Verse 13

Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.

Referenced Verses

  • 1 Mos 48:1 : 1 Og det skede derefter, at der sagdes til Joseph: See, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Ephraim.
  • 1 Mos 48:9-9 : 9 Og Joseph sagde til sin Fader: De ere mine Sønner, som Gud haver givet mig paa dette (Sted); og han sagde: Kjære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem. 10 Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn. 11 Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd. 12 Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden. 13 Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham. 14 Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte. 15 Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag, 16 den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet. 17 Der Joseph saae, at hans Fader lagde sin høire Haand paa Ephraims Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand, for at føre den fra Ephraims Hoved paa Manasses Hoved. 18 Og Joseph sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader, thi denne er den Førstefødte, læg din høire Haand paa hans Hoved. 19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk. 20 Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Ephraim og som Manasse; og han satte Ephraim for Manasse.
  • 1 Sam 1:24 : 24 Og hun førte ham op med sig, der hun havde afvant ham, med tre Stude og een Epha Meel og en Flaske Viin, og hun førte ham til Herrens Huus i Silo; og Drengen var en (liden) Dreng.
  • Sal 115:14-15 : 14 Herren skal lægge til over eder, (ja) over eder og over eders Børn. 15 I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.
  • Jer 32:39 : 39 Og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vei til at frygte mig alle Dage, at det skal gaae dem vel og deres Børn efter dem.
  • Matt 16:22 : 22 Og Peder tog ham til sig, begyndte at irettesætte ham, og sagde: Herre, spar dig selv; dette skee dig ingenlunde!
  • Matt 18:2-5 : 2 Og Jesus kaldte et Barn til sig, og stillede det midt iblandt dem 3 og sagde: Sandelig siger jeg eder: Uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige. 4 Derfor, hvo, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige. 5 Og hvo, som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig.
  • Matt 20:31 : 31 Men Folket truede dem, at de skulde tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!
  • Mark 10:13-16 : 13 Og de førte smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem. 14 Men der Jesus det saae, blev han vred og sagde til dem: Lader de smaae Børn komme til mig og forhindrer dem ikke, thi Guds Rige hører Saadanne til. 15 Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et lidet Barn, han skal ingenlunde komme ind i det. 16 Og han tog dem i Favn, og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
  • Luk 9:49-50 : 49 Men Johannes svarede og sagde: Mester! vi saae En, som drev Djævle ud i dit Navn, og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os. 50 Og Jesus sagde til ham: Forbyder ham det ikke; thi hvo, som ikke er imod os, er med os.
  • Luk 9:54-55 : 54 Men der hans Disciple, Jakobus og Johannes, saae det, sagde de: Herre! vil du, at vi skulle sige, at Ild skal falde ned af Himmelen og fortære dem, ligesom og Elias gjorde? 55 Men han vendte sig, og irettesatte dem og sagde: I vide ikke, af hvad Aand I ere.
  • Luk 18:15-17 : 15 Men de bare og smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem. 16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: Lader de smaae Børn komme til mig og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til. 17 Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et Barn, kommer ingenlunde derind.
  • Apg 2:39 : 39 Thi eder og eders Børn hører Forjættelsen til, og alle dem, som ere langt borte, saa mange Herren vor Gud vil kalde dertil.
  • 1 Kor 7:14 : 14 Thi den vantro Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantro Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.