Verse 21

Derfor, saa sagde Herren: See, jeg vil sætte Stød for dette Folk, og Fædre og Børn skulle støde sig derpaa tilhobe, Naboen og hans Staldbroder skulle omkomme.

Referenced Verses

  • Jes 8:14 : 14 Og han skal være til en Helligdom og til en Anstødssteen og til en Forargelses-Klippe for de tvende Israels Huse, til en Snare og til en Strikke for Jerusalems Indbyggere.
  • Jer 13:16 : 16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
  • Esek 3:20 : 20 Og naar en Retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gjør Uret, da vil jeg sætte Stød for hans Ansigt, han, han skal døe; fordi du haver ikke paamindet ham, skal han døe i sin Synd, og hans Retfærdighed, som han haver gjort, skal ikke ihukommes, men hans Blod vil jeg udkræve af din Haand.
  • Jes 9:14-17 : 14 Derfor haver Herren afhugget af Israel Hoved og Hale, Green og Siv paa een Dag. 15 En gammel og en anseelig Person, han er Hovedet, men en Prophet, som lærer Løgn, han er Halen. 16 Thi de, som prise dette Folk saligt, forføre det, og de, som ere priste salige derudi, opsluges. 17 Derfor kan Herren ikke glæde sig over dets unge Karle, og ei forbarme sig over dets Faderløse og dets Enker; thi hver er en Øienskalk og Ond, og hver Mund taler Daarlighed; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
  • Jes 24:2-3 : 2 Og det skal gaae Præsten saasom Folket, Tjeneren saasom hans Herre, Tjenestepigen saasom hendes Frue, den, der kjøber, saasom den, der sælger, den, der udlaaner, saasom den, der laaner, den, der sætter paa Aager, saasom den, der tager paa Aager af ham. 3 Landet skal blive saare udtømt og saare bedrøvet; thi Herren haver talet dette Ord.
  • Jer 9:21-22 : 21 Thi Døden er opstegen i vore Vinduer, er kommen i vore Paladser, til at udrydde spæde Børn udenfor, de unge Karle af Gaderne. 22 Tal: Saa siger Herren: Menneskers Kroppe skulle ligge som Møg ovenpaa Marken, og som et Neg efter Høstmanden, hvilket Ingen sanker.
  • Jer 15:2-9 : 2 Og det skal skee, om de sige til dig: Hvorhen skulle vi gaae ud? da skal du sige til dem: Saa sagde Herren: Den, som (hører) til Døden, til Døden, og den, som (hører) til Sværdet, til Sværdet, og den, som (hører) til Hungeren, til Hungeren, og den, som (hører) til Fængslet, til Fængslet. 3 Thi jeg vil beskikke over dem fire Slags, siger Herren: Sværdet til at ihjelslaae, og Hundene til at bortslæbe, og Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til at æde og til at fordærve. 4 Og jeg vil gjøre dem til en Ustadighed i alle Riger paa Jorden for Manasse, Ezechias Søns, Judæ Konges, Skyld, for det, han gjorde i Jerusalem. 5 Thi hvo skulde skaane dig, Jerusalem? og hvo skulde have Medynk over dig? og hvo skulde vige (af Veien) for at spørge, om (det gaaer) dig vel? 6 Du, du haver forladt mig, siger Herren, du gik tilbage; og jeg vil udrække min Haand over dig og fordærve dig, jeg er træt af at angre. 7 Og jeg vil kaste dem med en Kasteskovl i Landets Porte; jeg haver gjort barnløst, fordærvet mit Folk, (dog) have de ikke vendt om fra deres Veie. 8 Dets Enker ere flere for mig end Sand ved Havet; en ung Karl, en Ødelægger om Middagen, lader jeg komme til dem, over Moderen; jeg vil lade ham hasteligen overfalde hende, Staden (skal være fuld) af Forskrækkelser. 9 Den, som fødte de Syv, er skrøbelig, hun haver udblæst sin Sjæl, hendes Sol er nedgangen, der det endnu var Dag, hun blev beskjæmmet og skammede sig; og det Overblevne af dem vil jeg give til Sværdet for deres Fjenders Ansigt, siger Herren.
  • Jer 16:3-9 : 3 Thi saa sagde Herren om de Sønner og om de Døttre, som fødes paa dette Sted, og om deres Mødre, som føde dem, og om deres Fædre, som avle dem i dette Land: 4 De skulle døe af Sygdoms Død, de skulle ikke begrædes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet, og de skulle (aldeles) udryddes ved Sværdet og ved Hungeren, og deres Kroppe skulle blive Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise. 5 Thi saa sagde Herren: Du skal ikke gaae ind i Sørgehuus, og ikke gaae hen til at begræde, og ei have Medynk over dem; thi jeg haver borttaget min Fred fra dette Folk, siger Herren, (ja) Miskundhed og Barmhjertigheder. 6 Og de skulle døe, Store og Smaae, i dette Land, de skulle ikke begraves, og man skal ikke begræde dem, og man skal ikke saare sig og ei gjøre sig skaldet for dem. 7 Og man skal ikke dele (Brød) iblandt dem over Sorrig, til at trøste Nogen over en Død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, (hver) over sin Fader og over sin Moder. 8 Og du skal ikke gaae ind i Gjestebuds Huus til at sidde hos dem, til at æde og til at drikke. 9 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader ophøre af dette Sted for eders Øine og i eders Dage Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst.
  • Jer 18:21 : 21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
  • Jer 19:7-9 : 7 Thi jeg vil udtømme Judæ og Jerusalems Raad paa dette Sted, og lade dem falde ved Sværdet for deres Fjenders Ansigt og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og jeg vil give Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden deres (døde) Kroppe til Spise. 8 Og jeg vil gjøre denne Stad til en Forskrækkelse og til Hvidsel; hver, som gaaer forbi den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager. 9 Og jeg vil lade dem æde deres Sønners Kjød og deres Døttres Kjød, og de skulle æde, hver sin Vens Kjød, i Beleiring og i Trang, med hvilke deres Fjender og de, som søge efter deres Liv, skulle trænge dem.
  • Jer 21:7 : 7 Og derefter, siger Herren, vil jeg give Zedekias, Judæ Konge, og hans Tjenere og Folket og dem, som i denne Stad ere overblevne fra Pestilentsen, fra Sværdet og fra Hungeren, i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og han skal slaae dem med skarpe Sværd, han skal ikke spare dem og ei skaane og ei forbarme sig.
  • Klag 2:20-22 : 20 Herre! see og sku, hvem du haver saa handlet med; mon Qvinder skulde æde deres Frugt, de spæde Børn, (som man bærer) paa Hænderne? mon Præst og Prophet skulde ihjelslaaes i Herrens Helligdom? 21 Der laae paa Jorden i Gaderne Ung og Gammel; mine Jomfruer og mine unge Karle ere faldne ved Sværdet; du ihjelslog paa din Vredes Dag, du slagtede, du sparede ikke. 22 Du kaldte som til en Forsamlingsdag mine Rædsler over mig trindt omkring, og der var Ingen, som undkom eller blev tilovers paa Herrens Vredes Dag; dem, som jeg havde baaret paa Hænderne og opdraget, dem haver min Fjende ødelagt.
  • Esek 5:10 : 10 Derfor skulle Forældrene æde (deres) Børn midt i dig, og Børnene æde deres Forældre; og jeg vil udføre mine Domme i dig, og adsprede alt det Overblevne af dig i alle Vinde.
  • Esek 9:5-7 : 5 Og han sagde til de andre for mine Øren: Gaaer igjennem Staden efter ham, og slaaer; eders Øine skulle ikke spare, og I skulle ikke skaane. 6 Gamle, unge Karle og Jomfruer og smaae Børn og Qvinder skulle I ihjelslaae (og) fordærve, men I skulle ikke komme nær til nogen Mand, som det Tegn er paa, og I skulle begynde fra min Helligdom; og de begyndte paa de gamle Folk, som vare foran Huset. 7 Og han sagde til dem: Besmitter Huset og fylder Forgaarden med Ihjelslagne, gaaer ud; og de gik ud og sloge i Staden.
  • Rom 9:33 : 33 som skrevet er: See, jeg sætter i Zion en Anstødssteen og en Forargelses Klippe; og hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.
  • Rom 11:9 : 9 Og David siger: Deres Bord vorde dem til en Snare og til en Fælde og til et Anstød og til et Vederlag;
  • 1 Pet 2:8 : 8 hvilke støde an, idet de ikke troe Ordet, hvortil de og vare bestemte.
  • 2 Krøn 36:17 : 17 Og han førte Chaldæernes Konge op over dem, og han ihjelslog deres unge (Karle) med Sværd udi deres Helligdommes Huus og sparede hverken unge (Karle) eller Jomfruer, Gamle eller Udlevede; han gav dem alle i hans Haand.