Verse 15
Og hun sagde til ham: Hvorledes kan du sige: Jeg elsker dig, da dit Hjerte ikke er med mig? nu har du tre Gange bedraget mig og ikke givet mig tilkjende, hvorudi din store Kraft (bestaaer).
Referenced Verses
- Dom 14:16 : 16 Da græd Samsons Hustru over ham og sagde: Du hader mig ikkun og har mig ikke kjær, du har fremsat en mørk Tale for mit Folks Børn og ikke forklaret den for mig; og han sagde til hende: See, jeg haver ikke forklaret den for min Fader og for min Moder, og skulde jeg forklare den for dig?
- 1 Sam 15:13-14 : 13 Og Samuel kom til Saul, og Saul sagde til ham: Velsignet være du for Herren! jeg har holdt Herrens Ord. 14 Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?
- 2 Sam 16:17 : 17 Men Absalom sagde til Husai: Er denne din Miskundhed mod din Ven? hvorfor drog du ikke med din Ven?
- Ordsp 2:16 : 16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
- Ordsp 5:3-9 : 3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie. 4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd. 5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede. 6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem). 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale: 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør, 9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar; 10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus, 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret, 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf, 13 og jeg hørte ikke paa mine Læreres Røst, bøiede ei heller mit Øre til dem, som lærte mig? 14 Jeg er næsten (kommen) i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
- Ordsp 23:26 : 26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
- Høys 8:6-7 : 6 Sæt mig som et Indsegl paa dit Hjerte, som et Indsegl paa din Arm, thi Kjærlighed er stærk som Døden, Nidkjærhed er haard som Helvede; dens Gløder ere gloende Gløder, Herrens Lue. 7 Mange Vande kunne ikke slukke Kjærligheden, ei heller Strømme overskylle den; om Nogen vilde give alt sit Huses Gods for Kjærlighed, man skulde dog aldeles foragte ham.
- Joh 14:15 : 15 Dersom I elske mig, da holden mine Befalinger.
- Joh 14:21-24 : 21 Hvo, som haver mine Befalinger og holder dem, han er den, som mig elsker; men hvo mig elsker, skal elskes af min Fader, og jeg skal elske ham og aabenbare mig selv for ham. 22 Judas — ikke Ischarioth — siger til ham: Herre! hvoraf kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden? 23 Jesus svarede og sagde til ham: Om Nogen elsker mig, skal han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og fæste Bolig hos ham. 24 Hvo mig ikke elsker, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som mig haver udsendt.
- Joh 15:10 : 10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kjærlighed, ligesom jeg haver holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kjærlighed.
- 2 Kor 5:14-15 : 14 Thi Christi Kjærlighed tvinger os, 15 idet vi dømme dette, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, paa det at de, som leve, skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem.
- 1 Joh 2:15-16 : 15 Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham. 16 Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, er ikke af Faderen, men af Verden.
- 1 Joh 5:3 : 3 Thi dette er Kjærligheden til Gud, at vi holde hans Bud, og hans Bud ere ikke svære.
- 1 Mos 29:20 : 20 Saa tjente Jakob for Rachel syv Aar; og det syntes ham at være faa Dage, for han havde Kjærlighed til hende.
- 5 Mos 6:5 : 5 Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganske Sjæl, og af al din Formue.