Verse 1

Saa Mange, som ere Trælle under Aaget, skulle holde deres Herrer al Ære værd, paa det Guds Navn og Lærdommen ikke skal bespottes.

Referenced Verses

  • Tit 2:5 : 5 at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes.
  • Rom 2:24 : 24 Thi for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne, som skrevet er.
  • Jes 52:5 : 5 Og nu, hvad skal jeg her (vel gjøre)? sagde Herren, thi mit Folk er borttaget for Intet; deres Regenter komme Hylen afsted, sagde Herren, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag.
  • Jes 58:6 : 6 Er denne ikke den Faste, som jeg haver udvalgt: at oplade Ugudeligheds Baand, at løse Aagets Knipper og udlade de Fortrykte frie, og at I skulle sønderbryde alt Aag?
  • Esek 36:20 : 20 Og der de vare komne til Hedningerne, derhen de kom, da vanhelligede de mit hellige Navn, at man sagde om dem: Ere disse Herrens Folk, og ere de uddragne af hans Land?
  • Esek 36:23 : 23 Thi jeg vil helliggjøre mit det store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, som I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre Herre, naar jeg helliggjøres midt iblandt eder for eders Øine.
  • Mal 1:6 : 6 En Søn skal ære Faderen, og en Tjener sin Herre; dersom jeg da er Fader, hvor er min Ære? og er jeg Herre, hvor er min Frygt? siger den Herre Zebaoth til eder, I Præster! som foragte mit Navn; men I sagde: Hvormed foragte vi dit Navn?
  • Matt 11:9 : 9 Eller hvad ere I udgangne at see? en Prophet? Ja, jeg siger eder, (han er) og langt mere end en Prophet.
  • Matt 11:30 : 30 Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.
  • Luk 17:1 : 1 Men han sagde til Disciplene: Det er umuligt, at Forargelser ei skulde komme; men vee den, ved hvilken de komme.
  • Apg 10:7 : 7 Men der Engelen, som talede til Cornelius, var bortgangen, kaldte han to af sine Huussvende og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som vare ideligen om ham,
  • Apg 10:22 : 22 Men de sagde: Cornelius, en Høvedsmand, en retfærdig Mand og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig Befaling ved en hellig Engel, at han skulde lade dig hente til sit Huus og høre dine Ord.
  • Apg 15:10 : 10 Hvi friste I da nu Gud (ved) at lægge et Aag paa Disciplenes Halse, hvilket hverken vore Fædre, ei heller vi have formaaet at bære?
  • 1 Mos 13:7-8 : 7 Og der var Trætte imellem Abrams Fæhyrder og imellem Loths Fæhyrder; og der boede da Cananiter og Pheresiter, i Landet. 8 Og Abram sagde til Loth: Kjære, lad ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere Mænd, (som ere) Brødre.
  • 1 Mos 16:9 : 9 Og Herrens Engel sagde til hende: Gak tilbage til din Frue, og ydmyg dig under hendes Hænder.
  • 1 Mos 24:2 : 2 Og Abraham sagde til sin ældste Svend i sit Huus, som raadede over alt hans Gods: Kjære, læg din Haand under min Lænd.
  • 1 Mos 24:12 : 12 Og han sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, lad det vederfares idag for mig, og gjør Miskundhed mod min Herre Abraham.
  • 1 Mos 24:27 : 27 Og han sagde: Lovet være Herren, min Herres Abrahams Gud, som ikke haver forladt sin Miskundhed og sin Sandhed mod min Herre; (hvad) mig (anlanger), Herren haver ført mig paa Veien til min Herres Broders Huus.
  • 1 Mos 24:35-67 : 35 Og Herren haver velsignet min Herre meget, at han er bleven mægtig; og han haver givet ham Faar og Fæ, og Sølv og Guld, og Svende og Tjenestepiger, og Kameler og Asener 36 Og Sara, min Herres Hustru, haver født min Herre en Søn, efterat hun var gammel, og ham haver han givet alt det, han eier. 37 Og min Herre haver taget en Ed af mig og sagt: Du skal ikke tage min Søn en Hustru af Cananiternes Døttre, i hvis Land jeg boer. 38 Men du skal fare hen til min Faders Huus og til min Slægt, og tage min Søn en Hustru. 39 Og jeg sagde til min Herre: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig. 40 Og han sagde til mig: Herren, for hvis Ansigt jeg haver vandret, skal sende sin Engel med dig og give dig en lyksalig Reise, og du skal tage min Søn en Hustru af min Slægt og af min Faders Huus. 41 Da skal du være fri for min Ed, naar du kommer til min Slægt; og om de ikke ville give dig (hende), saa er du fri for min Ed. 42 Saa kom jeg idag til Brønden og sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, mon du haver givet Lykke paa min Reise, paa hvilken jeg haver vandret? 43 See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og naar det skeer, der kommer en Jomfru ud, at drage (Vand), og jeg siger til hende: Giv mig nu lidet Vand at drikke af din Krukke, 44 og hun siger til mig: Baade maa du drikke, og jeg vil ogsaa drage til dine Kameler; saa være hun den Qvinde, som Herren haver udseet til min Herres Søn. 45 Førend jeg havde udtalet i mit Hjerte, see, da kom Rebekka ud, og hendes Krukke var paa hendes Axel, og hun gik ned til Brønden og drog (Vand) op; da sagde jeg til hende: Kjære, giv mig at drikke. 46 Saa skyndte hun sig og tog sin Krukke ned af sig, og sagde: Drik, og jeg vil ogsaa give dine Kameler at drikke; og jeg drak, og hun gav og Kamelerne at drikke. 47 Og jeg spurgte hende og sagde: Hvis Datter er du? og hun sagde: Jeg er en Datter af Bethuel, (hvilken er) Nachors Søn, den Milka fødte ham. Saa hængte jeg et Smykke paa hendes Ansigt, og Armbaand paa hendes Hænder. 48 Og jeg bøiede mig og tilbad for Herren, og lovede Herren, min Herres Abrahams Gud, som ledede mig paa den rette Vei, at tage min Herres Broders Datter til hans Søn. 49 Og nu, dersom (I ville) gjøre Miskundhed og Sandhed mod min Herre, siger mig det; men dersom I ikke ville, siger mig det, at jeg kan vende mig til den høire eller til den venstre Side. 50 Da svarede Laban og Bethuel og sagde: Denne Handel er kommen af Herren, vi kunne intet tale til dig Ondt eller Godt. 51 See, der er Rebekka for dig, tag (hende) og gak, at hun bliver din Herres Søns Hustru, som Herren haver sagt. 52 Og det skede, der Abrahams Svend hørte deres Ord, da bøiede han sig til Jorden for Herren. 53 Og Svenden udtog Sølvtøi og Guldtøi og Klæder, og gav Rebekka; men hendes Broder og hendes Moder gav han dyrebare Skjenk. 54 Saa aade de og drak, han og de Mænd, som vare med ham, og bleve der om Natten; og de stode op om Morgenen, og han sagde: Lader mig fare (hjem) til min Herre. 55 Da sagde hendes Broder og hendes Moder: Lad Pigen blive hos os nogle Dage eller ti; siden maa du fare. 56 Og han sagde til dem: Holder mig ikke op, thi Herren haver givet mig Lykke paa min Reise; lader mig fare, og jeg vil vandre til min Herre. 57 Og de sagde: Lader os kalde Pigen og spørge, hvad hun siger. 58 Saa kaldte de ad Rebekka og sagde til hende: Vil du fare med denne Mand? og hun sagde: Jeg vil fare. 59 Saa lode de deres Søster Rebekka og hendes Amme, og Abrahams Svend og hans Mænd fare. 60 Og de velsignede Rebekka og sagde til hende: Vor Søster, bliv du til mange tusinde Gange ti tusinde, og din Sæd skal eie sine Fjenders Port. 61 Saa stod Rebekka op, og hendes Piger, og de satte sig paa Kameler og fore efter Manden, og Svenden annammede Rebekka og foer bort. 62 Og Isak kom gaaende fra den Brønd, (som kaldes) den Levendes, som seer mig; thi han boede i Landet imod Sønden. 63 Og Isak var udgangen til at gjøre Bøn paa Marken, mod Aftenen; og han opløftede sine Øine og saae, og see, Kamelerne kom. 64 Og Rebekka opløftede sine Øine og saae Isak, og steg hastig ned af Kamelen. 65 Og hun sagde til Svenden: Hvo er den Mand, som gaaer paa Marken imod os? og Svenden sagde: Det er min Herre; saa tog hun et Slør og skjulte sig. 66 Og Svenden fortalte Isak hele Sagen, som han havde udrettet. 67 Saa ledede Isak hende i sin Moders Saras Paulun, og han tog Rebekka, og hun blev hans Hustru, og han elskede hende; og Isak blev trøstet efter sin Moder.
  • 5 Mos 28:48 : 48 Og du skal tjene dine Fjender, som Herren skal udskikke imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i allehaande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig.
  • 2 Sam 12:14 : 14 Dog, efterdi du haver kommet Herrens Fjender til at bespotte ved denne Gjerning, skal ogsaa den Søn, som dig er født, visseligen døe.
  • 2 Kong 5:2-3 : 2 Men (nogle) Tropper af Syrien vare udfaldne og havde ført en liden Pige fangen af Israels Land; og hun tjente Naamans Hustru. 3 Og hun sagde til sin Frue: Ak! var min Herre for den Prophets Ansigt, som er i Samaria, da skulde han skille ham af med hans Spedalskhed.
  • 2 Kong 5:13 : 13 Da gik hans Tjenere frem og talede til ham, og de sagde: Min Fader, havde Propheten talet til dig om en stor Ting, skulde du ikke gjort det? og hvor meget mere, da han sagde til dig: To dig, saa skal du blive reen!
  • Neh 9:5 : 5 Og de Leviter, Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethahja, sagde: Staaer op, lover Herren eders Gud fra evig (Tid) indtil evig (Tid), og man skal love din Herligheds Navn, som er ophøiet over al Velsignelse og Lov.
  • Jes 47:6 : 6 Jeg var vred imod mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over en Gammel.
  • 1 Kor 7:21-22 : 21 Er du kaldet som Træl, det bekymre dig ikke; men kan du og blive fri, da vælg hellere det. 22 Thi hvilken Træl, som er kaldet i Herren, han er Herrens Frigivne; desligeste og hvilken Fri, som er kaldet, han er Christi Træl.
  • 1 Kor 10:32 : 32 Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed;
  • Gal 5:1 : 1 Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.
  • Ef 6:5-8 : 5 I Tjenere! adlyder Eders timelige Herrer med Frygt og Bæven, i Eders Hjertes Eenfoldighed, som Christo; 6 ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men som Christi Tjenere, saa I gjøre Guds Villie af Hjertet, 7 tjenende med Velvillighed Herren og ikke Mennesker; 8 vidende, at hvad Godt Enhver gjør, det skal ham gjengjældes af Herren, hvad enten han er Tjener eller Fri.
  • Kol 3:22-25 : 22 I Tjenere! værer eders timelige Herrer lydige i alle Ting, ikke med Øientjeneste, som de, der ville tækkes Menneskene, men i Hjertets Eenfoldighed, frygtende Gud; 23 og Alt, hvad I foretage eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene, 24 vidende, at I skulle faae Arvedelen til Vederlag af Herren; thi I tjene den Herre Christo. 25 Men hvo, som gjør Uret, skal faae (Vederlag) for det, hvori han gjorde Uret; og der er ikke Persons Anseelse.
  • 1 Tim 5:14 : 14 Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
  • Tit 2:8-9 : 8 sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskjæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om eder. 9 Tjenere (formane du til) at være deres Herrer underdanige, at være velbehagelige i alle Ting, ikke sige imod, 10 ikke besvige, men bevise al god Troskab, at de kunne pryde Guds vor Frelsers Lærdom i alle Ting.
  • 1 Pet 2:12 : 12 og lade eders Omgjængelse iblandt Hedningerne være god, saa at de, idet de bagtale eder som Misdædere, kunne see eders gode Gjerninger og formedelst dem prise Gud paa Besøgelsens Dag.
  • 1 Pet 2:17-20 : 17 Ærer Alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen! 18 I Tjenere! værer (eders) Herrer underdanige i al Ærefrygt, ikke alene de gode og billige, men ogsaa de vrangvillige. 19 Thi dette (finder) Naade, dersom Nogen af Samvittighed for Gud finder sig i Gjenvordigheter, naar han lider uretfærdigen. 20 Thi hvad er det for en Ros, dersom I, naar I synde og blive slagne, lide taalmodigen? Men dersom I, naar I gjøre Godt og lide derfor, ere taalmodige, dette (finder) Naade for Gud.
  • 1 Pet 3:16 : 16 og haver en god Samvittighed, saa at de, der haane eders gode Omgjængelse i Christo, maae beskjæmmes, idet de bagtale eder som Misdædere.