Verse 24

Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk, som boer i Zion, for Assur; han skal slaae dig med Riset og opløfte sin Kjep over dig paa den Viis, som i Ægypten.

Referenced Verses

  • Jes 37:6 : 6 da sagde Esaias til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, med hvilke Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.
  • Jes 37:22 : 22 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig.
  • Jes 37:33-35 : 33 Derfor, saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme i denne Stad, og ikke skyde en Piil derind, og ikke komme for den med Skjold, og ingen Vold opkaste derimod. 34 Han skal drage tilbage ad den Vei, som han kom paa, og ikke komme i denne Stad, siger Herren. 35 Thi jeg vil beskjærme denne Stad for at frelse den, for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld.
  • Jes 46:13 : 13 Jeg haver ladet min Retfærdighed komme nær til, den skal ikke være langt borte, og min Salighed skal ikke tøve; men jeg vil give Salighed i Zion, (og) Israel min Herlighed.
  • Jes 61:3 : 3 at beskikke for de Sørgende i Zion, at dem skal gives Prydelse for Aske, Glædens Olie for Sorrig, priselige Klæder for en vansmægtet Aand, og at de skulle kaldes Retfærdighedens Ege, Herrens Plantelse, til at bevise mig selv herlig.
  • Hebr 12:22-24 : 22 men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes mange Tusinde, 23 til de Førstefødtes Forsamling og Menighed, som ere opskrevne i Himlene, og til Gud, Alles Dommer, og til de fuldkommede Retfærdiges Aander, 24 og til den nye Pagts Midler, Jesum, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
  • 2 Mos 1:10-16 : 10 Velan, vi ville være kloge imod det, at det ikke skal blive mangfoldigt; og det kunde skee, om der blev Leilighed til en Krig, kunde det ogsaa give sig til vore Fjender og føre Krig imod os, og drage op af Landet. 11 Saa satte de Skattens Betjente over det, at de skulde plage det med deres Byrder; og man byggede (da) Pharao Forraadsstæder, nemlig Pithom og Raamses. 12 Men ligesom de plagede det, saa blev det mangfoldigt, og saa udbredte det sig; og de væmmedes ved Israels Børn. 13 Og Ægypterne kom Israels Børn til at trælle strengeligen. 14 Og de gjorde dem deres Levnet beesk med haard Trældom i Leer og i Tegl, og med allehaande Trældom paa Marken; al deres Trældom, i hvilken de tjente dem, (maatte de trælle) strengeligen. 15 Og Kongen af Ægypten talede til de ebraiske Jordemødre, af hvilke den enes Navn var Siphra, og den andens Navn Pua. 16 Og han sagde: Naar I hjælpe de ebraiske (Qvinder) at føde, og see paa Stolene, dersom det er en Søn, saa dræber ham, og dersom det er en Datter, da maa hun leve.
  • 2 Mos 5:14 : 14 Og Israels Børns Fogeder bleve slagne, hvilke Pharaos Plagere havde sat over dem, og der blev sagt til dem: Hvorfor have I ikke fuldkommet eders beskikkede Gjerning, at gjøre Tegl, som tilforn, saa og igaar og idag?
  • 2 Mos 14:9 : 9 Saa forfulgte Ægypterne dem og naaede dem, da de havde leiret sig ved Havet, alle Pharaos Vognheste og hans Ryttere og hans Hær, ved Pi-Hachiroth, tvært over for Baal-Zephon.
  • 2 Mos 14:21-31 : 21 Og Mose udrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet bortfare ved et stærkt Østenveir den ganske Nat, og gjorde Havet som det Tørre, og Vandene skiltes ad. 22 Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side. 23 Og Ægypterne forfulgte og droge efter dem, (nemlig) alle Pharaos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i Havet. 24 Og det skede, der Morgenvagten kom, da saae Herren til de Ægypters Hær i Ildens og Skyens Støtte, og forfærdede de Ægypters Hær. 25 Og han stødte Hjulene af deres Vogne og førte dem besværligen ned; da sagde Ægypterne: Lader os flye for Israel, thi Herren strider for dem imod Ægypterne. 26 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand over Havet, og Vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere. 27 Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igjen mod Morgenen i sin stærke Strøm, og Ægypterne flyede imod den; saa udstødte Herren Ægypterne midt i Havet. 28 Og Vandet kom igjen og skjulte Vogne og Ryttere i al Pharaos Hær, som vare komne efter dem i Havet; der blev ikke Een tilovers af dem. 29 Men Israels Børn gik paa det Tørre midt i Havet, og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side. 30 Saa frelste Herren Israel den samme Dag af de Ægypters Haand, og Israel saae Ægypterne, (at de laae) døde ved Havets Bred. 31 Og Israel saae den store Haand, som Herren havde beviist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren, og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.
  • 2 Mos 15:6-9 : 6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand. 7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa. 8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet. 9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem. 10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande.
  • Sal 87:5-6 : 5 Og der skal siges om Zion: Denne og hiin er født i den; og den Høieste selv skal befæste den. 6 Herren skal tælle (dem), naar han skriver Folkene, (sigende): Denne er født der. Sela.
  • Jes 4:3 : 3 Og det skal skee, at den Overblevne i Zion og den, som er tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er skreven til Livet i Jerusalem,
  • Jes 8:12-13 : 12 I skulle ikke sige: Forbund! efter alt det, som dette Folk siger: Forbund! og frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke. 13 Den Herre Zebaoth, ham skulle I helliggjøre, og han skal være eders Frygt, og han (skal være) eders Forfærdelse.
  • Jes 9:4 : 4 Thi hans Byrdes Aag og hans Skuldres Riis, (ja) hans Drivers Kjep haver du sønderbrudt, som paa Midians Dag,
  • Jes 10:5 : 5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand.
  • Jes 12:6 : 6 Raab høit og syng (med Fryd), du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.
  • Jes 14:29 : 29 Glæd dig ikke, du ganske Philisters Land! at hans Riis, som slog dig, er sønderbrudt; thi af en Slanges Rod skal udgaae en Basilisk, og dens Frugt (skal blive) en flyvende (brændende) Slange.
  • Jes 27:7 : 7 Mon han haver slaget ham, som han slog den, der slog ham? eller mon han være ihjelslagen, som hans Ihjelslagne ere ihjelslagne?
  • Jes 30:19 : 19 Thi Folket i Zion skal boe i Jerusalem; du skal jo ikke græde saare, han skal vist benaade dig, naar (han hører) dit Raabs Røst; han skal svare dig, naar han hører det.
  • Jes 33:14-16 : 14 Syndere i Zion ere forskrækkede, Bævelse haver betaget Hyklere, (som sige:) Hvo af os kan boe hos en fortærende Ild? hvo af os kan boe hos Evigheds Brynde? 15 Den, som vandrer i Retfærdigheder, og som taler Oprigtigheder, den, som foragter den Vinding, (der kommer) af (Andres) Fortrykkelser, den, som ryster sine Hænder fra at beholde Skjenk, den, som stopper sit Øre fra at høre Blodskyld, og som lukker sine Øine fra at see paa det Onde, 16 han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.
  • Jes 35:4 : 4 Siger til de Mistrøstige af Hjertet: Værer frimodige, frygter ikke; see, eders Gud skal komme med Hevn, (ja) Guds Betaling, han, han skal komme og frelse eder.