Verse 7

Og dette hører til Juda, nemlig han sagde: Hør, Herre, Judæ Røst, og du skal lade ham komme til sit Folk; lad hans Hænder være nok for ham, og du skal være en Hjælp mod hans Fjender.

Referenced Verses

  • 1 Mos 49:8-9 : 8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned. 9 Juda er en ung Løve, du opsteg fra Rov, min Søn! han haver bøiet sig, han laae som en Løve og som en stor Løve; hvo vil vække ham? 10 Der skal ikke vige Spiir fra Juda, og Læremester fra hans Fødder, førend Siloh skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham. 11 Han er den, som binder sin Fole til Viintræet, og sin Asenindes Føl til Viinqvisten; han haver toet sit Klæde i Vinen, og sin Kaabe i Viindrueblod. 12 Han er rødere i Øinene end Viin, og hvidere paa Tænderne end Melk.
  • Dom 1:1-7 : 1 Og det skede efter Josvæ Død, da adspurgte Israels Børn Herren og sagde: Hvo skal først drage op af os imod (de øvrige) Cananiter, til at stride imod dem? 2 Og Herren sagde: Juda skal drage (først) op; see, jeg haver givet Landet i hans Haand. 3 Da sagde Juda til Simeon, sin Broder: Drag op med mig til min Lod, saa ville vi stride mod Cananiterne, saa vil jeg ogsaa gaae med dig til din Lod; saa gik Simeon med ham. 4 Og Juda drog op, og Herren gav Cananiterne og Pheresiterne i deres Haand; og de sloge dem i Besek, ti tusinde Mænd. 5 Og de fandt Adoni-Besek i Besek og strede imod ham; og de sloge Cananiterne og Pheresiterne. 6 Men Adoni-Besek flyede, og de forfulgte ham, og de grebe ham og afhuggede hans Tommelfingre og hans Tommeltæer. 7 Da sagde Adoni-Besek: Halvfjerdsindstyve Konger, hvis Tommelfingre og Tommeltæer vare afhugne, opsamlede under mit Bord; saasom jeg haver gjort, saa haver Gud betalt mig; og de førte ham til Jerusalem, og der døde han.
  • 2 Sam 3:1 : 1 Og der var en langvarig Krig imellem Sauls Huus og imellem Davids Huus; men David gik og blev stærk, men (de af) Sauls Huus gik og bleve ringe.
  • 2 Sam 5:1 : 1 Da kom alle Israels Stammer til David i Hebron, og de sagde, sigende: See, her ere vi, vi ere dine Been og dit Kjød.
  • 2 Sam 5:19 : 19 Og David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til David: Drag op, thi jeg vil visseligen give Philisterne i din Haand.
  • 2 Sam 5:24 : 24 Og det skal skee, naar du hører en Lyd af en Gang paa Morbærtræernes Toppe, da maa du røre dig; thi da er Herren udgangen for dit Ansigt til at slaae Philisternes Leir.
  • 2 Sam 7:9-9 : 9 Og jeg haver været med dig, ihvor du haver gaaet, og haver udryddet alle dine Fjender fra dit Ansigt og gjort dig et stort Navn som de Stores Navn, som ere paa Jorden. 10 Og jeg vil sætte mit Folk Israel et Sted og plante det, at det skal boe paa sit Sted og ikke ydermere bevæges, og uretfærdige Folk skulle ikke blive ved at plage det, saasom i Begyndelsen, 11 endog fra den Dag, der jeg gav Dommere Befaling over mit Folk Israel og jeg vil give dig Rolighed for alle dine Fjender; og Herren kundgjør dig, at Herren vil gjøre dig et Huus. 12 Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.
  • 1 Krøn 12:22 : 22 Thi der kom til den Tid dagligen (Nogle) til David for at hjælpe ham, indtil det blev til en stor Leir, som Guds Leir.
  • 2 Krøn 17:12-19 : 12 Saa gik Josaphat (fremad) og blev overmaade stor, og han byggede Slotte og Forraadsstæder i Juda. 13 Og han havde en stor Gjerning i Judæ Stæder, og Krigsmænd, vældige til Strid, i Jerusalem. 14 Og dette var deres Tal efter deres Fædres Huus: i Juda vare Øverster over Tusinde: Adna, den Øverste, og med ham vare tre hundrede Tusinde, vældige til Strid. 15 Og næst ham var Johanan, den Øverste, og med ham vare to hundrede og fiirsindstyve Tusinde. 16 Og næst ham var Amasia, Sichri Søn, Herrens Frivillige, og med ham vare to hundrede Tusinde, vældige til Strid. 17 Og af Benjamin var Eljada, en vældig Mand til Strid, og med ham vare to hundrede Tusinde, rustede med Bue og Skjold. 18 Og næst ham var Josabad, og med ham vare hundrede og fiirsindstyve Tusinde, bevæbnede til Strid. 19 Disse opvartede Kongen foruden dem, som Kongen havde lagt i de faste Stæder i al Juda.
  • Sal 11:1-7 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl? 2 thi see, de Ugudelige spænde Bue, de berede deres Piil paa Strængen, at skyde i Mørke paa de Oprigtige af Hjerte; 3 sandelig, Grundvoldene nedbrydes; hvad haver en Retfærdig at gjøre? 4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Throne er i Himmelen, hans Øine see, hans Øienlaage prøve Menneskens Børn. 5 Herren prøver en Retfærdig, men en Ugudelig og den, som elsker Vold, hader hans Sjæl. 6 Han skal lade regne over de Ugudelige Strikker; Ild og Svovel og et vældigt Stormveir skal blive deres Kalks Deel. 7 Thi Herren er retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt beskuer en Oprigtig.
  • Sal 20:2 : 2 Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!
  • Sal 21:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
  • Sal 21:8 : 8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
  • Sal 78:68 : 68 Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
  • Sal 78:70 : 70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne.
  • Sal 110:1-2 : 1 Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel. 2 Herren skal sende din Styrkes Spiir af Zion, (sigende): Regjer midt iblandt dine Fjender.
  • Sal 146:5 : 5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,
  • Jes 9:17 : 17 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle, og ei forbarme sig over dets Faderløse og dets Enker; thi hver er en Øienskalk og Ond, og hver Mund taler Daarlighed; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
  • Mika 5:2 : 2 Derfor skal han (vel) hengive dem indtil den Tid, da hun, som skal føde, haver født; dog skal det Øvrige af hans Brødre komme tilbage med Israels Børn.
  • Mal 3:1 : 1 See, jeg sender min Engel, at han skal berede Veien for mit Ansigt; og strax skal den Herre komme til sit Tempel, hvilken I opsøge, og Pagtens Engel, som I have Lyst til, see, han kommer, sagde den Herre Zebaoth.
  • Luk 19:27 : 27 Fører dog hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.
  • 1 Kor 15:25 : 25 Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer lagt alle Fjender under sine Fødder.
  • Hebr 7:14 : 14 Thi det er vitterligt, at vor Herre er oprunden af Juda, til hvilken Stamme Moses Intet haver talet om Præstedømme.
  • Åp 19:13-16 : 13 og han var iført et Klæde, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord. 14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent kosteligt Linklæde. 15 Og af hans Mund udgik et skarpt Sværd, at han med det skulde slaae Hedningerne; og han skal regjere dem med et Jernspiir, og han skal træde Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Viins Persekar. 16 Og han haver et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.
  • Åp 20:10-15 : 10 Og Djævelen, som dem forførte, blev kastet i Søen af Ild og Svovel, hvor Dyret og den falske Prophet var; og de skulle pines Dag og Nat i al Evighed. 11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem. 12 Og jeg saae de Døde, Smaae og Store, staaende for Gud, og Bøgerne bleve opladte; og en anden Bog blev opladt, som er Livsens (Bog); og de Døde bleve dømte efter det, som var skrevet i Bøgerne, efter deres Gjerninger. 13 Og Havet afgav de Døde, som vare i det, og Døden og Helvede afgave de Døde, som vare i dem; og de bleve dømte, hver efter sine Gjerninger. 14 Og Døden og Helvede bleve kastede i Ildsøen. Denne er den anden Død. 15 Og dersom Nogen ikke fandtes skreven i Livsens Bog, blev han kastet i Ildsøen.