1 Mosebok 40:6
Da Josef kom inn til dem om morgenen og så på dem, så han at de var nedslåtte.
Da Josef kom inn til dem om morgenen og så på dem, så han at de var nedslåtte.
Om morgenen kom Josef til dem; han så at de var nedslått.
Om morgenen kom Josef til dem; da så han at de var nedslåtte.
Og Josef kom inn til dem om morgenen og så på dem, og se, de var bedrøvet.
Da Josef kom inn til dem om morgenen, så han at de var bekymrede.
Og Josef kom inn til dem om morgenen og så dem, og se, de var triste.
Og Josef kom inn til dem om morgenen og så at de var triste.
Da Josef kom til dem om morgenen, så han at de var triste.
Da Josef kom til dem om morgenen, så han at de var tungsindige.
Om morgenen kom Josef til dem, og da han så på dem, var de triste.
Om morgenen kom Josef inn til dem, så på dem og la merke til at de var nedslåtte.
Om morgenen kom Josef til dem, og da han så på dem, var de triste.
Da Josef kom inn til dem om morgenen, så han at de var nedtrykt.
When Joseph came to them in the morning, he saw that they were troubled.
Josef kom til dem om morgenen, så på dem, og se, de var triste.
Og Joseph kom til dem om Morgenen og saae dem; og see, de vare bedrøvede.
And Joseph came in unto them in the morning, and looked upon them, and, behold, they were sad.
Da Josef kom inn til dem om morgenen, så han at de var bedrøvet.
And Joseph came in to them in the morning, and saw them, and indeed, they were sad.
Om morgenen kom Josef til dem, så dem, og oppdaget at de var triste.
Da Josef kom inn til dem om morgenen, så han at de var dystre.
Da Josef kom til dem om morgenen, så han at de var triste.
Og om morgenen, da Josef kom til dem, så han at de så triste ut.
When Ioseph came in vnto them in the mornynge and loked apon them: beholde they were sadd.
Now in the mornynge whan Ioseph came in vnto them, and sawe that they loked sadly, he axed them and sayde:
And when Ioseph came in vnto them in the morning, and looked vpon them, beholde, they were sad.
When Ioseph came in vnto them in the mornyng, and loked vpon them, beholde they were sadde.
And Joseph came in unto them in the morning, and looked upon them, and, behold, they [were] sad.
Joseph came in to them in the morning, and saw them, and saw that they were sad.
And Joseph cometh in unto them in the morning, and seeth them, and lo, they `are' morose;
And Joseph came in unto them in the morning, and saw them, and, behold, they were sad.
And Joseph came in unto them in the morning, and saw them, and, behold, they were sad.
And in the morning when Joseph came to them he saw that they were looking sad.
Joseph came in to them in the morning, and saw them, and saw that they were sad.
When Joseph came to them in the morning, he saw that they were looking depressed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Han spurte Faraos tjenestemenn som var sammen med ham i varetekt i hans herres hus: Hvorfor ser dere så nedslåtte ut i dag?
8De svarte: Vi har drømt en drøm, og det finnes ingen som kan tyde den. Da sa Josef til dem: Hører ikke tydningene Gud til? Fortell meg dem, jeg ber dere.
9Overmunnskjenken fortalte drømmen sin til Josef og sa til ham: I drømmen min sto det en vinstokk foran meg.
1Og det skjedde etter dette at kongen i Egypts munnskjenk og hans baker forbrøt seg mot sin herre, kongen i Egypt.
2Da ble Farao harm på to av sine embetsmenn, på overmunnskjenken og på overbakeren.
3Han satte dem i varetekt i huset til sjefen for livvakten, i fengselet, der Josef satt fengslet.
4Og sjefen for livvakten lot Josef ha tilsyn med dem, og han betjente dem. De ble værende en tid i varetekt.
5Begge drømte en drøm, hver sin drøm samme natt, hver med sin egen tydning – munnskjenken og bakeren hos kongen i Egypt, som var satt i fengsel.
18Da de så ham på avstand, før han kom nær dem, la de planer om å drepe ham.
19De sa til hverandre: "Se, der kommer drømmeren."
6Han sa til dem: "Hør, jeg ber dere, denne drømmen som jeg har drømt:"
8Om morgenen var ånden hans urolig; han sendte bud etter alle spåmennene i Egypt og alle vismennene der. Farao fortalte dem drømmen, men det var ingen som kunne tyde den for Farao.
6Josef var hersker over landet; det var han som solgte korn til hele folket i landet. Josefs brødre kom og bøyde seg til jorden for ham med ansiktene mot bakken.
7Da Josef fikk se brødrene sine, kjente han dem igjen, men han gav seg ut for å være en fremmed og talte hardt til dem. Han sa til dem: Hvor kommer dere fra? De svarte: Fra landet Kanaan for å kjøpe mat.
8Josef kjente brødrene sine igjen, men de kjente ikke ham.
9Da husket Josef drømmene han hadde drømt om dem, og han sa til dem: Dere er spioner; for å se hvor landet er ubeskyttet, er dere kommet.
10De svarte: Nei, herre, dine tjenere er kommet for å kjøpe mat.
3Så snart det ble lyst om morgenen, sendte de mennene av sted, de og eslene deres.
4Da de var kommet ut av byen og ennå ikke var langt borte, sa Josef til hushovmesteren sin: Skynd deg, følg etter mennene, og når du innhenter dem, skal du si til dem: Hvorfor har dere gjengjeldt godt med ondt?
15Josef sa til dem: Hva er det for en gjerning dere har gjort? Vet dere ikke at en mann som jeg med sikkerhet kan spå?
16Da overbakeren så at tydningen var god, sa han til Josef: Jeg hadde også en drøm: Jeg bar tre hvite kurver på hodet mitt.
13Og det gikk slik han tydet for oss: Meg gjeninnsatte Farao i mitt embete, og ham hengte han.
14Da sendte Farao bud etter Josef, og de førte ham hastig ut av fangehullet. Han barberte seg, skiftet klær og kom inn til Farao.
15Og Farao sa til Josef: Jeg har drømt en drøm, og det er ingen som kan tyde den. Men jeg har hørt om deg at du forstår å tyde drømmer.
19De gikk bort til hushovmesteren i Josefs hus og snakket med ham ved døren til huset.
2Han gråt høyt, så egypterne og Faraos hus hørte det.
3Josef sa til brødrene sine: Jeg er Josef. Lever faren min ennå? Men brødrene kunne ikke svare ham, for de var forferdet over ham.
4Josef sa til brødrene sine: Kom nærmere til meg, jeg ber dere. De kom nær, og han sa: Jeg er Josef, broren deres, han som dere solgte til Egypt.
23De visste ikke at Josef forsto dem, for han talte med dem gjennom en tolk.
24Han vendte seg bort fra dem og gråt. Så kom han tilbake til dem og talte med dem. Han tok Simeon fra dem og bandt ham foran øynene deres.
10Farao ble vred på sine tjenere og satte meg i varetekt i huset til sjefen for livvakten, både meg og overbakeren.
11Vi drømte en drøm i samme natt, jeg og han; vi drømte hver sin drøm, og hver hadde sin tydning.
22Men overbakeren lot han henge, slik Josef hadde tydet for dem.
23Likevel husket ikke overmunnskjenken Josef; han glemte ham.
17Og han satte dem alle i fengsel i tre dager.
17Da sa Farao til Josef: I drømmen min sto jeg på elvebredden,
16Da Josef så Benjamin sammen med dem, sa han til hushovmesteren i huset sitt: Ta disse mennene med hjem, slakt og gjør i stand, for disse mennene skal spise hos meg ved middagstid.
17Hushovmesteren gjorde som Josef hadde sagt, og han førte mennene inn i Josefs hus.
25De gjorde gaven i stand til Josef kom ved middagstid, for de hadde hørt at de skulle spise der.
1Da Jakob så at det var korn i Egypt, sa han til sønnene sine: Hvorfor står dere og ser på hverandre?
17Slik skal dere si til Josef: Tilgi, vi ber deg, dine brødres overtredelse og deres synd, for de gjorde ondt mot deg. Og nå ber vi deg: Tilgi overtredelsen til tjenerne for din fars Gud. Da de talte slik til ham, gråt Josef.
14Da sa Josef til dem: Det er som jeg sa til dere: Dere er spioner.
16Det ble kjent i Faraos hus, og man sa: Josefs brødre er kommet. Dette gledet Farao og tjenerne hans.