Verse 17

Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

Referenced Verses

  • Sal 74:1 : 1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Gud! hvorfor forkaster du evindeligen? (hvorfor) skal din Vrede ryge over din Fødes Faar?
  • 1 Krøn 21:16-17 : 16 Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt. 17 Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!
  • 2 Sam 24:10 : 10 Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen.
  • 1 Kong 22:17 : 17 Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.
  • 1 Mos 44:33 : 33 Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre.
  • Job 7:20 : 20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
  • Job 42:6 : 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
  • Sal 44:11 : 11 Du lader os vende tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have berøvet (os) for sig.
  • Sal 51:2-5 : 2 der Nathan, den Prophet, var kommen til ham, efterat han var indgangen til Bathseba. 3 Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed; udslet mine Overtrædelser efter dine store Barmhjertigheder. 4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd. 5 Thi jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig.
  • Jes 6:5 : 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.
  • Esek 34:2-6 : 2 Du Menneskesøn! spaa imod Israels Hyrder, spaa, og du skal sige til dem, til Hyrderne: Saa sagde den Herre Herre: Vee Israels Hyrder, som føde sig (selv)! skulde ikke Hyrderne føde Faarene? 3 I æde Fedmen og klædes med Ulden, I slagte det Fede; I føde ikke Faarene. 4 I styrkede ikke det Svage, og lægede ikke det Syge, og forbandt ikke det Sønderbrudte, og førte ikke det Fordrevne tilbage, og ledte ikke efter det, som var tabt; men med Haardhed og med Strenghed herskede I over dem. 5 Og de ere adspredte, fordi de have ingen Hyrde, og de ere blevne alle (vilde) Dyr paa Marken til Spise, og ere adspredte. 6 Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle ophøiede Høie, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er Ingen, som spørger, og Ingen, som leder efter (dem).
  • Esek 34:23-24 : 23 Og jeg vil opreise over dem een Hyrde, og han skal føde dem, (nemlig) min Tjener David; han, han skal føde dem, og han skal være deres Hyrde. 24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det.
  • Sak 13:7 : 7 O Sværd! vaagn op over min Hyrde og over den Mand, (som er) min Næste, siger den Herre Zebaoth; slaa Hyrden, og Hjorden skal adspredes, og jeg vil omvende min Haand over de Smaae.
  • Joh 10:11-12 : 11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene. 12 Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvem Faarene ikke tilhøre, seer Ulven komme, og forlader Faarene og flyer; og Ulven røver dem og adspreder Faarene.
  • 1 Pet 2:24-25 : 24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed, han, ved hvis Saar I ere lægte. 25 Thi I vare som vildfarende Faar, men ere nu omvendte til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.