Verse 36
Og værer ligesom de Mennesker, der vente deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, paa det, naar han kommer og banker paa, de strax kunne lade op for ham.
Referenced Verses
- Åp 3:20 : 20 See, jeg staaer for Døren, og banker; dersom Nogen hører min Røst og oplader Døren, til ham vil jeg gaae ind og holde Nadvere med ham, og han med mig.
- 1 Mos 49:18 : 18 Herre, jeg bier efter din Salighed.
- Høys 5:5-6 : 5 Da stod jeg op at lade op for min Kjæreste, og mine Hænder dryppede af Myrrha, og mine Fingre af Myrrha, som løb over paa Haandfangene paa Laasen. 6 Jeg, jeg lod op for min Kjæreste, men min Kjæreste havde vendt sig bort, han var gaaen forbi; (da) udgik min Sjæl ved det, han havde talet, jeg ledte efter ham, men fandt ham ikke, jeg kaldte ad ham, men han svarede mig ikke.
- Jes 64:4 : 4 Du møder den, som er glad, og den, som gjør Retfærdighed, dem, som komme dig ihu paa dine Veie; see, du, du var vred, da vi syndede; (vare vi) evindelig (blevne) paa hine, da vare vi blevne frelste.
- Klag 3:25-26 : 25 Herren er god mod dem, som bie efter ham, mod den Sjæl, som spørger efter ham. 26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
- Matt 22:1-9 : 1 Og Jesus svarede og talede atter ved Lignelser til dem, og sagde: 2 Himmeriges Rige lignes med et Menneske, en Konge, som gjorde sin Søns Bryllup. 3 Og han udsendte sine Tjenere, at kalde de Budne til Bryllup, og de vilde ikke komme. 4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup! 5 Men de foragtede det og gik hen, den Ene paa sin Ager, den Anden til sit Kjøbmandskab. 6 Men de Øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem. 7 Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skikkede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere og satte Ild paa deres Stad. 8 Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd. 9 Gaaer derfor ud paa Veiskjellene og byder til Bryllup saa Mange, som I finde. 10 Og Tjenerne gik ud paa Veiene og samlede alle dem, de fandt, baade Onde og Gode, saa Bryllupshuset blev fuldt af dem, som sadde tilbords. 11 Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han saae der et Menneske, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen. 12 Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug. 13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel. 14 Thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.
- Matt 24:42-44 : 42 Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time eders Herre kommer. 43 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus. 44 Derfor værer og I rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
- Matt 25:1-9 : 1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde. 2 Men de fem af dem vare kloge, og de fem daarlige. 3 Der de daarlige havde taget deres Lamper, toge de ikke Olie med sig. 4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tilligemed deres Lamper. 5 Men der Brudgommen tøvede, slumrede de alle og sov ind. 6 Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde! 7 Da vaagnede alle disse Jomfruer og gjorde deres Lamper tilrette. 8 Men de daarlige sagde til de kloge: Giver os af eders Olie, thi vore Lamper udslukkes. 9 Men de kloge svarede og sagde: Det maatte ikke blive nok til os og eder; men gaaer heller bort til dem, som sælge, og kjøber for eder selv. 10 Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt. 11 Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os! 12 Men han svarede og sagde: Sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke. 13 Vaager derfor; thi I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.
- Mark 13:34-37 : 34 Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere Magten, og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage. 35 Derfor vaager; — thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen, eller ved Midnat, eller ved Hanegal, eller om Morgenen, — 36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende. 37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg Alle: Vaager!
- Luk 2:25-30 : 25 Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham. 26 Og det var ham forudsagt af den Hellig-Aand, at han skulde ikke see Døden, førend han fik Herrens Salvede at see. 27 Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven, 28 da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde: 29 Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt; 30 thi mine Øine have seet din Frelse,
- Jak 5:7-8 : 7 Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See! Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt og bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn. 8 Værer I og taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.
- 2 Pet 1:13-15 : 13 Men jeg agter det ret at vække eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun, 14 da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig. 15 Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde eder dette i Erindring.
- Jud 1:20-21 : 20 Men I, I Elskelige! opbygger eder selv paa eders helligste Tro; beder udi den Hellig-Aand; 21 bevarer eder selv i Guds Kjærlighed, forventende vor Herres Jesu Christi Barmhjertighed til det evige Liv.