Verse 20

Men der hverken Sol eller Stjerner lode sig see i mange Dage, og en ikke liden Storm hængte over os, da betoges omsider alt Haab os om at frelses.

Referenced Verses

• Ef 2:12 : 12 at I paa den Tid vare uden Christo, udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens Pagter, havde ikke Haab og vare uden Gud i Verden;
• 1 Tess 4:13 : 13 Men jeg vil ikke, at I skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge, som de Andre, der ikke have Haab.
• 2 Mos 10:21-23 : 21 Og Herren sagde til Mose: Ræk din Haand op imod Himmelen, at der bliver Mørke over Ægypti Land, at man kan føle Mørket. 22 Og Mose rakte sin Haand op mod Himmelen; da blev der et tykt Mørke i alt Ægypti Land i tre Dage. 23 Ikke Een saae den Anden, og Ingen opstod af sit Sted i tre Dage; men hos alle Israels Børn var lyst i deres Boliger.
• Sal 105:28 : 28 Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord.
• Sal 107:25-27 : 25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger. 26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke. 27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.
• Jes 57:10 : 10 Du bemøiede dig i din Veis Mangfoldighed, du sagde ikke: Det er forloret; du fandt din Haands Næring, derfor blev du ikke syg.
• Jer 2:25 : 25 Hold din Fod tilbage fra (at løbe) barfodet, og din Strube fra Tørst; men du sagde: (Det er) forloret; ikke (saa), thi jeg haver elsket Fremmede, og efter dem vil jeg gaae.
• Esek 37:11 : 11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.
• Jona 1:4 : 4 Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.
• Jona 1:11-14 : 11 Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede. 12 Og han sagde til dem: Optager mig og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg veed, at den store Storm er over eder for min Skyld. 13 Og Mændene roede for at føre (Skibet) tilbage til det Tørre, men de kunde ikke; thi Havet foer frem og stormede over dem. 14 Da raabte de til Herren og sagde: Ak Herre! lad os ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os! thi du, Herre! haver gjort, saasom dig behagede.
• Matt 8:24-25 : 24 Og see, da blev en stor Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov. 25 Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae.
• Matt 24:29 : 29 Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.
• 2 Kor 11:25 : 25 Jeg er tre Gange bleven hudstrøgen, een Gang stenet, jeg haver lidt tre Gange Skibbrud, jeg haver været et Døgn i Dybet.