Verse 10

Jeg, jeg sagde: Da mine Dage afskjæres, maa jeg fare til Gravens Porte, jeg maa savne det Øvrige af mine Aar.

Referenced Verses

• 2 Kor 1:9 : 9 Ja! vi havde selv fældet den Dom hos os selv, at vi maatte døe, paa det at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde,
• Sal 102:24 : 24 Han ydmygede min Kraft paa Veien, han forkortede mine Dage.
• Sal 107:18 : 18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
• Jes 38:1 : 1 I de samme Dage blev Ezechias dødssyg, og Esaias, Amoz Søn, Propheten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Huus, thi du skal døe og ikke leve.
• Job 6:11 : 11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad er min Ende, at jeg skulde forlænge mit Liv?
• Job 7:7 : 7 Kom ihu, at mit Levnet er et Veir; mit Øie skal ikke komme tilbage til at see Godt.
• Job 17:11-16 : 11 Mine Dage ere forbigangne, oprykkede ere mine Tanker, som besad mit Hjerte. 12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld. 13 Om jeg end forventer, (skal dog) Graven (vorde) mit Huus; jeg reder mit Leie i Mørket. 14 Jeg siger til Forraadnelsen: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster! 15 Hvor skulde da min Forventelse være? og hvo skulde beskue min Forventelse? 16 De skulle nedfare til Gravens Porte, eftersom (der skal være) Ro tillige i Støvet.