Verse 3

Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?

Referenced Verses

• Job 20:5 : 5 at de Ugudeliges Frydeskrig er nær (ved at forgaae), og Øienskalkes Glæde varer et Øieblik?
• Åp 6:10 : 10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?
• Est 5:11-12 : 11 Og Haman fortalte dem sin Rigdoms Herlighed, og om sine mange Sønner, og altsammen, hvorledes Kongen havde gjort ham stor, og at han havde ophøiet ham over Fyrsterne og Kongens Tjenere. 12 Og Haman sagde: Ogsaa Dronning Esther lod Ingen komme med Kongen til det Gjæstebud, som hun havde tillavet, uden mig, og jeg er ogsaa indbuden af hende til imorgen med Kongen.
• Est 6:6-9 : 6 Der Haman kom, sagde Kongen til ham: Hvad skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære? og Haman sagde i sit Hjerte: Hvem skulde Kongen have Lyst til at gjøre Ære mere end mig? 7 Derfor sagde Haman til Kongen: Den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære, 8 (ham) skal man fremføre i kongeligt Klædebon, som Kongen (pleier) at iføre sig, og paa den Hest, som Kongen (pleier) at ride paa, og der skal sættes en kongelig Krone paa hans Hoved. 9 Og man skal give det Klædebon og den Hest udi en Mands Haand af Kongens fornemste Fyrster, og man skal iføre den Mand det, som Kongen haver Lyst til at ære, og de skulle lade ham ride paa Hesten igjennem Stadens Gade, og de skulle udraabe for hans Ansigt: Saaledes skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære. 10 Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, saasom du haver talet, og gjør saa med Mardochæus, den Jøde, den, som sidder ved Kongens Port; lad ikke et Ord feile af alt det, som du haver talet.
• Est 7:6 : 6 Og Esther sagde: Den Mand, den Modstander og Fjende, er denne onde Haman; og Haman blev forfærdet for Kongens og Dronningens Ansigt.
• Est 7:10 : 10 Saa hængte de Haman paa Træet, som han havde ladet lave til Mardochæus, og Kongens Hastighed stilledes.
• Sal 43:2 : 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
• Sal 73:8 : 8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.
• Sal 74:9-9 : 9 Vi see ikke vore Tegn; der er ingen Prophet ydermere, og Ingen hos os, som veed, hvorlænge (det skal vare). 10 Gud! hvorlænge skal Modstanderen forhaane? skal Fjenden foragte dit Navn evindeligen?
• Sal 79:5 : 5 Herre! hvor længe, vil du være vred evindeligen? skal din Nidkjærhed brænde som en Ild?
• Sal 80:4 : 4 Gud! omvend os, og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
• Sal 89:46 : 46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela.
• Jer 12:1-2 : 1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge. 2 Du plantede dem, de fik ogsaa Rødder, de gik frem, de bare ogsaa Frugt; du var nær i deres Mund, men langt borte fra deres Nyrer.
• Jer 47:6 : 6 Vee, du Herrens Sværd! hvorlænge (skal det vare), at du ikke vil holde stille? far i din Skede, hvil og vær stille! 7. (Men) hvorledes kan du holde stille, da Herren haver givet dig Befaling? imod Askalon og imod Havets Havn, derhen haver han bestilt det.
• Apg 12:22-23 : 22 Men Folket raabte til ham: Det er Guds Røst og ikke et Menneskes. 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.