Verse 48
Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham, og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk.
Referenced Verses
- 5 Mos 28:50-68 : 50 et ublu Folk, som ikke skal agte den Gamles Person og ei være den Unge naadig. 51 Og det skal fortære dit Fæes Frugt og dit Lands Frugt, indtil du bliver ødelagt, og det skal ikke lade tilovers for dig Korn, ny Viin eller Olie, dine Øxnes Affødning eller dit smaae Qvægs megen Yngel, indtil det fordærver dig. 52 Og det skal ængste dig inden alle dine Porte, indtil dine Høie og befæstede Mure nedfalde, som du forlader dig paa, i alt dit Land, ja det skal ængste dig inden alle dine Porte i dit ganske Land, som Herren din Gud haver givet dig. 53 Og du skal æde dit Livs Frugt, Kjødet af dine Sønner og dine Døttre, som Herren din Gud haver givet dig, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig. 54 Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers, 55 at give een af dem af sine Sønners Kjød, som han kunde æde, fordi ham er Intet blevet tilovers, i den Beleiring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden alle dine Porte. 56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter, 57 endog sin Efterbyrd, som er udgangen imellem hendes Fødder, og sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul for allehaande Mangel, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. 58 Dersom du ikke tager vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, at frygte dette herlige og forfærdelige Navn, nemlig Herren din Gud, 59 da skal Herren underligen skikke Plager paa dig, og Plager paa din Sæd, store og ret følelige Plager, og onde og ret følelige Sygdomme. 60 Og han skal vende alle de ægyptiske Syger til dig, som du gruer for, og de skulle hænge ved dig. 61 Ja al Sygdom og al Plage, som ikke er skreven i denne Lovs Bog, den skal Herren lade komme over dig, indtil du ødelægges. 62 Og I skulle blive tilovers med faa Folk, i det Sted at I vare som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed; fordi at du ikke hørte paa Herrens din Guds Røst. 63 Og det skal skee, at ligesom Herren glædede sig (tilforn) over eder, at gjøre vel imod eder og at formere eder, saaledes skal Herren glæde sig over eder, at fordærve eder og at ødelægge eder; og I skulle udryddes af Landet, hvor du kommer hen til at eie det. 64 Og Herren skal bortsprede dig iblandt alle Folk fra (den ene) Jordens Ende til (den anden) Jordens Ende; og der skal du tjene andre Guder, som hverken du eller dine Fædre kjendte, Træ og Steen. 65 Og du skal ingen Rolighed have iblandt de samme Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have, og Herren skal give dig der et bævende Hjerte, og at Øinene skulle fortæres, og Sjælen bedrøves. 66 Og dit Liv skal være dig hængende for dig, og du skal ræddes Nat og Dag, og ikke være sikker paa dit Liv. 67 Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften, og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen, for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for dine Øines Syn, som du skal see. 68 Og Herren skal føre dig ind i Ægypten igjen paa Skibe ad den Vei, hvorom jeg sagde dig: Du skal ikke ydermere blive ved at see den; og der skulle I sælge eder selv til dine Fjender til Tjenere og til Tjenestepiger, og der skal Ingen være, som vil kjøbe.
- Dan 9:26-27 : 26 Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte. 27 Og han skal bekræfte Pagten med Mange i den ene Uge, og midt i Ugen skal han lade Slagtoffer og Madoffer ophøre, og (der skal være) hos Vederstyggeligheders Vinger den, som ødelægger, og indtil (fuldkommen) Ende, nemlig den, som er bestemt, skal (Straffen) udøses over den, som ødelægges.
- Sak 13:7-8 : 7 O Sværd! vaagn op over min Hyrde og over den Mand, (som er) min Næste, siger den Herre Zebaoth; slaa Hyrden, og Hjorden skal adspredes, og jeg vil omvende min Haand over de Smaae. 8 Og det skal skee i alt Landet, siger Herren, (at) de to Dele, (som) der ere udi, skulle udryddes, de skulle opgive Aanden, men den tredie Deel skal blive tilovers derudi.
- Sak 14:1-2 : 1 See, en Dag kommer fra Herren, da dit Rov skal deles inden i dig. 2 Thi jeg vil sanke alle Hedningerne imod Jerusalem til Krigen, og Staden skal indtages, og Husene plyndres, og Qvinderne skjændes, og Halvdelen af Staden, skal gaae ud til at bortføres, men det Øvrige af Folket skal ikke udryddes af Staden.
- Matt 21:40-42 : 40 Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd? 41 De sagde til ham: Han skal ilde omkomme de Onde og leie andre Viingaardsmænd sin Viingaard, som skulle give ham Frugterne i deres Tider. 42 Jesus sagde til dem: Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine.
- Matt 22:7 : 7 Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad.
- Matt 23:35-38 : 35 at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt paa Jorden, fra den retfærdige Abels Blod, indtil Sacharias, Barachias Søns, Blod, hvilken I sloge ihjel imellem Templet og Alteret. 36 Sandelig siger jeg eder, at alt dette skal komme over denne Slægt. 37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! og I Vilde ikke. 38 See, eders Huus skal forlades eder øde.
- Matt 27:25 : 25 Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod (komme) over os og over vore Børn!
- Luk 8:12 : 12 Men de ved Veien ere de, som det høre; derefter kommer Djævelen og tager Ordet af deres Hjerte, at de ikke skulle troe og blive salige.
- Luk 11:52 : 52 Vee eder, I Lovkyndige! at I have taget Kundskabens Nøgel; selv komme I ikke ind, og formene dem det, som ville komme ind.
- Luk 19:41-44 : 41 Og der han kom nær til og saae Staden, græd han over den og sagde: 42 Dersom du dog vidste, endog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! men nu er det skjult for dine Øine. 43 Derfor skulle de Dage komme over dig, at dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og beleire dig rundt omkring og trænge dig allevegne. 44 Og de skulle lægge dig slet øde, og dine Børn i dig, og ikke lade Steen paa Steen i dig, fordi du ikke kjendte din Besøgelses Tid.
- Luk 21:20-24 : 20 Men naar I see Jerusalem beleiret rundt omkring af Krigshære, da mærker, at dens Ødelæggelse er kommen nær. 21 De, som da ere i Judæa, flye til Bjergene, og de, som ere midt i (Staden), vige derudfra, og de, som ere paa Landet, komme ikke ind i den. 22 Thi disse ere Hevns Dage, at Alt, hvad skrevet er, skal fuldkommes. 23 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk. 24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne, og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
- Luk 23:28-31 : 28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn. 29 Thi see, de Dage komme, paa hvilke man skal sige: Salige ere de Ufrugtsommelige, og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die. 30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Høiene: Skjuler os! 31 Thi gjøre de dette med det grønne Træ, hvad vil da skee med det tørre?
- Joh 1:7 : 7 Denne kom til en Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, paa det at Alle skulde troe ved ham.
- Apg 5:28 : 28 Bøde vi eder ikke alvorligen, at I ikke skulde lære i dette Navn? og see, I have fyldt Jerusalem med eders Lære og ville føre dette Menneskes Blod over os.
- Apg 5:38-40 : 38 Og nu siger jeg eder: Holder eder fra disse Mennesker og lader dem fare; thi dersom dette Raad eller denne Gjerning er af Menneskene, bliver det forstyrret; 39 men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det. Lader eder dog ikke befindes som de, der endog ville stride mod Gud. 40 Da adløde de ham; og de fremkaldte Apostlerne og lode dem hudstryge, og bøde dem ikke at tale i Jesu Navn, og de lode dem fare.
- 1 Tess 2:15-16 : 15 hvilke baade ihjelsloge den Herre Jesum og deres egne Propheter, og have forfulgt os, og behage ikke Gud, og ere alle Mennesker imod, 16 og formene os at tale til Hedningerne, for at de maatte frelses, saa at de altid opfylde deres Synders Maal. Men Vreden kommer over dem til Undergang.