Verse 14

Men Zion sagde: Herren haver forladt mig, og Herren haver glemt mig.

Referenced Verses

  • Jes 40:27 : 27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.
  • Jer 23:39 : 39 derfor, see, jeg, jeg vil visselig glemme eder, og lade eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, fare fra mit Ansigt.
  • Klag 5:20 : 20 Hvorfor vil du glemme os evindeligen, forlade os (saa) lang en Tid?
  • Rom 11:1-5 : 1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. — 2 Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende: 3 Herre! de have ihjelslaget dine Propheter og nedbrudt dine Altere; og jeg er alene bleven tilbage, og de efterstræbe mit Liv. 4 Men hvad siger det guddommelige Gjensvar til ham? Jeg levnede mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal. 5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.
  • Sal 13:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
  • Sal 22:1 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.
  • Sal 31:22 : 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
  • Sal 77:6-9 : 6 Jeg tænkte paa de Dage fra fordum (Tid), paa de Aar af Evighederne. 7 Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede. 8 Skal da Herren bortkaste i Evighederne, og ikke blive ved at have Behagelighed (til mig) ydermere? 9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
  • Sal 89:38-46 : 38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig. 39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede. 40 Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden. 41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse. 42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse. 43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender. 44 Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen. 45 Du lod hans Reenhed ophøre, og kastede hans Throne ned til Jorden. 46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.