Verse 13

Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.

Referenced Verses

  • Ordsp 19:15 : 15 Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.
  • Ordsp 6:9-9 : 9 Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn? 10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge, 11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
  • Ordsp 12:11 : 11 Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.
  • Rom 12:11 : 11 værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
  • Rom 13:11 : 11 Og dette (bør skee), efterdi vi vide Tiden, at Stunden allerede er der, at vi (skulle) opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.
  • 1 Kor 15:34 : 34 Vaagner op, som ret er, og synder ikke! thi Nogle vide Intet af Gud; det siger jeg eder til Blusel.
  • Ef 5:14 : 14 Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig.
  • 2 Tess 3:10 : 10 Thi og der vi vare hos eder, bøde vi eder dette, at, dersom Nogen ikke vil arbeide, han bør ikke heller æde.
  • Ordsp 13:4 : 4 Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.
  • Ordsp 10:4 : 4 Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.
  • Ordsp 24:30-34 : 30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand, 31 og see, der vare opkomne idel Tidsler paa den, dens Overflade var skjult med Nelder, og Steengjærdet derom var nedbrudt. 32 Der jeg saae det, lagde jeg mig det paa Hjertet; jeg saae til, jeg annammede Tugt. 33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge, 34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
  • Jona 1:6 : 6 Men Styrmanden gik til ham og sagde til ham: Hvi sover du saa hart? staa op, kald paa din Gud, maaskee Gud vilde tænke mildelig paa os, at vi ikke forgaae.