage Vand med Glæde af Salighedens Kilder.

  • 24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder.

  • 17 Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig af mange Vande.

  • 16 Da saaes Vandets Strømme, og Verdens Grundvolde aabenbaredes, Herre! ved din Trudsel, formedelst din Næses Aands Aande.

  • 11 Lad den Bundnes Jamren komme for dit Ansigt, lad den: blive (i Live), som ere Dødens Børn, efter din store Arm.

  • 21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.

  • 17 See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, (ja) en Bitterhed; men du, du haver kjærligen annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.

  • 21 Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.

  • 13 Jeg vil give dit Gods og dit Liggendefæ til Rov, (dog) ikke for (Penges) Værd, og det for alle dine Synders Skyld og i alle dine Landemærker.

  • 20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,

  • 1 Paa den samme Dag skal være en aabnet Kilde for Davids Huus og for Jerusalems Indbyggere imod Synd og imod Ureenhed.

  • 11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande.

  • 10 De ere dog dine Tjenere og dit Folk, som du haver forløst med din den store Kraft og med din den stærke Haand.

  • 11 Saa hører mig nu, og fører de Fangne tilbage, som I have taget fangne af eders Brødre; thi Herrens grumme Vrede er over eder.

  • 13 Men nu vil jeg sønderbryde hans Aag af dig, og sønderrive dine Baand.

  • 20 Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud haver villet slutte med eder.

  • 4 Og om de gik (end) i Fængsel for deres Fjenders Ansigt, vil jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaae dem, og jeg vil sætte mit Øie over dem til det Onde og ikke til det Gode.

  • 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.

  • 2 Om de end grove sig ned i Helvede, skal (dog) min Haand hente dem derfra, og om de end opfore i Himmelen, vil jeg dog kaste dem ned derfra.

  • 4 Fra den (Tid), du var dyrebar agtet for mine Øine, er du bleven herliggjort, og jeg, jeg elskede dig; derfor haver jeg givet Mennesker i dit Sted, og Folk i Stedet for din Sjæl.

  • 6 Da toge de Jeremias og kastede ham i Malchijas, Melechs Søns, Hule, som var i Fængslets Forgaard, og nedlode Jeremias ved Strikker; og der var ikke Vand i Hulen, men Dynd, og Jeremias sank ned i Dyndet.

  • 67%

    53 De udryddede mit Legeme i en Hule og kastede Stene paa mig.

    54 Der flød Vand over mit Hoved, jeg sagde: Jeg er afhuggen.

    55 Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen.

  • 9 Raaber (med Fryd), synger (med Fryd) tilhobe, Jerusalems øde Steder! thi Herren haver trøstet sit Folk, han haver igjenløst Jerusalem.

  • 7 Udræk dine Hænder af det Høie, udfri mig og red mig af store Vande, af en Fremmeds Børns Haand,

  • 9 Og I skulle besee Rifterne i Davids Stad, at de ere mange, og sanke Vand af det nederste Fiskevand.

  • 9 Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:

  • 18 Og eders Pagt med Døden skal blive til Intet, og eders forsigtige (Forbund) med Helvede skal ikke bestaae; naar den overskyllende Flod gaaer over, da skulle I af den vorde nedtraadte.

  • 10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?

  • 23 Derfor skulle I nu være forbandede, at der skal ikke fattes en Tjener af eder, hverken Vedhuggere eller Vanddragere til min Guds Huus.

  • 22 Og de skulle samles (tilhobe), som Bundne samles til en Hule, og blive lukkede i Fængsel; men de skulle hjemsøges mange Dage derefter.

  • 13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.

  • 6 Og jeg vil vande Landet, som du svømmede udi, af dit Blod indtil Bjergene, og Strømmene skulle blive fulde af dig.

  • 9 Thi dette (skal være) mig (som) Noe Vande, om hvilke jeg svoer, at Noe Vande skulde ikke ydermere gaae over Jorden; saa haver jeg (og) svoret, at jeg ikke (mere) vil være vred paa dig eller skjælde paa dig.

  • 18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.

  • 9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder.

  • 13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig.

  • 6 Vandene omgave mig indtil Sjælen, Afgrunden omringede mig, der var Tang viklet om mit Hoved.

  • 13 Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg gjorde en Pagt med eders Fædre den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, sigende:

  • 9 Thi vi ere Tjenere, dog vor Gud haver ikke forladt os i vor Tjeneste, og han haver bøiet Miskundhed til os for Kongerne i Persien, at give os Livsophold til at ophøie vor Guds Huus og at oprette dets øde (Steder), og at give os et Gjærde i Juda og Jerusalem.

  • 18 Thi jeg vil vist lade dig undkomme, og du skal ikke falde ved Sværdet; men din Sjæl skal være dig til Bytte, thi du forlod dig paa mig, siger Herren.

  • 13 Herre, Israels Forhaabning! Alle, som dig forlade, skulle beskjæmmes; mine Afvegne skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.