Verse 27

Formedelst Tro forlod han Ægypten og frygtede ikke for Kongens Vrede; thi han holdt hart ved den Usynlige, som om han saae ham.

Referenced Verses

  • Hebr 11:13 : 13 I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise, og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjæster og Udlændinge paa Jorden.
  • 2 Mos 2:14-15 : 14 Og han sagde: Hvo haver sat dig til en Mand, (som skal være) Fyrste og Dommer over os? tænker du at slaae mig ihjel, saasom du slog den Ægypter ihjel? da frygtede Mose og sagde: Sandeligen, den Gjerning er bleven vitterlig. 15 Og Pharao hørte denne Gjerning og søgte at slaae Mose ihjel; men Mose flyede fra Pharaos Ansigt, og blev i det Land Midian, og blev hos Brønden.
  • Hebr 11:1 : 1 Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast Overbeviisning om, det, som ikke sees.
  • 2 Mos 14:10-13 : 10 Og Pharao kom nær til; og Israels Børn opløftede deres Øine, og see, Ægypterne droge efter dem, da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren 11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke vare Grave i Ægypten, at du derfor udførte os til at døe i Ørken? hvi gjorde du os dette, at udføre os af Ægypten? 12 Er det ei det Ord, som vi sagde til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, og vi ville tjene de Ægypter; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at døe i Ørken? 13 Da sagde Mose til Folket: Frygter ikke, staaer og seer Herrens Frelse, som han skal gjøre eder idag; thi disse Ægypter, som I see idag, dem skulle I ikke see mere herefter evindelig.
  • 2 Mos 10:28-29 : 28 Og Pharao sagde til ham: Gak fra mig, vogt dig, at du ikke mere seer mit Ansigt; thi paa hvilken Dag, du seer mit Ansigt, skal du døe. 29 Og Mose sagde: Du talede ret; jeg vil ikke mere herefter see dit Ansigt.
  • 1 Tim 1:17 : 17 Men den evige Konge, den uforkrænkelige, usynlige, den alene vise Gud være Priis og Ære i al Evighed! Amen.
  • 1 Tim 6:16 : 16 han, som alene haver Udødelighed, som boer i et Lys, til hvilket Ingen kan komme, hvem intet Menneske haver seet, ikke heller kan see; ham være Ære og evig Magt! Amen.
  • Hebr 6:15 : 15 Og saaledes, der han taalmodigen havde ventet, bekom han Forjættelsen.
  • Hebr 10:32 : 32 Men kommer de forrige Dage ihu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt en stor Kamp med Lidelser,
  • 2 Mos 11:8 : 8 Da skulle alle disse dine Tjenere komme ned til mig, og nedbøie sig for mig, og sige: Gak ud, du og alt Folket, som er i Følge med dig, og derefter vil jeg gaae ud; og han gik ud fra Pharao med fnysende Vrede.
  • 2 Mos 12:11 : 11 Og saaledes skulle I æde det: Eders Lænder skulle være ombundne, eders Skoe paa eders Fødder, og eders Kjep i eders Haand; og I skulle æde det med Hast; det er Paaske for Herren.
  • 2 Mos 12:37-42 : 37 Saa reiste Israels Børn ud af Raamses til Suchoth, henved sex hundrede tusinde Mænd tilfods, foruden smaae Børn. 38 Ja og en stor Hob af Allehaande drog op med dem, og Faar og Øxne, ja ganske meget Fæ. 39 Og de bagte af den Deig, som de førte af Ægypten, usyrede Kager, thi den var ikke syret, fordi de bleve uddrevne af Ægypten og kunde ikke tøve, og havde ei heller beredt sig Tæring. 40 Og Israels Børn havde boet udi Ægypten i fire hundrede Aar og tredive Aar. 41 Og det skede, der fire hundrede Aar og tredive Aar vare tilende, ja det skede lige paa denne samme Dag, da udgik alle Herrens Hære af Ægypti Land. 42 Denne er en Nat, som toges i Agt for Herren, til at udføre dem af Ægypti Land; den samme Nat, den skal tages i Agt for Herren, for alle Israels Børn, hos deres Efterkommere.
  • 2 Mos 12:50 : 50 Og alle Israels Børn gjorde det; saasom Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.
  • 2 Mos 13:17-21 : 17 Og det skede, der Pharao lod Folket fare, da førte Gud dem ikke paa de Philisters Landevei, enddog den var nær; thi Gud sagde: Maaskee det kunde fortryde Folket, naar de see Striden, og de kunde vende tilbage til Ægypten. 18 Og Gud førte Folket omkring paa Ørkens Vei mod det røde Hav; og Israels Børn droge bevæbnede af Ægypti Land 19 Og Mose tog Josephs Been med sig; thi denne havde taget en stærk Ed af Israels Børn og sagt: Gud skal visseligen besøge eder, og I skulle opføre mine Been herfra med eder. 20 Saa reiste de fra Suchoth, og de leirede sig i Etham ved Enden i Ørken. 21 Og Herren gik for dem, om Dagen i en Skystøtte, at lede dem paa Veien, og om Natten i en Ildstøtte, at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.
  • Sal 16:8 : 8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
  • Matt 10:22 : 22 Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men den, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
  • Matt 24:13 : 13 Men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
  • Mark 4:17 : 17 og have ingen Rod i sig, men blive ved til en Tid; naar siden Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges de strax.
  • Mark 13:13 : 13 Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig.
  • Apg 2:25 : 25 Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.
  • 1 Kor 13:7 : 7 den fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt.
  • 2 Kor 4:18 : 18 idet vi ikke have de synlige Ting for Øie, men de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige evige.
  • 2 Mos 4:19 : 19 Og Herren sagde til Mose i Midian: Gak, vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd ere døde, som søgte efter dit Liv.
  • Hebr 12:2-3 : 2 idet vi see hen til Troens Begynder og Fuldkommer, Jesum, hvilken istedet for den Glæde, han havde for sig, led taalmodigen Korset, idet han foragtede Forhaanelsen, og sidder nu ved høire Side af Guds Throne. 3 Betragter derfor den, som haver taalmodigen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, paa det at I ikke skulle blive trætte og forsage i eders Sjæle.
  • Jak 5:11 : 11 See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.
  • 1 Pet 1:8 : 8 hvem I ikke have kjendt og dog elske, hvem I nu ikke see, men dog troe paa og fryde eder med uudsigelig og forherliget Glæde,