Verse 19

Og de skulle gaae ind i Klippers Huler og i Støvets Kuler for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.

Referenced Verses

  • Jes 2:10 : 10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.
  • Hebr 12:26 : 26 hvis Røst da bevægede Jorden; men nu har han lovet, sigende: Endnu eengang ryster jeg ikke aleneste Jorden, men og Himmelen.
  • Jes 2:21 : 21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
  • Hos 10:8 : 8 Og de Høie i Aven, (som vare) Israels Synd, skulle ødelægges, der skulle opvoxe Torne, og Tidsler paa deres Altere, og de skulle sige til Bjergene: Skjuler os! og til Høiene: Falder over os!
  • Hagg 2:6 : 6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Endnu eengang, om en liden (Stund), saa vil jeg bevæge Himlene og Jorden og Havet og det Tørre.
  • Luk 23:30 : 30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Høiene: Skjuler os!
  • 2 Tess 1:9 : 9 hvilke skulle lide Straf, en evig Fortabelse fra Herrens Ansigt og fra hans Magts Herlighed,
  • Hebr 11:38 : 38 — Verden var dem ikke værd — omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Jordens Huler og Kløfter.
  • Hagg 2:21-22 : 21 Siig til Serubabel, Judæ Fyrste, sigende: Jeg vil bevæge Himmelen og Jorden. 22 Og jeg vil omkaste Rigernes Throne, og ødelægge Hedningernes Rigers Styrke, og jeg vil omkaste Vogne og dem, som fare paa dem, og Hestene skulle nedfalde, og de, som ride paa dem, hver ved den andens Sværd.
  • Mika 1:3-4 : 3 Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet. 4 Og Bjergene skulle smelte under ham, og Dalene revne som Vox for Ilden, som Vand, der flyder nedad.
  • Mika 7:17 : 17 De skulle slikke Støv som Slangen; som (Orme), der krybe paa Jorden, skulle de bevæge sig af deres indelukkede (Huller); de skulle forskrækkes (og løbe) til Herren vor Gud, og frygte sig for dig.
  • Nah 1:3-6 : 3 Herren er langmodig og af stor Kraft, og skal ikke holde (den Skyldige) for uskyldig; Herren, —hans Vei er i Hvirvelvind og i Storm, og en Sky er hans Fødders Støv. 4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet. 5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa. 6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham.
  • Hab 3:3-9 : 3 Gud kom fra Theman, og den Hellige fra Parans Bjerg, Sela! hans Majestæt skjulte Himmelen, og hans Lov fyldte Jorden. 4 Og (hans) Skin var som Lyset, (der gik) ham tvende Horn af hans Haand, og der var hans Styrkes Skjul. 5 Pestilentse gik frem for hans Ansigt, og gloende Gløder udkom fra hans Fødder. 6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige. 7 Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede. 8 Mon Herrens (Vrede) var optændt imod Floderne? mon din Vrede var imod Floderne? mon din Grumhed var imod Havet? der du foer paa dine Heste, dine Vogne vare til Frelse. 9 Din Bue blev aldeles aabenbar, (efter) de Eder til Stammerne, (efter dit) Ord, Sela! Du adskilte Jorden med Floder. 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie. 11 Sol (og) Maane stode (stille i deres) Bolig; med Lyset fore dine Pile derhen, med Skinnet (foer) dit blinkende Spyd. 12 Du fremgik paa Jorden med Fortørnelse; du tærskede Hedningerne med Vrede. 13 Du drog ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuste Hovedet af den Ugudeliges Huus, der du blottede Grundvolden indtil Halsen, Sela! 14 Du igjennemborede Hovedet for hans Landsbyer ved hans Kjeppe; de stormede til at adsprede mig, deres Glæde var som til at æde en Elendig i Skjul.
  • Jes 30:32 : 32 Og det skal skee, paa hvert (Sted), hvor den grundfæstede Kjep skal gaae igjennem, paa hvem som Herren skal lade lægge den, (skal man være glad) med Trommer og Harper; thi han skal stride imod dem i (store) Krige, (saa at Fjenden) drives hid og did.
  • Jer 16:16 : 16 See, jeg sender til mange Fiskere, siger Herren, og de skulle fiske dem; og derefter vil jeg sende til mange Jægere, og de skulle jage dem paa alle Bjerge og paa alle Høie og fra Rifterne i Klipperne.
  • 1 Sam 13:6 : 6 Der Israels Mænd saae, at de vare i Nød, thi Folket blev trængt, da skjulte Folket sig i Hulerne og i Tornebuskene og i Klipperne og i de faste (Taarne) og i Grøfterne.
  • 1 Sam 14:11 : 11 Der de bleve begge aabenbarede for Philisternes Besætning, da sagde Philisterne: See, Ebræerne ere udgangne af Hulerne, hvor de skjulte sig.
  • Sal 7:6 : 6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
  • Sal 18:6-9 : 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig. 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren. 8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred. 9 Der opgik en Røg af hans Næse, og en Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham. 10 Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder. 11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han fløi (hasteligen) paa Veirets Vinger. 12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer. 13 Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul. 14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul. 15 Og han udskjød sine Pile og adspredte dem, og han lod meget lyne og forfærdede dem.
  • Sal 76:7-9 : 7 Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn. 8 Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred? 9 Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,
  • Sal 114:5-7 : 5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage? 6 I Bjerge, at I sprang som Vædere, I Høie, som unge Lam? 7 Bæv, (du) Jord, for Herrens Ansigt, for Jakobs Guds Ansigt, 8. han, som forvandlede Klippen til en Vandsø, den haarde Steen til en Vandkilde.
  • 2 Pet 3:10-13 : 10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes. 11 Efterdi da alt dette opløses, hvorledes bør det eder da at være? I helligt Levnet og Gudfrygtigheds Øvelse 12 bør I vente og stunde efter Guds Dags Tilkommelse, paa hvilken Himlene skulle antændes og opløses, og Elementerne komme i Brand og smeltes. 13 Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed boer.
  • Åp 6:12-15 : 12 Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skede et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod. 13 Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, som et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, naar det røres af en stærk Vind. 14 Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder. 15 Og Kongerne paa Jorden og de Store og Høvedsmændene over Tusinde og de Rige og de Vældige, og hver Træl og hver Fri skjulte sig i Huler og i Bjergenes Kløfter,
  • Åp 9:6 : 6 Og i de samme Dage skulle Menneskene søge Døden og ikke finde den, og begjære at døe, og Døden skal flye fra dem.
  • Åp 11:13 : 13 Og i samme Stund skede et stort Jordskjælv, og Tiendedelen af Staden faldt, og der bleve ihjelslagne i Jordskjælvet syv tusinde Personer; og de Andre bleve forfærdede og gave Himmelens Gud Ære.
  • Åp 11:19 : 19 Og Guds Tempel blev opladt i Himmelen, og hans Pagtes Ark blev seet i hans Tempel; og der kom Lyn og Røster og Tordener og Jordskjælv og stor Hagel.
  • Åp 16:18 : 18 Og der skede Røster og Tordener og Lyn, og der skede et stort Jordskjælv, saadant, som ikke haver været fra den Tid, at Menneskene bleve til paa Jorden, et saadant Jordskjælv saa stort.
  • Åp 20:11 : 11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem.