Verse 7
Giv Agt paa mit Skrig, thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig, thi de ere mig for stærke.
Referenced Verses
- Sal 13:6 : 6 Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.
- Sal 143:11 : 11 Herre! hold mig i Live for dit Navns Skyld, udfør min Sjæl af Nød for din Retfærdigheds Skyld.
- Sal 146:7 : 7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
- Jes 61:1 : 1 Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse,
- Apg 2:24 : 24 ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.
- Jak 5:11 : 11 See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.
- Sal 7:6-7 : 6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela. 7 Staa op, Herre! i din Vrede, ophøi dig over mine Fjenders megen Grumhed, og vaagn op til mig; du haver befalet Ret (at skulle skee).
- Sal 9:3 : 3 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Høieste.
- Sal 9:14 : 14 Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
- Sal 22:21-27 : 21 Red min Sjæl fra Sværd, min Eneste fra Hunds Vold. 22 Frels mig af Lovens Mund, og bønhør (og red) mig fra Eenhjørningers Horn. 23 Jeg vil fortælle dit Navn for mine Brødre; midt i Forsamlingen vil jeg love dig. 24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd! 25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det. 26 Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham. 27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
- Sal 31:8 : 8 Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du haver seet min Elendighed, du haver kjendt min Sjæl i Angester.
- Sal 34:2 : 2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
- Sal 88:4-8 : 4 Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er nær ved Graven. 5 Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen; jeg er som en Mand, (der haver) ingen Styrke. 6 (Jeg var) adskilt iblandt de Døde, som de Ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du kommer ikke ydermere ihu, og som ere fraskilte fra din Haand. 7 Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder. 8 Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela.
- Sal 107:41-42 : 41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord. 42 De Oprigtige skulle see det og glæde sig; men al Uretfærdighed maa lukke sin Mund til.
- Sal 116:7 : 7 Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
- Sal 119:17 : 17 Gjør vel mod din Tjener, at jeg maa leve og holde dit Ord.
- Sal 119:74 : 74 De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
- Sal 142:1 : 1 Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.