Verse 29

I skulle have en Sang som paa en Nat, naar man helliger en Høitid, og der (skal være) Hjertens Glæde, som naar En gaaer med en Pibe for at komme til Herrens Bjerg, til Israels Klippe.

Referenced Verses

  • Sal 42:4 : 4 Min Graad er min Mad Dag og Nat, fordi man siger den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?
  • Jes 26:4 : 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
  • Jes 2:3 : 3 Og mange Folk skulle gaae og sige: Kommer, og lader os gaae op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Huus, at han maa lære os om sine Veie, og vi maae vandre paa hans Stier; thi af Zion skal udgaae en Lov, og Herrens Ord af Jerusalem.
  • Jes 12:1 : 1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.
  • Jes 26:1 : 1 Paa den samme Dag skal denne Sang synges i Judæ Land: Vi have en stærk Stad, han skal sætte Salighed til Mure og Værn.
  • Jer 19:1-7 : 1 Saa sagde Herren: Gak hen og kjøb en Pottemagers Leerkrukke, og (tag til dig nogle) af de Ældste for Folket og af de Ældste for Præsterne. 2 Og gak ud til Ben-Hinnoms Dal, som er udenfor Solens Port, og udraab der de Ord, som jeg vil tale til dig. 3 Og du skal sige: Hører Herrens Ord, Judæ Konger og Jerusalems Indbyggere! saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme Ulykke over dette Sted, at hver, som det hører, hans Øren skulle klinge, 4 fordi at de forlode mig og gjorde dette Sted fremmed, og gjorde Røgelse for andre Guder derudi, hvilke de og deres Fædre og Judæ Konger ikke kjendte; og de have fyldt dette Sted med de Uskyldiges Blod, 5 og de have bygget Baals Høie til at opbrænde deres Sønner med Ild, Baal til Brændoffere, hvilket jeg ikke bød, og ei talede, og ei opkom i mit Hjerte. 6 Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at man ikke mere skal kalde dette Sted Thophet eller Ben-Hinnoms Dal, men Mordets Dal. 7 Thi jeg vil udtømme Judæ og Jerusalems Raad paa dette Sted, og lade dem falde ved Sværdet for deres Fjenders Ansigt og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og jeg vil give Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden deres (døde) Kroppe til Spise.
  • Jer 33:11 : 11 Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, (ja) deres Røst, som sige: Takker den Herre Zebaoth, fordi Herren er god, fordi hans Miskundhed er evindelig! (ja) deres, som bære Takoffer til Herrens Huus; thi jeg vil omvende Landets Fængsel som i Begyndelsen, sagde Herren.
  • Matt 26:30 : 30 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
  • Åp 15:3 : 3 Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang og Lammets Sang, sigende: Store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! retfærdige og sande ere dine Veie, du, de Helliges Konge!
  • Sal 81:1-4 : 1 Til Sangmesteren paa Githith; Asaphs (Psalme). 2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke; raaber med Glæde for Jakobs Gud. 3 Opløfter Røsten med en Lovsang og; giver Trommen hid, liflige Harper med Psalter. 4 Blæser i Trompeten i Nymaaneden, paa den bestemte Tid, paa vor Høitids Dag.
  • Sal 95:1-2 : 1 Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Saligheds Klippe. 2 Lader os forekomme hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer.
  • Sal 150:3-5 : 3 Lover ham med Basuners Klang, lover ham med Psalter og Harpe! 4 Lover ham med Tromme og Dands, lover ham med Strænge og Orgel! 5 Lover ham med lydende Cymbler, lover ham med klingende Cymbler! 6. Alt (det, som haver) Aande, love Herren! Halleluja!
  • 2 Mos 15:1-9 : 1 Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren, og sagde: Jeg vil synge for Herren, thi han er høit ophøiet; Hesten og den, som red derpaa, haver han nedstyrtet i Havet. 2 Herren er min Styrke og Lovsang, og blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil gjøre ham en Bolig, min Faders Gud, og jeg vil ophøie ham. 3 Herren er en Krigsmand; Herre er hans Navn. 4 Han kastede Pharaos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav. 5 Afgrundene skjulte dem; de sank ned i de dybe Vande som en Steen. 6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand. 7 Og du nedstødte dine Modstandere i din store Høihed; du udsendte din Vrede, den fortærede dem som Straa. 8 Og ved din Vredes Veir forsamledes Vandene, Floderne stode som en Dynge, Dybene sammendroges midt i Havet. 9 Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, bytte Rovet; min Sjæls Lyst skal stilles paa dem; jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal fordærve dem. 10 Du blæste med dit Veir, Havet skjulte dem; de sank som Blyet i de mægtige Vande. 11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting? 12 Du udrakte din høire Haand, Jorden opslugte dem. 13 Du haver ført dette Folk, som du haver forløst, ved din Miskundhed; du ledsagede (dem) med din Styrke til din Helligheds Bolig. 14 Folkene hørte det, de maatte bæve; Angest betog dem, som boe i Palæstina. 15 Da forfærdedes Edoms Fyrster; de Vældige i Moab, dem betog Bævelse; alle Indbyggerne i Canaan bleve mistrøstige. 16 Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet. 17 Du skal føre dem ind og plante dem paa din Arvs Bjerg; du haver gjort en Bolig, hvorudi du vilde boe, o Herre! en Helligdom, Herre, have dine Hænder beredt. 18 Herren skal regjere evindelig og altid. 19 Thi Pharaos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og Herren lod Havets Vande komme igjen over dem; men Israels Børn gik paa det Tørre, midt i Havet. 20 Og Maria, den Prophetinde, Arons Søster, tog en Tromme i sin Haand; og alle Qvinder udgik efter hende med Trommer og med Dands. 21 Og Maria svarede dem: Synger for Herren, thi han er høit ophøiet; han nedstyrtede Hesten og den, som red derpaa, i Havet.
  • 3 Mos 23:32 : 32 Denne er eder en Hviles Sabbat, at I skulle ydmyge eders Sjæle; paa den niende Dag i Maaneden, om Aftenen, fra den ene Aften til den anden, skulle I hvile paa eders Sabbat.
  • 5 Mos 16:6 : 6 Men paa det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe, der skal du slagte Paasken om Aftenen, mod Solen gaaer ned, paa den bestemte Tid, som du drog af Ægypten.
  • 5 Mos 16:14 : 14 Og du skal være glad i din Høitid, du og din Søn og din Datter, og din Tjener og din Tjenestepige, og Leviten og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte.
  • 5 Mos 32:4 : 4 (Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
  • 5 Mos 32:31 : 31 Thi deres Klippe er ikke som vor Klippe, og vore Fjender ere Dommere.
  • 1 Krøn 13:7-8 : 7 Og de førte den Guds Ark paa en ny Vogn af Abinadabs Huus, og Ussa og Ahio førte Vognen. 8 Og David og al Israel legede for Guds Ansigt af al Magt, baade med Sange og med Harper og med Psaltere og med Trommer og med Cymbler og med Basuner.
  • 2 Krøn 20:27-28 : 27 Siden vendte sig hver Mand af Juda og Jerusalem tilbage, og Josaphat fremmest for dem, at drage tilbage til Jerusalem med Glæde; thi Herren havde glædet dem over deres Fjender. 28 Og de kom til Jerusalem med Psaltere og med Harper og med Basuner, til Herrens Huus.
  • Sal 18:31 : 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.
  • Sal 32:7 : 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.