Verse 4

til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —

Referenced Verses

  • Ordsp 8:5 : 5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
  • Ordsp 8:12 : 12 Jeg, Viisdom, jeg boer hos Vittighed, og finder (kloge) Anslags Kundskab.
  • Ordsp 8:17 : 17 Jeg vil elske dem, mig elske, og de, mig søge aarle, skulle finde mig.
  • Ordsp 8:32 : 32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
  • Ordsp 9:4-6 : 4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand: 5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet. 6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
  • Fork 11:9-12:1 : 9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen. 10 Saa bortvend Fortørnelse fra dit Hjerte, og lad Ondskab fare fra dit Kjød, thi Barndom og Ungdom er Forfængelighed. 1 Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, medens de onde Dage ikke (endnu) komme, og Aarene komme, om hvilke du skal sige: Jeg haver ikke Lyst til dem;
  • Jes 35:8 : 8 Og der skal være en banet Vei, ja en Vei, som skal kaldes Helligdommens Vei, ingen Ureen skal gaae derpaa, men den skal være for dem; den, som vandrer paa (denne) Vei, endog Daarer, skal ikke fare vild.
  • 2 Tim 2:22 : 22 Men fly Ungdoms Begjæringer; men jag efter Retfærdighed, Tro, Kjærlighed, Fred med dem, som paakalde Herren af et reent Hjerte.
  • Tit 2:6 : 6 Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige,
  • Sal 19:7 : 7 Dens Udgang er fra Enden af Himmelen, og dens Omgang (varer) indtil Enden derpaa (igjen), og der bliver Intet skjult for dens Hede.
  • Sal 34:11 : 11 De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
  • Sal 119:9 : 9 Hvormed skal en Ung holde sin Sti reen? derved, at han holder sig efter dit Ord.
  • Sal 119:130 : 130 Dine Ords Opladelse oplyser, og gjør de Eenfoldige forstandige.
  • Ordsp 1:22-23 : 22 Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand? 23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.
  • Ordsp 2:10-11 : 10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl, 11 da skulle (kloge) Anslag bevare dig, (ja) Forstand bevogte dig,
  • Ordsp 3:21 : 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
  • Ordsp 7:7-9 : 7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand, 8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus, 9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt. 10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet. 11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus. 12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner. 13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham: 14 (Jeg haver) Takoffers Offere hos mig; idag haver jeg betalt mine Løfter; 15 derfor gik jeg ud at møde dig, at søge aarle dit Ansigt, og jeg haver fundet dig. 16 Jeg haver prydet mit Leie med Tapeter, med udhugget (Arbeide), med (kosteligt) Linklæde fra Ægypten; 17 jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel. 18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed; 19 thi Manden er ikke i sit Huus, han er faren lang Vei bort; 20 han tog Pengeknuden med sig, han skal komme hjem til den bestemte Dag. 21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber. 22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare; 23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv. 24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.