Verse 17

Dette Folks, Israels, Gud udvalgte vore Fædre og ophøiede Folket, der de boede som Udlændinge i Ægypti Land, og førte dem derfra med en høi Arm.

Referenced Verses

• 5 Mos 7:6-8 : 6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds. 7 Herren haver ikke havt Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I, I ere det mindste iblandt alle Folk. 8 Men fordi Herren haver elsket eder, og fordi han vilde holde den Ed, som han haver svoret eders Fædre, haver Herren udført eder med en stærk Haand, og haver frelst dig af Tjeneres Huus, af Pharaos, Kongen af Ægyptens, Haand.
• Sal 105:23-24 : 23 Siden kom Israel i Ægypten, og Jakob blev fremmed i Chams Land. 24 Og han gjorde sit Folk saare frugtbart, og gjorde det mægtigere end dets Modstandere.
• Sal 105:26-39 : 26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han udvalgte. 27 De udrettede hans Ords Tegn iblandt dem, og underlige Ting i Chams Land. 28 Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord. 29 Han vendte deres Vand til Blod, og han dræbte deres Fiske. 30 Deres Land udgav mangfoldeligen Frøer (af sig, indtil) i deres Kongers (inderste) Kammere. 31 Han talede, saa kom der allehaande Utøi, Luus i alt deres Landemærke. 32 Han gjorde deres Regn til Hagel; Ildslue var i deres Land. 33 Og han slog deres Viintræer og deres Figentræer, og sønderbrød Træerne i deres Landemærke. 34 Han talede, saa kom der Græshopper og Oldenborrer, at der var ikke Tal derpaa. 35 Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark. 36 Han slog og alt Førstefødt i deres Land, al deres første Kraft. 37 Og han førte dem ud med Sølv og Guld, og der var ingen Skrøbelig iblandt hans Stammer. 38 Ægypten blev glad, der de droge ud; thi deres Frygt var falden paa dem. 39 Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten.
• Sal 105:42-43 : 42 Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener, 43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig.
• Sal 106:7-9 : 7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav. 8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgjøre sin Magt. 9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk. 10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand. 11 Og Vandet skjulte deres Modstandere, der blev ikke Een tilovers af dem.
• Sal 114:1-7 : 1 Der Israel drog ud af Ægypten, Jakobs Huus fra et Folk, som havde et fremmed Maal, 2 (da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme. 3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage. 4 Bjergene sprang som Vædere, Høiene som unge Lam. 5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage? 6 I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam? 7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
• Sal 135:4 : 4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
• Sal 135:8-9 : 8 han, som slog de Førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr. 9 Han sendte Tegn og underlige Ting midt i dig, Ægypten, paa Pharao og paa alle hans Tjenere, 10 han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger,
• Sal 136:10-15 : 10 han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig, 11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig, 12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig; 13 han, som deelte det røde Hav i Dele, thi hans Miskundhed er evindelig, 14 og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig, 15 og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig;
• Jes 41:8-9 : 8 Men du, Israel, min Tjener! Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd! 9 du, hvem jeg tog fat paa (og hentede) fra Jordens Ender, og kaldte dig fra dens Ypperste, og sagde til dig: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!
• Jes 44:1 : 1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.
• Jes 63:9-9 : 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid). 10 Men de, de vare gjenstridige og bedrøvede hans Hellig-Aand; derfor omvendtes han for dem til en Fjende, han, han stred imod dem. 11 Og han tænkte paa de gamle Dage, paa Mose, paa sit Folk; hvor er den, som opførte dem af Havet med sine Faars Hyrde? hvor er den, som gav sin Hellig-Aand midt iblandt dem? 12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn? 13 den, som førte dem igjennem Afgrundene, som en Hest igjennem Ørken, (at) de ikke skulde støde sig? 14 Ligesom Qvæget, der gaaer ned i Dalen, haver Herrens Aand ladet dem hvile; saaledes førte du dit Folk, for at gjøre dig et herligt Navn.
• Jer 32:20-21 : 20 du, som gjorde Tegn og underlige Ting i Ægypti Land indtil denne Dag baade med Israel og med (andre) Mennesker, og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag; 21 og du udførte dit Folk Israel af Ægypti Land ved Tegn og ved underlige Ting, og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved stor Forfærdelse;
• Jer 33:24-26 : 24 Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt. 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke, 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
• Amos 2:10 : 10 Og jeg, jeg førte eder op af Ægypti Land, og jeg førte eder i Ørken fyrretyve Aar, for at eie Amoriternes Land.
• Mika 6:4 : 4 Thi jeg førte dig op af Ægypti Land, og forløste dig af Tjeneres Huus, og jeg sendte for dit Ansigt Mose, Aron og Maria.
• Mika 7:15-16 : 15 Jeg vil lade ham see underlige Ting, som i de Dage du gik ud af Ægypti Land. 16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.
• Apg 7:2-9 : 2 Men han sagde: I Mænd, Brødre og Fædre, hører til! Herlighedens Gud aabenbaredes for vor Fader Abraham, der han var i Mesopotamien, førend han tog Bolig i Charan; 3 og han sagde til ham: Gak ud af dit Land og fra din Slægt, og kom til et Land, som jeg vil vise dig. 4 Da udgik han af de Chaldæers Land og tog Bolig i Charan; og der hans Fader var død, bød (Gud) ham flytte derfra til dette Land, som I nu boe udi. 5 Og han gav ham Intet deraf til Eie, end ikke en Fodbred; og (dog) lovede han ham at give ham det til Besiddelse, og hans Afkom efter ham, enddog han intet Barn havde. 6 Men Gud sagde saaledes, at hans Afkom skulde boe som Udlendinge udi et fremmed Land, og de skulde gjøre den til Trælle og handle ilde med den i fire hundrede Aar. 7 Og det Folk, under hvilket de skulde trælle, vil jeg dømme, sagde Gud; og derefter skulle de drage ud og tjene mig paa dette Sted. 8 Og han gav ham Omskjærelsens Pagt; og saa avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag; og Isak (avlede) Jakob, og Jakob de tolv Patriarcher. 9 Og Patriarcherne bare Avind mod Joseph og solgte ham til Ægypten; og Gud var med ham. 10 Og han udfriede ham af alle hans Trængsler; og gav ham Naade og Viisdom for Pharao, Kongen i Ægypten, som satte ham til en Fyrste over Ægypten og over sit hele Huus. 11 Men der kom Hungersnød over hele Ægyptens og Canaans Land, og en stor Trængsel; og vore Fædre fandt ikke Føde. 12 Men der Jakob hørte, at der var Korn i Ægypten, sendte han vore Fædre ud første Gang. 13 Og anden Gang blev Joseph gjenkjendt af sine Brødre, og Josephs Slægt blev Pharao bekjendt. 14 Men Joseph sendte hen og lod kalde sin Fader Jakob og al sin Slægt til sig, fem og halvfjerdsindstyve Sjæle. 15 Men Jakob drog ned til Ægypten; og han døde, og vore Fædre. 16 Og de bleve førte hen til Sichem og lagte i den Grav, som Abraham kjøbte for Sølv af Amoriterne i Sichem. 17 Men der den Forjættelses Tid nærmede sig, som Gud havde tilsvoret Abraham, tog Folket til og formeredes i Ægypten, 18 indtil en anden Konge opstod, som ikke havde kjendt Joseph. 19 Han brugte Trædskhed mod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, idet han lod deres smaae Børn kaste ud, at de ikke skulde formeres. 20 Paa den Tid blev Moses født og var deilig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Huus. 21 Men der han var udsat, tog Pharaos Datter ham op og opfostrede ham sig selv til en Søn. 22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Viisdom; men han var mægtig i Ord og Gjerninger. 23 Men der han blev fyrretyve Aar gammel, fik han isinde at besøge sine Brødre, Israels Børn. 24 Og der han saae En lide Uret, beskjærmede han ham og hevnede den, som blev ilde medhandlet, idet han slog Ægypteren ihjel. 25 Men han meente, at hans Brødre skulde forstaaet, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke. 26 Men den anden Dag traf han Nogle, som trættedes, og formanede dem til Fred, sigende: I Mænd! I ere Brødre; hvi gjøre I hverandre Uret? 27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer over os? 28 Mon du vil slaae mig ihjel, ligesom du igaar ihjelslog Ægypteren? 29 Men Moses flyede for denne Tales Skyld og blev en Udlænding i Midians Land, hvor han avlede to Sønner. 30 Og der fyrretyve Aar vare fuldkommede, aabenbaredes Herrens Engel for ham i Sinai Bjergs Ørken, i en Tornebusks Ildslue. 31 Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham: 32 Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen. 33 Men Herren sagde til ham: Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er hellig Jord. 34 Jeg haver grant seet det Onde, mit Folk lider, som er i Ægypten, og hørt deres Suk, og er nedkommen for at udfrie dem; og kom nu hid, jeg vil sende dig til Ægypten. 35 Denne Moses, hvilken de fornegtede, sigende: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer? ham sendte Gud (til at være) en Øverste og Befrier ved Engelens Haand, som aabenbaredes for ham i Tornebusken. 36 Denne udførte dem, der han havde gjort Undergjerninger og Tegn i Ægypti Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar. 37 Denne er den Moses, som sagde til Israels Børn: Herren eders Gud skal af eders Brødre opreise eder en Prophet som mig; ham skulle I høre. 38 Denne er den, som i Menigheden udi Ørkenen stod mellem Engelen, som talede til ham paa Sinai Bjerg, og vore Fædre, den, som annammede de levende Ord, for at give os (dem); 39 hvem eders Fædre ikke vilde adlyde, men stødte ham fra sig og vendte i deres Hjerter tilbage til Ægypten, sigende til Aron: 40 Gjør os Guder, som kunne gaae foran os; thi vi vide ikke, hvad der er vederfaret denne Moses, som udførte os af Ægypti Land. 41 Og de gjorde en Kalv i de samme Dage, og fremførte Offer for Afguden, og vare lystige over deres Hænders Gjerninger. 42 Men Gud vendte sig (fra dem) og gav dem hen at tjene Himmelens Hær, saasom skrevet er i Propheternes Bog: Mon I, Israels Huus! have offret mig Slagtoffere og (andre) Offere i fyrretyve Aar i Ørkenen? 43 Og I bare Molochs Telt og Remphans, eders Guds Stjerne, de Billeder, som I have gjort for at tilbede dem; og jeg vil forflytte eder bort paa hiin Side Babylon. 44 Vidnesbyrdets Tabernakel var iblandt vore Fædre i Ørkenen, ligesom han, der talede til Moses, havde befalet at gjøre det efter den Lignelse, som han havde seet. 45 Dette annammede vore Fædre, og indførte det med Josva i Landet, som Hedningerne havde inde, hvilke Gud uddrev fra vore Fædres Aasyn, indtil Davids Dage, 46 som fandt Naade for Gud og begjærede at udsee et Tabernakel for Jakobs Gud. 47 Men Salomon byggede ham et Huus. 48 Dog den Høieste boer ikke i Templer, byggede med Hænder, som Propheten siger: 49 Himmelen er mig en Throne, men Jorden mine Fødders Skammel; hvad Huus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvilket er min Hviles Sted? 50 Haver ikke min Haand gjort alt dette? 51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerte og Øren! I imodstaae altid den Hellig-Aand; som eders Fædre, saa og I. 52 Hvilken af Propheterne forfulgte ikke eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den Retfærdiges Tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne, 53 I, som annammede Loven under Engles Besørgelse og have ikke holdt den.
• 1 Pet 2:9 : 9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys;
• 5 Mos 7:19 : 19 de store Forsøgelser, som dine Øine saae, og de Tegn og de underlige Ting, og den stærke Haand og den udrakte Arm, med hvilken Herren din Gud udførte dig; saaledes skal Herren din Gud gjøre ved alle de Folk, for hvis Ansigt du frygter.
• 5 Mos 9:5 : 5 Ikke for din Retfærdighed eller for dit Hjertes Oprigtighed kommer du til at eie deres Land; men for disse Hedningers Ugudelighed, fordriver Herren din Gud dem for dit Ansigt, og for at stadfæste det Ord, som Herren svoer dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
• 5 Mos 10:22 : 22 Dine Fædre droge ned i Ægypten, halvfjerdsindstyve Personer i Tal; men nu haver Herren din Gud sat dig som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed.
• 5 Mos 14:2 : 2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
• 1 Sam 4:8 : 8 Vee os! hvo vil frie os af disse herlige Guders Haand? disse ere de Guder, som sloge Ægypten med allehaande Plager i Ørken.
• Neh 9:7-9 : 7 Du er den Herre Gud, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Chaldæa, og du satte hans Navn, (at det skulde være) Abraham. 8 Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde en Pagt med ham, at give, (ja) at give hans Sæd Cananitens, Hethitens, Amoritens og Pheresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du haver holdt dine Ord, thi du er retfærdig. 9 Og du saae vore Fædres Elendighed i Ægypten, og hørte deres Raab ved det røde Hav. 10 Og du gjorde Tegn og underfulde Gjerninger paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt Folket i hans Land, thi du vidste, at de havde handlet hovmodeligen mod dem, og du gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag. 11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande. 12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
• Sal 77:13-20 : 13 Og jeg vil grunde paa al din Gjerning, og jeg vil tale om dine Idrætter. 14 O Gud! din Vei er i Helligdommen; hvo er saa stor en Gud som Gud? 15 Du er den Gud, som gjør underlige Ting; du haver kundgjort din Styrke iblandt Folkene. 16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela. 17 Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes. 18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem. 19 Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede. 20 Din Vei var i Havet, og din Sti i store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kjendte.
• Sal 78:12-13 : 12 Han gjorde underlige Ting for deres Fædre i Ægypti Land, paa Zoans Mark. 13 Han adskilte Havet og lod dem gaae igjennem, og stillede Vandet som en Dynge.
• Sal 78:42-53 : 42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød, 43 hvorledes han havde sat sine Tegn i Ægypten, og sine underlige Ting paa Zoans Mark, 44 og havde vendt deres Strømme til Blod, og deres flydende Vande, at de ikke kunde drikke dem. 45 Han havde sendt allehaande Uting paa dem, som aad dem, og Frøer, som fordærvede dem. 46 Og han gav Kornormen deres Grøde, og Græshoppen deres Arbeide. 47 Han slog deres Viintræer med Hagelen, og deres Morbærtræer med Hagelstene. 48 Og han overantvordede deres Dyr til Hagelen, og deres Fæ til Gløder. 49 Han sendte sin grumme Vrede paa dem, Grumhed og Vrede og Angest, som sendtes ved onde Tings Bud. 50 Han afveiede en Sti for sin Vrede, han sparede ikke deres Liv fra Døden, og han overantvordede deres Hob til Pestilentse, 51 Og han slog alle Førstefødte i Ægypten, den første Kraft i Chams Pauluner. 52 Og han lod sit Folk uddrage som Faar, og førte dem i Ørken som en Hjord. 53 Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
• Sal 105:6-9 : 6 I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn! 7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden. 8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter — 9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak. 10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt, 11 sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor; 12 der de vare en liden (Hob) Folk, ja faa og fremmede deri.
• 1 Mos 12:1-3 : 1 Og Herren havde sagt til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Huus, til det Land, som jeg vil vise dig. 2 Og jeg vil gjøre dig til et stort Folk, og velsigne dig og gjøre dit Navn stort; og vær en Velsignelse. 3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.
• 1 Mos 17:7-8 : 7 Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig. 8 Og jeg vil give dig og din Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det ganske Canaans Land, til en evig Eiendom; og jeg vil være dem til en Gud.
• 2 Mos 1:7-9 : 7 Og Israels Børn bleve frugtbare og vrimlede, og bleve mangfoldige og vare ganske meget stærke, og Landet blev fuldt af dem. 8 Og der opkom en ny Konge over Ægypten, som ikke kjendte Joseph. 9 Og han sagde til sit Folk: See, Israels Børns Folk ere flere og stærkere end vi.
• 2 Mos 6:1-9 : 1 Og Herren sagde til Mose: Nu skal du see, hvad jeg vil gjøre Pharao; thi ved en stærk Haand skal han lade dem fare, og ved en stærk Haand skal han uddrive dem af sit Land. 2 Og Gud talede til Mose og sagde til ham: Jeg er Herren. 3 Og jeg er aabenbaret Abraham, Isak og Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn: Herre, er jeg ikke kjendt af dem. 4 Og jeg haver ogsaa oprettet min Pagt med dem, at give dem Canaans Land, deres Udlændigheds Land, i hvilket de have været Udlændinge. 5 Og jeg, jeg haver ogsaa hørt Israels Børns Suk, hvilke Ægypterne have gjort til Trælle, og jeg haver ihukommet min Pagt. 6 Derfor siig til Israels Børn: Jeg er Herren, og vil udføre eder fra (at være) under de Ægypters Byrder, og frie eder af deres Trældom; og jeg vil forløse eder med en udrakt Arm og ved store Domme. 7 Og jeg vil tage eder mig til et Folk, og jeg vil være eder en Gud, og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud, den, som udfører eder fra (at være) under de Ægypters Byrder. 8 Og jeg vil indføre eder i Landet, om hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give Abraham, Isak og Jakob det; og jeg vil give eder det til Eiendom, jeg er Herren. 9 Og Mose sagde saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke Mose for Aands Angest og for den haarde Trældom. 10 Da talede Herren til Mose og sagde: 11 Gak ind (og) tal til Pharao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn fare af sit Land. 12 Og Mose talede for Herrens Ansigt og sagde: See, Israels Børn høre mig ikke, og hvorledes skulde Pharao høre mig? og (dertil med) er jeg uomskaaren paa Læberne. 13 Og Herren talede til Mose og Aron, og gav dem Befaling til Israels Børn og til Pharao, Kongen af Ægypten, at udføre Israels Børn af Ægypti Land. 14 Disse vare Hovederne i deres Fædres Huus: Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner vare: Hanoch og Pallu, Hezron og Charmi; disse vare Rubens Slægter.
• 2 Mos 13:14 : 14 Og det skal skee, naar din Søn spørger dig ad herefter, sigende: Hvad er det? da skal du sige til ham: Herren udførte os af Ægypten, af Trælles Huus, med en vældig Haand.
• 2 Mos 13:16 : 16 Og det skal være til et Tegn paa din Haand og til Span imellem dine Øine, at Herren udførte os af Ægypten med en vældig Haand.
• 2 Mos 15:1-9 : 1 Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren, og sagde: Jeg vil synge for Herren, thi han er høit ophøiet; Hesten og den, som red derpaa, haver han nedstyrtet i Havet. 2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham. 3 Herren er en Krigsmand; Herre er hans Navn. 4 Han kastede Pharaos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav. 5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen. 6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand. 7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa. 8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet. 9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem. 10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande. 11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting? 12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem. 13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig. 14 Folkene hørte det, de maatte bæve; Angest betog dem, som boe i Palæstina. 15 Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige. 16 Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet. 17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt. 18 Herren skal regjere evindelig og altid. 19 Thi Pharaos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme igjen over dem; men Israels Børn gik paa det Tørre, midt i Havet. 20 Og Maria, den Prophetinde, Arons Søster, tog en Tromme i sin Haand; og alle Qvinder udgik efter hende med Trommer og med Dands. 21 Og Maria svarede dem: Synger for Herren, thi han er høit ophøiet; han nedstyrtede Hesten og den, som red derpaa, i Havet.
• 2 Mos 18:11 : 11 Nu veed jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Ting, som de hovmodede sig af, (var han) over dem.
• 5 Mos 4:20 : 20 Men eder tog Herren og udførte eder af den Jernovn, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som (man seer) paa denne Dag.
• 5 Mos 4:34 : 34 eller om Gud har forsøgt at komme, at tage sig et Folk midt af Folket ved Forsøgelser, ved Tegn, og ved underlige Gjerninger, og ved Krig, og ved en stærk Haand, og ved en udrakt Arm, og ved store Forskrækkelser, efter alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved eder i Ægypten for dine Øine?
• 5 Mos 4:37 : 37 Og fordi at han elskede dine Fædre, da udvalgte han (hvers) Sæd efter ham, og han udførte dig af Ægypten med sit Ansigt, ved sin store Kraft,