Verse 3

Og den Fremmedes Søn, som haver føiet sig til Herren, skal ikke sige: Herren skal vist skille mig fra sit Folk; og den Gildede skal ikke sige: See! jeg er et tørt Træ.

Referenced Verses

  • 4 Mos 18:4 : 4 Men de skulle føies til dig og tage vare paa Forsamlingens Pauluns Varetægt, i al Paulunets Tjeneste; men en Fremmed skal ikke holde sig nær til eder.
  • 4 Mos 18:7 : 7 Men du og dine Sønner med dig skulle tage vare paa eders Præstedømme, i al den Gjerning, (som hører til) Alteret, og indenfor Forhænget, og I skulle tjene (der); jeg giver (eder) eders Præstedømme som en Gaves Tjeneste, men den Fremmede, som holder sig nær til, skal dødes.
  • 5 Mos 23:1-3 : 1 Ingen Gilding, enten han er knust eller skaaren, maa komme i Herrens Forsamling. 2 Intet Horebarn skal komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af Hans komme i Herrens Forsamling. 3 En Ammonit og Moabit skal ikke komme i Herrens Forsamling; endog i tiende Led skal ikke Nogen af dem komme i Herrens Forsamling evindelig;
  • Jes 14:1 : 1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.
  • Jes 39:7 : 7 Og af dine Børn, som udkomme af dig, som du skal avle, skulle de tage; og de skulle være Kammertjenere i Kongen af Babels Palads.
  • Jes 56:5 : 5 Jeg vil og give dem en Plads i mit Huus og inden mine Mure, og et bedre Navn end Sønner og end Døttre; jeg vil give ham et evigt Navn, som ikke skal Udryddes.
  • Jer 38:7-9 : 7 Der Ebed-Melech, den Morian, en Mand, (som var) Kammertjener og var i Kongens Huus, hørte, at man havde kastet Jeremias i Hulen, og Kongen sad i Benjamins Port, 8 da gik Ebed-Melech ud af Kongens Huus, og han talede med Kongen og sagde: 9 Min Herre Konge! disse Mænd have gjort ilde i alt det, de have gjort imod Jeremias, Propheten, som de kastede i Hulen, og han maa døe i sit Sted af Hunger, thi her er ikke ydermere Brød i Staden. 10 Da befoel Kongen Ebed-Melech, den Morian, og sagde: Tag tredive Mænd herfra med dig, og du skal drage Jeremias, Propheten, op af Hulen, førend han døer. 11 Og Ebed-Melech tog Mændene med sig, og gik ind i Kongens Huus, hen under Forraadskammeret, og tog derfra gamle Pjalter og gamle Klude, og kastede dem ned til Jeremias i Hulen med Strikkerne. 12 Og Ebed-Melech, Morianen, sagde til Jeremias: Læg dog de gamle Pjalter og Klude under dine Hænder (og) Arme om Strikkerne; og Jeremias gjorde saa. 13 Og de droge Jeremias med Strikkerne, og førte ham op af Hulen; og Jeremias blev i Fængslets Forgaard.
  • Jer 39:16-17 : 16 Gak, og du skal sige til Ebed-Melech, den Morian: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg vil lade mine Ord komme over denne Stad til det Onde og ikke til det Gode, og de skulle skee for dit Ansigt paa den samme Dag. 17 Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer.
  • Jer 50:5 : 5 De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes.
  • Dan 1:3-9 : 3 Og Kongen sagde til Aspenas, sin øverste Kammertjener, at han skulde lade komme af Israels Sønner og af den kongelige Sæd og af de Fornemste 4 unge Drenge, som slet ingen Lyde var paa, men deilige af Udseende og forstandige i al Viisdom, og som kjendte Forstand og forstode sig paa Vidskab, og i hvilke var Kraft til at staae i Kongens Palads, og at man skulde lære dem den chaldæiske Skrift og Tungemaal. 5 Og Kongen beskikkede dem hver Dags Ting paa sin Dag af Kongens Mad og af den Viin, som han drak, og til at opføde dem i tre Aar; og naar de vare tilende, da skulde de staae for Kongens Ansigt. 6 Og der var iblandt dem af Judæ Børn: Daniel, Hanania, Misael og Asaria. 7 Og den øverste Kammertjener gav dem Navne, nemlig, Daniel gav han (det Navn) Beltsazar, og Hanania (kaldte han) Sadrach, og Misael Mesach, og Asaria Abed-Nego. 8 Men Daniel satte sig for i sit Hjerte, at han vilde ikke besmitte sig med Kongens Mad og med den Viin, som han drak; derfor begjærede han af den øverste Kammertjener, at han maatte ikke besmitte sig. 9 Og Gud gav Daniel Miskundhed og Barmhjertighed for den øverste Kammertjeners Ansigt. 10 Og den øverste Kammertjener sagde til Daniel: Jeg frygter for min Herre, Kongen, som haver beskikket eders Mad og eders Drikke; thi hvorfor skulde han see, at eders Ansigter (saae) slettere (ud) end Drengenes, som ere af lige (Vilkaar) med eder, og I skulde sætte mit Hoved i Fare hos Kongen? 11 Da sagde Daniel til Melzar, hvilken den øverste Kammertjener havde beskikket over Daniel, Hanania, Misael og Asaria: 12 Forsøg dog med dine Tjenere i ti Dage, og lad dem give os Madurter, at vi maae æde, og Vand, at vi maae drikke. 13 Og lad vor Skikkelse sees for dit Ansigt, og de Drenges Skikkelse, som æde af Kongens Mad, og saa som du seer, (saa) gjør med dine Tjenere. 14 Og han adlød dem i denne Sag, og forsøgte dem i ti Dage. 15 Og efterat ti Dage vare tilende, saaes deres Skikkelse deiligere og federe paa Kjødet end alle Drengenes, som aade Kongens Mad. 16 Da borttog Melzar deres (beskikkede) Mad og den Viin, de skulde drikke, og gav dem Madurter. 17 Og disse Drenge, disse fire, dem gav Gud Kundskab og Forstand i al Skrift og Viisdom; men han lod Daniel forstaae sig paa alle Syner og Drømme. 18 Og der Dagene vare tilende, efter hvilke Kongen havde sagt, at man skulde føre dem frem, da førte den øverste Kammertjener dem frem for Nebucadnezars Ansigt. 19 Og Kongen talede med dem, og Ingen blev funden af dem allesammen som Daniel, Hanania, Misael og Asaria; og de stode for Kongens Ansigt. 20 Og i alle Sager om Forstands Viisdom, som Kongen spurgte af dem, fandt han dem ti Gange at overgaae alle de Spaamænd og Stjernetydere, som vare i hans ganske Rige. 21 Og Daniel blev indtil Kong Cyri første Aar.
  • Sef 2:11 : 11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
  • Sak 8:20-23 : 20 Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal) endnu (skee), at Folk skulle komme, og mange Stæders Indbyggere. 21 Og den ene (Stads) Indbyggere skulle gaae til den anden og sige: Lader os gaae for at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt og at søge den Herre Zebaoth; jeg vil gaae, jeg ogsaa. 22 Og mange Folk skulle komme, og mægtige Hedninger, for at søge den Herre Zebaoth i Jerusalem og at bede ydmygeligen for Herrens Ansigt. 23 Saa sagde den Herre Zebaoth: (Det skal skee) i de samme Dage, at ti Mænd af alle Hedningernes Tungemaal skulle tage fat, ja, de skulle tage fat paa en jødisk Mands Flig, sigende: Vi ville gaae med eder, thi vi have hørt, (at) Gud er med eder.
  • Matt 8:10-11 : 10 Men der Jesus det hørte, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte: Sandelig siger jeg eder: End ikke i Israel haver jeg fundet saa stor en Tro. 11 Men jeg siger eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
  • Matt 15:26-27 : 26 Men han svarede og sagde: Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde. 27 Men hun sagde: Jo, Herre! de smaae Hunde æde dog af de Smuler, som falde af deres Herrers Bord.
  • Matt 19:12-30 : 12 Thi der ere Gildinger, som ere fødte saaledes af Moders Liv, og der ere Gildinger, som ere gildede af Menneskene, og der ere Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Hvo det kan fatte, han fatte det! 13 Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem. 14 Da sagde Jesus: Lader de smaae Børn med Fred, og formener dem ikke at komme til mig, thi Himmeriges Rige hører saadanne til. 15 Og han lagde Hænderne paa dem og drog derfra. 16 Og see, En traadte frem og sagde til ham: Gode Mester! hvadt Godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv? 17 Men han sagde til ham: Hvi kalder du mig god? Ingen er god, uden Een, (nemlig) Gud; men vil du indgaae til Livet, da hold Budene. 18 Han sagde til ham: Hvilke? Men Jesus sagde: Dette: Du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falskt Vidnesbyrd; 19 ær din Fader og din Moder; og, du skal elske din Næste som dig selv. 20 Da siger den unge Karl til ham: Det haver jeg holdt altsammen fra min Ungdom af; hvad fattes mig endnu? 21 Jesus sagde til ham: Vil du være fuldkommen, da gak hen, sælg hvad du haver og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig. 22 Men der den unge Karl hørte det Ord, gik han bedrøvet bort, thi han havde meget Gods. 23 Da sagde Jesus til sine Disciple: Sandelig siger jeg eder, at en Rig kommer vanskelig ind i Himmeriges Rige. 24 Atter siger jeg eder: Det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naaleøie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige. 25 Men der hans Disciple hørte det, bleve de saare forfærdede og sagde: Hvo kan da blive salig? 26 Da saae Jesus paa dem og sagde: For Menneskene er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige. 27 Da svarede Peder og sagde til ham: See, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have? 28 Men Jesus sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at I, som have efterfulgt mig, I skulle udi Gjenfødelsen, naar Menneskens Søn skal sidde paa sin Herligheds Throne, ogsaa sidde paa tolv Throner og dømme de tolv Israels Stammer. 29 Og hver, som haver forladt Huus, eller Brødre, eller Søstre, eller Fader, eller Moder, eller Hustru, eller Børn, eller Agre for mit Navns Skyld, skal faae hundrede Fold igjen og arve det evige Liv. 30 Men Mange, som ere de Første, skulle blive de Sidste, og de Sidste de Første.
  • Luk 7:6-8 : 6 Da gik Jesus bort med dem; men der han nu var ikke langt fra Huset, sendte Høvedsmanden (Nogle af sine) Venner til ham og lod ham sige: Herre, umag dig ikke; thi jeg er ikke værd, at du gaaer ind under mit Tag. 7 Derfor agtede jeg heller ikke mig selv værdig til at komme til dig; men siig det med et Ord, da bliver min Dreng helbredet. 8 Thi jeg er et Menneske, Øvrigheden undergiven, og haver Stridsmænd under mig; og siger jeg til denne: Gak! saa gaaer han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gjør det! saa gjør han det.
  • Apg 8:26-40 : 26 Men Herrens Engel talede til Philippus og sagde: Staa op og gak mod Sønden paa den Vei, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde. 27 Og han stod op og gik hen; og see, der var en Æthioper, en Kammersvend, en mægtig Mand hos Candace, Æthiopernes Dronning, som var sat over al hendes Skat; han var kommen til Jerusalem for at tilbede; 28 og han drog hjem, og sad paa sin Vogn og læste Propheten Esaias. 29 Men Aanden sagde til Philippus: Gak frem og hold dig til denne Vogn. 30 Men Philippus løb til og hørte, at han læste Propheten Esaias, og han sagde: Forstaaer du vel det, som du læser? 31 Men han sagde: Hvorledes skulde jeg kunne (det), uden at Nogen veileder mig? og han bad Philippus stige op og sidde hos sig. 32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: Han blev ført som et Faar til at slagtes, og som et Lam er stumt mod den, der klipper det, saaledes oplader han ikke sin Mund. 33 I hans Fornedrelse blev hans Dom fuldendt; men hvo skal kunne berette hans Livstid, efterdi hans Liv er borttaget fra Jorden? 34 Men Kammersvenden spurde Philippus og sagde: Jeg beder dig, (siig mig,) om hvem taler Propheten dette? om sig, selv eller om en Anden? 35 Men Philippus oplod sin Mund, og begyndende fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangelium om Jesu. 36 Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Kammersvenden sagde: See, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt? 37 Men Philippus sagde: Dersom du troer af ganske Hjerte, maa det skee. Men han svarede og sagde: Jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn. 38 Og han bød Vognen holde; og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Kammersvenden, og han døbte ham. 39 Men der de opstege af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Kammersvenden saae ham ikke mere; thi han drog glad sin Vei. 40 Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea.
  • Apg 10:1-2 : 1 Men der var en Mand i Cæsarea, ved Navn Cornelius, en Høvedsmand af den Rode, som kaldtes den italienske; 2 han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus, og gav Folket mange Almisser og bad altid til Gud.
  • Apg 10:34 : 34 Men Petrus oplod Munden og sagde: Jeg befinder i Sandhed, at Gud anseer ikke Personer;
  • Apg 13:47-48 : 47 thi saa haver Herren befalet os: Jeg haver sat dig til Hedningernes Lys, at du skal være til Saliggjørelse indtil Jordens Ende. 48 Men der Hedningerne det hørte, bleve de glade og prisede Herrens Ord, og troede, saa mange, som vare beskikkede til det evige Liv.
  • Apg 17:4 : 4 Og Nogle iblandt dem bleve overbeviste og holdt sig til Paulus og Silas, og en stor Mængde af gudfrygtige Græker og ikke Faa af de fornemste Qvinder.
  • Apg 18:7 : 7 Og han gik bort derfra og kom i Huset til En, ved Navn Justus, som dyrkede Gud, (og) hvis Huus laae nærmest op til Synagogen.
  • Rom 2:10-11 : 10 men Ære og Hæder og Fred (skal vorde) hver den, som gjør det Gode, baade en Jøde først og en Græker; 11 thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud.
  • Rom 15:9-9 : 9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. 10 Og atter siger han: Fryder eder, I Hedninger! med hans Folk. 11 Og atter: Lover Herren, alle Hedninger! og priser ham, alle Folk! 12 Og atter siger Esaias: Der skal være den Rod af Isai, og den, som opstaaer at regjere over Hedningerne; paa ham skulle Hedningerne haabe.
  • Rom 15:16 : 16 at være Jesu Christi Tjener til Hedningerne og betjene Guds Evangelium, paa det at Hedningernes Offer maa blive velbehageligt, helliget formedelst den Hellig-Aand.
  • 1 Kor 6:17 : 17 Men hvo, som hænger ved Herren, er een Aand (med ham).
  • Ef 2:12 : 12 at I paa den Tid vare uden Christo, udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens Pagter, havde ikke Haab og vare uden Gud i Verden;
  • Ef 2:22 : 22 paa hvilken ogsaa I tillige blive byggede til Guds Bolig i Aanden.
  • 1 Pet 1:1 : 1 Petrus, Jesu Christi Apostel, til de Udlendinge, som ere adspredte i Pontus, Galatien, Cappadocien, Asien og Bithynien, udvalgte