Verse 15

Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.

Referenced Verses

  • Mark 12:13-17 : 13 Og de sendte Nogle af Pharisæerne og af de Herodianer til ham, at de skulde fange ham i Ord. 14 Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give? 15 Men da han vidste deres Øienskalkhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig? tager mig hid en Penning, at jeg kan see den. 16 Men de bragte den frem. Og han sagde til dem: Hvis er dette Billede og Overskrift? Men de sagde til ham: Keiserens. 17 Og Jesus svarede og sagde til dem: Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er; og de forundrede sig over ham.
  • Luk 20:20-26 : 20 Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt. 21 Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. 22 Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? 23 Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig? 24 Viser mig en Penning; hvis Billede og Overskrift haver den? Men de svarede og sagde: Keiserens. 25 Men han sagde til dem: Giver derfor Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er. 26 Og de kunde ikke fange ham i hans Ord i Folkets Nærværelse; og de forundrede sig over hans Svar og taug.
  • Hebr 12:3 : 3 Betragter derfor den, som haver taalmodigen lidt en saadan Modsigelse af Syndere imod sig, paa det at I ikke skulle blive trætte og forsage i eders Sjæle.
  • Luk 11:53-54 : 53 Men der han sagde disse Ting til dem, begyndte de Skriftkloge og Pharisæer at trænge hardt ind paa ham og at lokke Ordene af Munden paa ham om mange Ting. 54 Og de lurede paa ham og søgte, om de kunde lokke Noget ud af hans Mund, at de kunde anklage ham.
  • Sal 2:2 : 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
  • Sal 41:6 : 6 Mine Fjender tale Ondt om mig (sigende): Naar skal han døe, og hans Navn forgaae?
  • Sal 56:5-7 : 5 I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig? 6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde. 7 De holde sig tilsammen, de skjule sig; de tage vare paa mine Fodspor, eftersom de bie efter min Sjæl.
  • Sal 57:6 : 6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
  • Sal 59:3 : 3 Fri mig fra dem, som gjøre Uret, og frels mig fra blodgjerrige Mænd.
  • Jes 29:21 : 21 som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.
  • Jer 18:18 : 18 Men de sagde: Kommer og lader os betænke Anslag imod Jeremias; thi Loven skal ikke være borte for en Præst, eller Raad for en Viis, og Ord for en Prophet; kommer og lader os slaae ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa alle hans Ord.
  • Jer 20:10 : 10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.