Verse 4

Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.

Referenced Verses

  • Jer 9:10 : 10 Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.
  • Jer 4:25 : 25 Jeg saae, og see, der var intet Menneske, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløine.
  • Sal 107:34 : 34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
  • Jer 7:20 : 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.
  • Hos 4:3 : 3 Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.
  • Jer 23:10 : 10 Thi Landet er fuldt af Horkarle, thi Landet sørger for Forbandelsens Skyld, Gresgangene i Ørken ere tørre; og deres Løb er ondt, og deres Magt er ikke ret.
  • Joel 1:10-17 : 10 Marken er ødelagt, Landet sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, den ferske Olie er vansmægtet. 11 Agermændene ere beskjæmmede, Viingaardsmændene hyle for Hvede og for Byg; thi Høsten paa Marken er fordærvet. 12 Viintræet er tørret, og Figentræet er vansmægtet; (dertil) Granattræet, ja Palmetræet og Æbletræet, alle Træer paa Marken ere fortørrede, ja, Fryd er fortørret fra Menneskens Børn. 13 Binder (Sæk) om (eder) og græder, I Præster! hyler, I Altertjenere! gaaer ind, I min Guds Tjenere! bliver om Natten i Sække; thi Madoffer og Drikoffer holdes tilbage fra eders Guds Huus. 14 Helliger en Faste, udraaber en Forbudsdag, samler de Ældste, (ja) alle Landets Indbyggere til Herrens eders Guds Huus, og raaber til Herren. 15 Ak, for en Dag! thi Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige. 16 Mon Maden ikke være afskaaren for vore Øine, (ja) Glæde og Fryd fra vor Guds Huus? 17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.
  • Hab 3:17 : 17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene.
  • Rom 8:22 : 22 Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Smerte indtil nu.
  • Jer 5:31 : 31 Propheterne spaae Løgn, og Præsterne herske formedelst dem, og mit Folk elsker Saadant; men hvad ville I gjøre paa det Sidste deraf?
  • Jer 14:2 : 2 Juda sørger, og dens Porte vansmægte, de gaae i Sørgeklæder i Landet, og Jerusalems Klagemaal opstiger.
  • Sal 50:21 : 21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.
  • Jer 4:28 : 28 Derfor skal Landet sørge, og Himlene deroventil vorde sorte, fordi jeg haver talet det, jeg haver betænkt det, og det angrer mig ikke, og jeg vil ikke vende mig af fra det.
  • Jer 5:13 : 13 ja Propheterne skulle blive til Veir, og (Herrens) Ord skal ikke være i dem; det skal skee dem selv saaledes.
  • Esek 7:2-9 : 2 Og du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre om Israels Land: Enden (er der); Enden kommer over Landets fire Hjørner. 3 Nu er Enden over dig, og jeg vil sende min Vrede paa dig, og dømme dig efter dine Veie, og lægge paa dig, (hvad) alle dine Vederstyggeligheder (tilkommer). 4 Og mit Øie skal ikke spare dig, og jeg vil ikke skaane; thi jeg vil lægge paa dig, (hvad) dine Veie (have fortjent), og dine Vederstyggeligheder skulle være midt iblandt dig, og I skulle fornemme, at jeg er Herren. 5 Saa sagde den Herre Herre: (Her er) en Ulykke, (ja) een Ulykke, see, den kommer. 6 Enden kommer, Enden kommer, den er opvaagnet imod dig; see, den kommer! 7 Morgenen kommer til dig, du Landets Indbygger! Tiden kommer, Forstyrrelsens Dag er nær, og (der skal) ikke (være) Frydeskrig paa Bjergene. 8 (Det er) nu nær, (at) jeg vil udøse min Grumhed over dig, og fuldende min Vrede paa dig, og dømme dig efter dine Veie, og lægge paa dig, (hvad) alle dine Vederstyggeligheder (tilkommer). 9 Og mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; jeg vil lægge paa dig, hvad dine Veie (have fortjent), og dine Vederstyggeligheder skulle være midt i dig, og I skulle fornemme, at jeg er Herren, som slaaer. 10 See Dagen, see, den kommer; Morgenen udgaaer, Kjeppen blomstrer, Hovmodigheden grønnes. 11 Vold haver gjort sig rede til en Kjep over Ugudelighed; (der skal) Ingen (blive tilovers) af dem eller af deres Mængde eller af deres Bulder, og (der skal) ingen Klage (skee) over dem. 12 Tiden kommer, Dagen er kommen nær; den, som kjøber, skal ikke glæde sig, og den, som sælger, skal ikke sørge; thi Grumhed (skal komme) over al dens Mængde. 13 Thi den, som sælger, skal ikke komme til sit solgte (Gods) igjen, omendskjøndt hans Liv er iblandt de Levende; thi Synet imod al dens Mængde skal ikke vende tilbage, og Ingen skal bestyrke sit Liv ved sin Misgjerning.