Verse 22

Lader (da) af fra Mennesket, som haver Aande i sin Næse; thi hvori skulde han agtes (noget)?

Referenced Verses

  • Sal 146:3 : 3 Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvilket er ingen Frelse.
  • Jer 17:5 : 5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.
  • Sal 144:3-4 : 3 Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham? 4 Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
  • Sal 8:4 : 4 Naar jeg seer din Himmel, dine Fingres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,
  • Jak 4:14 : 14 I, som ikke vide, hvad imorgen skal skee; thi hvad er eders Liv? Det er jo en Damp, som er tilsyne en liden Tid, men derefter forsvinder!
  • Job 27:3 : 3 alt saa længe min Aande er i mig, og Guds Aand i min Næse,
  • Jes 40:15 : 15 See, Hedningerne ere agtede (for ham) som en Draabe af Spandet og som et Gran i Vægtskaalerne; see, Øer skal han bortkaste som tyndt (Støv).
  • Sal 62:9 : 9 Forlader eder paa ham til hver Tid, (kjære) Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt! Gud er vor Tilflugt. Sela.
  • 1 Mos 2:7 : 7 Og Gud Herren havde dannet Mennesket (af) Støv, af Jorden, og blæst Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
  • 1 Mos 7:22 : 22 Alt det, som havde Livs Aands Aande i sin Næse, af alt det, som var paa det Tørre, døde.
  • Job 7:15-21 : 15 saa min Sjæl udvælger at være qvalt, (ja) Døden heller end mine Beens (Pine). 16 Jeg er kjed, jeg skal (dog) ikke leve evindeligen; lad af fra mig, thi mine Dage ere Forfængelighed. 17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet? 18 og at du vil besøge ham hver Morgen, at prøve ham (alle) Øieblikke? 19 Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt? 20 Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde? 21 Og hvorfor vil du ikke borttage min Overtrædelse og lade min Misgjerning fare bort? thi jeg skal nu ligge i Støvet, og naar du søger mig om Morgenen, da skal jeg ikke (findes).