Verse 6

Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel;

Referenced Verses

• Gal 6:16 : 16 Og saa Mange, som gaae frem efter denne Regel, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!
• Rom 2:28-29 : 28 Thi ikke den, som i det Udvortes (er Jøde), er (derfor) Jøde, ei heller er den (Omskjærelse), som skeer udvortes paa Kjødet, (derfor) Omskjærelse; 29 men den, som i det Indvortes er Jøde, og Hjertets Omskjærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven; en Saadan har Ros, ikke af Mennesker, men af Gud.
• 4 Mos 23:19 : 19 Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ei heller et Menneskes Barn, at han skulde angre (Noget); haver han sagt det og skulde ikke gjøre det? og haver han talet og skulde ikke holde det?
• Joh 1:47 : 47 Og Nathanael sagde til ham: Kan der være noget Godt fra Nazareth? Philippus sagde til ham: Kom og see.
• Rom 3:3 : 3 Thi hvad? om Nogle vare vantroe, mon deres Vantro skulde gjøre Guds Trofasthed til Intet? Det være langt fra!
• Rom 4:12-16 : 12 og (være) Fader til de Omskaarne, til dem, som ikke alene ere omskaarne, men ogsaa vandre i den Troes Fodspor, hvilken vor Fader Abraham havde, (da han var) uomskaaren. 13 Thi ikke formedelst Loven (gaves) den Forjættelse til Abraham og hans Afkom, at han skulde arve Verden, men formedelst Troens Retfærdighed. 14 Thi skulde de, som holde sig til Loven, være Arvinger, da er Troen forgjæves, og Forjættelsen gjort til Intet; 15 thi Loven virker Straf; thi hvor der ikke er Lov, der er ei heller Overtrædelse. 16 Derfor er Forjættelsen ved Tro, saa at den (gives) af Naade, paa det at den maa staae fast for den ganske Æt, ikke alene for den, som haver Loven, men og for den, som haver Abrahams Tro, hvilken er alles vores Fader,
• Rom 11:1-2 : 1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. — 2 Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
• Hebr 6:17-18 : 17 Hvorfor, da Gud vilde end ydermere vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føiede han en Ed dertil, 18 paa det vi ved to uforanderlige Grunde, efter hvilke det var umuligt, at Gud skulde lyve, kunde have en stærk Trøst, naar vi flye hen at holde fast ved det (os) foresatte Haab,
• 2 Tim 2:13 : 13 dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke fornegte sig selv.
• Joh 10:35 : 35 Dersom han kalder dem Guder, til hvilke Guds Ord skede, — og Skriften kan ikke feile —
• Jes 55:11 : 11 saa skal mit Ord være, som skal udgaae af min Mund; det skal ikke komme tomt igjen til mig, men det skal gjøre det, mig behager, og hvad jeg sender det til, skal lykkes for det.
• Matt 24:35 : 35 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.