Verse 22

Og du, Jakob! paakaldte mig ikke; men du haver gjort mig Møie, Israel!

Referenced Verses

  • Mika 6:3 : 3 Mit Folk! hvad haver jeg gjort dig, og hvormed haver jeg gjort dig Møie? svar imod mig!
  • Mal 1:13 : 13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren.
  • Mal 3:14 : 14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?
  • Joh 6:66-69 : 66 Fra den Tid gik mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere omkring med ham. 67 Derfor sagde Jesus til de Tolv: Monne og I ville gaae bort? 68 Da svarede Simon Petrus ham: Herre! hvem skulle vi gaae hen til? du haver det evige Livs Ord. 69 Og vi have troet og erkjendt, at du er Christus, den levende Guds Søn.
  • Jak 4:2-3 : 2 I begjære, og have ikke; I slaae ihjel og bære Nid, og kunne ikke faae; I føre Strid og Krig, men I have ikke, fordi I ikke bede. 3 I bede, og faae ikke, fordi I bede ilde, at I det kunne fortære i eders Vellyster.
  • Job 21:14-15 : 14 Dog sagde de til Gud: Vig fra os, thi vi have ikke Lyst til dine Veies Kundskab. 15 Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)?
  • Job 27:9-9 : 9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham? 10 Kan han forlyste sig over den Almægtige? kan han kalde altid paa Gud?
  • Sal 14:4 : 4 Kjende de det ikke, alle de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Herren.
  • Sal 79:6 : 6 Udøs din Hastighed paa Hedningerne, som ikke kjende dig, og paa de Riger, som ikke kalde paa dit Navn.
  • Jes 64:7 : 7 Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er vor Pottemager, og vi ere alle din Haands Gjerning.
  • Jer 2:5 : 5 Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?
  • Jer 2:11-13 : 11 Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne. 12 I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren. 13 Thi mit Folk gjorde tvende onde Ting: De forlode mig, den levende Vandkilde, at hugge sig Brønde, (ja) sønderbrudte Brønde, som ikke kunde holde Vand.
  • Jer 2:31-32 : 31 O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig? 32 Mon en Jomfru glemmer sin Prydelse, (eller) en Brud sine Hovedbaand? og mit Folk haver glemt mig utallige Dage.
  • Jer 10:25 : 25 Udøs din Grumhed over Hedninger, som ikke kjende dig, og over Slægter, som ikke paakalde dit Navn; thi de have ædet Jakob, ja ædet ham og fortæret ham, og ødelagt hans Bolig.
  • Dan 9:13 : 13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.
  • Hos 7:10-14 : 10 Og Israels Hovmodighed svarer imod ham for hans Ansigt; thi de omvende sig ikke til Herren deres Gud, og søge ham ikke ved alt dette. 11 Men Ephraim er ligesom en forlokket Due, (som har) ingen Forstand; de raabte paa Ægypten, (og) de gik til Assyrien. 12 Naar de gaae bort, vil jeg udbrede mit Garn over dem, jeg vil nedkaste dem som Fugle under Himmelen, jeg vil tugte dem, saasom det høres i deres Forsamling. 13 Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig. 14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
  • Hos 14:1-2 : 1 Samaria skal ødelægges, thi den var gjenstridig imod sin Gud; de skulle falde ved Sværdet, deres spæde Børn skulle knuses, og deres frugtsommelige Qvinder sønderrives. 2 Omvend dig, Israel! til Herren din Gud; thi du er falden ved din Misgjerning.