Verse 1
Kommer, og lader os vende om til Herren; thi han haver sønderrevet og skal læge os, han haver slaget og skal forbinde os.
Referenced Verses
- 5 Mos 32:39 : 39 Seer nu, at jeg, jeg er den, og der er ingen Gud med mig; jeg, jeg døder og gjør levende, jeg haver saargjort, og jeg skal læge, og der er Ingen, som redder af min Haand.
- 1 Sam 2:6 : 6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).
- Job 5:18 : 18 Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge.
- Job 34:29 : 29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
- Jes 2:3 : 3 Og mange Folk skulle gaae og sige: Kommer, og lader os gaae op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Huus, at han maa lære os om sine Veie, og vi maae vandre paa hans Stier; thi af Zion skal udgaae en Lov, og Herrens Ord af Jerusalem.
- Hos 14:4 : 4 Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste, og ikke ydermere sige til vore Hænders Gjerning: (Det er) vor Gud; thi i dig faaer en Faderløs Barmhjertighed.
- Hos 14:1 : 1 Samaria skal ødelægges, thi den var gjenstridig imod sin Gud; de skulle falde ved Sværdet, deres spæde Børn skulle knuses, og deres frugtsommelige Qvinder sønderrives.
- Klag 3:32-33 : 32 Thi dersom han bedrøver, da skal han forbarme sig efter sin store Miskundhed. 33 Thi han plager ikke af sit Hjerte eller bedrøver Menneskens Børn,
- Klag 3:40-41 : 40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren. 41 Lader os opløfte vort Hjerte med Hænder til Gud i Himmelen.
- Hos 5:12-15 : 12 Og jeg, jeg var som Møl for Ephraim, og som Raaddenhed (i Benene) for Judæ Huus. 13 Der Ephraim saae sin Sygdom, og Juda sin Byld, da gik Ephraim til Assyrien, og sendte til Kong Jareb; men han, han kunde ikke læge eder, og ei hele eders Byld for eder. 14 Thi jeg er som en grum Løve for Ephraim, og som en ung Løve for Judæ Huus; jeg, jeg vil sønderrive og gaae, borttage, og Ingen skal redde (dem). 15 Jeg vil gaae, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kjende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Angest, skulle de aarle søge mig.
- Hos 13:7-9 : 7 Og jeg var dem som en grum Løve; som en Parder saae jeg til paa Veien. 8 Jeg mødte dem som en Bjørn, den Ungerne ere tagne fra, og sønderrev deres Hjertes Lukke; og der fortærede jeg dem som en gammel Løve; (vilde) Dyr paa Marken sønderreve dem. 9 Din Fordærvelse er af dig selv, o Israel! men i mig er din Hjælp.
- Sal 30:7 : 7 Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
- Jes 30:22 : 22 Og I skulle holde ureent det, som dine udskaarne Billeder af Sølv ere beslagne med, og dit støbte Guldbilledes Livkjortel; du skal bortkaste dem ligesom (en Qvindes) besmittede Klud; far ud! skal du sige til (hver af) dem.
- Jes 30:26 : 26 Og Maanens Lys skal være som Solens Lys, og Solens Lys skal være syvfold, som syv Dages Lys, paa den Dag, da Herren skal forbinde sit Folks Brøst og læge dets Vunders Saar.
- Jes 55:7 : 7 Den Ugudelige forlade sin Vei, og hver, (som gjør) Uret, sine Tanker, og omvende sig til Herren, og han skal forbarme sig over ham, og til vor Gud, thi han skal mangfoldigen tilgive.
- Jer 3:22 : 22 Saa vender om, I forvendte Børn! jeg vil læge eders Afvendelser. See, vi, vi komme til dig, du er Herren vor Gud.
- Jer 30:12 : 12 Thi saa sagde Herren: Din Forstyrrelse er ulægelig, dit Saar er (meget) svagt.
- Jer 30:17 : 17 Thi jeg vil lade din Lægedom tage til, og læge dig af dine Saar, siger Herren; thi de kaldte dig den Fordrevne, (og sagde), det er Zion, Ingen spørger efter det.
- Jer 33:5 : 5 De ere indkomne til at stride imod Chaldæerne, men det er kun til at fylde dem med Menneskens (døde) Kroppe, hvilke jeg lader slaae i min Vrede og i min Grumhed, og fordi jeg haver skjult mit Ansigt for denne Stad for al deres Ondskabs Skyld.
- Jer 50:4 : 4 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judæ Børn tillige; de skulle gaae frem og græde og søge Herren deres Gud.
- Sef 2:1 : 1 Randsager eder selv, ja randsager (eder), I, som ere et Folk, der haver ikke Lyst til (det Gode)!