Verse 27
Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget.
Referenced Verses
- Jes 66:1 : 1 Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?
- Jer 23:24 : 24 Mon Nogen kan skjule sig i (saa) lønlige (Stæder), at jeg, jeg kan ikke see ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
- 2 Krøn 2:6 : 6 Dog, hvo formaaer (med sin) Kraft at bygge ham et Huus? thi Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte ham; og hvo er jeg, at jeg skulde bygge ham et Huus uden til at gjøre Røgelse for hans Ansigt?
- Sal 139:7-9 : 7 Hvor skal jeg gaae fra din Aand, og hvor skal jeg flye fra dit Ansigt? 8 Dersom jeg farer op til Himmelen, (da er) du der, og reder jeg Seng i Helvede, see, (da er) du der. 9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav, 10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast. 11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig. 12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset. 13 Thi du, du eiede mine Nyrer, du skjulte mig i min Moders Liv. 14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel). 15 Mine Been vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigen virket nede paa Jorden. 16 Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.
- Apg 7:48-49 : 48 Dog den Høieste boer ikke i Templer, byggede med Hænder, som Propheten siger: 49 Himmelen er mig en Throne, men Jorden mine Fødders Skammel; hvad Huus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted?
- Apg 17:24 : 24 Gud, som haver gjort Verden og alle Ting, som ere derudi, han, som er Himmelens og Jordens Herre, boer ikke i Templer, gjorte med Hænder;
- 2 Kor 6:16 : 16 Hvad Samqvem haver Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud haver sagt: Jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
- 2 Kor 12:2 : 2 Jeg kjender et Menneske i Christo, som for fjorten Aar siden — hvad heller han var i Legemet, veed jeg ikke, eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det — blev henrykket indtil den tredie Himmel.
- 1 Joh 3:1 : 1 Seer, hvor stor en Kjærlighed Faderen haver beviist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden os ikke, fordi den kjender ham ikke.
- 5 Mos 10:14 : 14 See, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, (ja) Jorden og alt det, som er deri.
- 2 Krøn 6:18 : 18 Thi mon Gud skulde sandeligen boe hos Menneskene paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, hvor langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget!
- Sal 113:4 : 4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
- Joh 1:14 : 14 Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed.