4 Mosebok 11:26
Men to av mennene ble igjen i leiren; den ene het Eldad, og den andre Medad. Ånden hvilte over dem; de hørte til dem som var skrevet opp, men de hadde ikke gått ut til Åpenbaringsteltet, og de profeterte i leiren.
Men to av mennene ble igjen i leiren; den ene het Eldad, og den andre Medad. Ånden hvilte over dem; de hørte til dem som var skrevet opp, men de hadde ikke gått ut til Åpenbaringsteltet, og de profeterte i leiren.
Men to menn ble igjen i leiren; den ene het Eldad og den andre Medad. Ånden kom over dem. De hørte med blant de oppskrevne, men de hadde ikke gått ut til teltet; de profeterte i leiren.
To menn ble igjen i leiren. Den ene het Eldad og den andre Medad. Ånden kom over dem. De var blant de innskrevne, men de hadde ikke gått ut til teltet. De profeterte i leiren.
Men to menn var blitt igjen i leiren. Den ene het Eldad og den andre Medad. Og Ånden hvilte over dem - de var blant de oppskrevne, men de hadde ikke gått ut til teltet - og de profeterte i leiren.
To menn hadde blitt igjen i leiren, den ene het Eldad og den andre Medad. Ånden kom også over dem, for de var på listen, men hadde ikke gått ut til teltet; de profeterte i leiren.
To menn ble igjen i leiren; den ene het Eldad, og den andre Medad. Ånden hvilte over dem; de var blant de som var skrevet opp, men hadde ikke gått ut til teltet. De profeterte i leiren.
Men det ble to menn igjen i leiren; den ene het Eldad, og den andre het Medad; og ånden hvilte over dem; de var av dem som var skrevet, men gikk ikke ut til møtet, og de profeterte i leiren.
Men det var to menn igjen i leiren, den ene het Eldad og den andre Medad. Ånden hvilte på dem, for de var blant de innskrevne, men de hadde ikke gått ut til teltet; og de profeterte i leiren.
Men to av mennene hadde blitt igjen i leiren, den ene het Eldad og den andre Medad. Ånden hvilte over dem, for de var blant de opplistede, men de hadde ikke gått ut til teltet, og de profeterte i leiren.
Men to menn ble igjen i leiren, den ene het Eldad, og den andre Medad. Ånden hvilte over dem, for de var blant dem som var skrevet opp, men de hadde ikke gått ut til teltet. De begynte å profetere i leiren.
Men to menn forble igjen i leiren; den ene het Eldad og den andre Medad. Ånden hvilte også over dem, selv om de stod skrevet blant de utvalgte, men de dro ikke ut til teltet – de profeterte midt i leiren.
Men to menn ble igjen i leiren, den ene het Eldad, og den andre Medad. Ånden hvilte over dem, for de var blant dem som var skrevet opp, men de hadde ikke gått ut til teltet. De begynte å profetere i leiren.
Det var to menn som var blitt igjen i leiren. Den ene het Eldad og den andre Medad. Ånden hvilte over dem. Selv om de var blant de som var skrevet opp, gikk de ikke ut til teltet, men profeterte i leiren.
Two men, Eldad and Medad, had remained in the camp. They were listed among the elders but had not gone out to the Tent. Yet the Spirit rested on them as well, and they prophesied in the camp.
To menn hadde blitt igjen i leiren; den ene het Eldad og den andre Medad. Ånden kom over dem, for de var blant de oppskrevne, men hadde ikke gått ut til teltet. De profeterte i leiren.
Men der vare to Mænd blevne tilovers i Leiren, den enes Navn var Eldad, og den andens Navn Medad, og Aanden hvilede paa dem, thi de vare iblandt de Skrevne, men de vare (dog) ikke udgangne til Paulunet; og de propheterede i Leiren.
But there remained two of the men in the camp, the name of the one was Eldad, and the name of the other Medad: and the spirit rested upon them; and they were of them that were written, but went not out unto the tabernacle: and they prophesied in the camp.
To menn ble igjen i leiren. Den ene het Eldad, og den andre het Medad. Ånden hvilte over dem. De var blant dem som var skrevet opp, men de gikk ikke ut til møteteltet. De profeterte i leiren.
But two of the men remained in the camp, the name of one was Eldad, and the name of the other Medad; and the spirit rested upon them, and they were of those that were written, but did not go out to the tabernacle, and they prophesied in the camp.
Det var to menn igjen i leiren, den ene het Eldad og den andre Medad. Ånden hvilte over dem, de var blant de innskrevne, men hadde ikke gått ut til Teltet, og de profeterte i leiren.
To menn ble igjen i leiren; den ene het Eldad, og den andre Medad. Ånden hvilte over dem. De var blant dem som var oppskrevet, men hadde ikke gått ut til teltet. De profeterte i leiren.
To menn ble igjen i leiren, den enes navn var Eldad, og den andres navn var Medad. Ånden hvilte over dem; de var blant de som var skrevet ned, men hadde ikke gått ut til teltet. De profeterte i leiren.
To menn var fortsatt i leiren, den ene het Eldad og den andre Medad; og ånden hvilte på dem. De var blant dem som var innkalt, men de hadde ikke gått ut til teltet: og profetens kraft kom over dem i leiren.
But there remayned.ij. of ye me in the hoste: the one called Eldad ad the other Medad. And the spirite rested apon them for they were of them that were written but they wet not out vnto the tabernacle: and they prophecied in the hoste.
But in the hoost there remayned yet two men, of whom the one was called Eldad, ye other Medad, & the sprete rested vpo them. For they were wrytten vp also, & yet were they not gone out vnto the Tabernacle, and they prophecied in the hoost.
But there remained two of the men in the hoste: the name of the one was Eldad, and the name of the other Medad, and the Spirit rested vpon them, (for they were of them that were written, and went not out vnto the Tabernacle) and they prophecied in the hoste.
But there remayned two of the men in the hoast, the name of the one was Eldad, and the name of the other Medad: And the spirite rested vpon them, (and thei were of them that were written, and went not out vnto the tabernacle) and they prophesied in the hoast.
But there remained two [of the] men in the camp, the name of the one [was] Eldad, and the name of the other Medad: and the spirit rested upon them; and they [were] of them that were written, but went not out unto the tabernacle: and they prophesied in the camp.
But there remained two men in the camp, the name of the one was Eldad, and the name of the other Medad: and the Spirit rested on them; and they were of those who were written, but had not gone out to the Tent; and they prophesied in the camp.
And two of the men are left in the camp, the name of the one `is' Eldad, and the name of the second Medad, and the spirit resteth upon them, (and they are among those written, and have not gone out to the tent), and they prophesy in the camp;
But there remained two men in the camp, the name of the one was Eldad, and the name of the other Medad: and the Spirit rested upon them; and they were of them that were written, but had not gone out unto the Tent; and they prophesied in the camp.
But there remained two men in the camp, the name of the one was Eldad, and the name of the other Medad: and the Spirit rested upon them; and they were of them that were written, but had not gone out unto the Tent; and they prophesied in the camp.
But two men were still in the tent-circle one of them named Eldad and the other Medad: and the spirit came to rest on them; they were among those who had been sent for, but they had not gone out to the Tent: and the prophet's power came on them in the tent-circle.
But two men remained in the camp. The name of one was Eldad, and the name of the other Medad: and the Spirit rested on them; and they were of those who were written, but had not gone out to the Tent; and they prophesied in the camp.
Eldad and Medad But two men remained in the camp; one’s name was Eldad, and the other’s name was Medad. And the Spirit rested on them.(Now they were among those in the registration, but had not gone to the tabernacle.) So they prophesied in the camp.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27En ung mann løp av sted og fortalte det til Moses: Eldad og Medad profeterer i leiren.
28Da svarte Josva, Nuns sønn, Moses’ tjener, en av hans unge menn, og sa: Min herre Moses, forby dem!
29Moses sa til ham: Er du nidkjær for min skyld? Om bare hele Herrens folk var profeter, og at Herren ville legge sin Ånd på dem!
30Så gikk Moses tilbake til leiren, han og Israels eldste.
31Det kom en vind fra Herren som førte vaktler inn fra havet og lot dem falle ned ved leiren, omkring en dagsreise på den ene siden og omkring en dagsreise på den andre siden rundt leiren, og omtrent to alen over marken.
32Folket sto opp hele den dagen og hele natten og hele neste dag og samlet vaktler. Den som samlet minst, samlet ti homer. De bredte dem så utover for seg rundt omkring leiren.
24Moses gikk ut og fortalte folket Herrens ord. Han samlet sytti menn av folkets eldste og stilte dem rundt omkring Åpenbaringsteltet.
25Herren steg ned i en sky og talte til ham. Han tok av Ånden som var over ham, og ga den til de sytti eldste. Da Ånden hvilte over dem, profeterte de og sluttet ikke.
16Herren sa til Moses: Samle for meg sytti menn av Israels eldste, som du vet er folkets eldste og tilsynsmenn, og før dem til Åpenbaringsteltet, så de kan stå der sammen med deg.
17Jeg vil stige ned og tale med deg der. Jeg vil ta av Ånden som er over deg, og legge den på dem. De skal bære folkets byrde sammen med deg, så du ikke behøver å bære den alene.
9Så gikk Moses opp sammen med Aron, Nadab og Abihu og sytti av Israels eldste.
63Dette var de som ble opptalt av Moses og presten Elasar, som talte israelittene på Moabsletten ved Jordan, nær Jeriko.
64Men blant disse var det ikke en eneste av dem som Moses og presten Aron hadde talt da de telte israelittene i ørkenen Sinai.
65For Herren hadde sagt om dem: De skal visselig dø i ørkenen. Og det var ikke igjen noen av dem, unntatt Kaleb, Jefunnes sønn, og Josva, Nuns sønn.
17Og Moses og Aron tok disse mennene som var nevnt ved navn,
9Når duggen falt på leiren om natten, falt mannaen over den.
19Når skyen ble hengende lenge over tabernaklet, mange dager, holdt israelittene seg til Herrens pålegg og brøt ikke opp.
20Slik var det også når skyen var noen få dager over tabernaklet: Etter Herrens befaling ble de liggende i leir, og etter Herrens befaling brøt de opp.
38Men Josva, Nuns sønn, og Kaleb, Jefunnes sønn, som var blant dem som gikk for å speide i landet, ble i live.
26Og Herren talte til Moses og Aron og sa:
1Han sa til Moses: Kom opp til Herren, du og Aron, Nadab og Abihu, og sytti av Israels eldste; og tilbe på avstand.
11Herren talte med Moses ansikt til ansikt, slik en mann taler med sin venn. Så vendte han tilbake til leiren; men hans tjener Josva, Nuns sønn, en ung mann, forlot ikke teltet.
22Om det var to dager, en måned eller et år at skyen ble over tabernaklet og ble stående der, ble israelittene liggende i leir og brøt ikke opp. Men når den løftet seg, brøt de opp.
7Femti mann av profetdisiplene gikk og stilte seg et stykke unna for å se på, og de to sto ved Jordan.
2Bileam løftet blikket og så Israel bo i sine telt, ordnet etter sine stammer; da kom Guds Ånd over ham.
5Da steg Herren ned i skysøylen, stilte seg ved inngangen til møteteltet og ropte på Aron og Mirjam. Og begge gikk fram.
6Han sa: Hør nå mine ord! Er det en profet blant dere, vil jeg, Herren, gi meg til kjenne for ham i et syn og tale med ham i en drøm.
28Deretter skal det skje at jeg vil utgyte min Ånd over alle mennesker. Deres sønner og deres døtre skal profetere, deres gamle skal drømme drømmer, deres unge skal se syner.
2De sto fram mot Moses sammen med noen av Israels barn, to hundre og femti ledere i menigheten, kjente og ansette menn.
11Det bodde en gammel profet i Betel. Sønnene hans kom og fortalte ham alt det Guds mann hadde gjort den dagen i Betel; også ordene han hadde talt til kongen, fortalte de til faren sin.
34Herrens sky var over dem om dagen når de dro ut fra leiren.
3Moses og presten Elasar talte da til dem på Moabsletten ved Jordan, nær Jeriko, og sa:
52Herren talte til Moses og sa:
1Da folket klaget, mishaget det Herren; Herren hørte det, og hans vrede blusset opp. Herrens ild brant blant dem og fortærte dem som var i ytterkantene av leiren.
2De hadde brutt opp fra Refidim, kom til Sinai-ørkenen og slo leir i ørkenen; og der slo Israel leir foran fjellet.
13Herren talte til Moses og sa:
13Om kvelden kom det vaktler og dekket leiren, og om morgenen lå det dugg rundt leiren.
16Måtte Herren, Gud over åndene i alt som lever, sette en mann over menigheten,
17som kan gå ut foran dem og gå inn foran dem, som kan føre dem ut og føre dem inn, så Herrens menighet ikke blir som sauer uten hyrde.
11Da mintes de de gamle dager, Moses og hans folk, og sa: Hvor er han som førte dem opp fra havet sammen med hyrden for sin hjord? Hvor er han som la sin hellige Ånd i hans indre?
17Når skyen løftet seg fra tabernaklet, brøt israelittene opp, og der skyen ble stående, slo israelittene leir.
44Likevel var de overmodige og dro opp til høyden; men Herrens paktsark og Moses forlot ikke leiren.
5Da kom de og bar dem ut av leiren i kjortlene deres, slik Moses hadde sagt.
20Du ga dem også din gode Ånd for å lære dem, du nektet dem ikke mannaen, og du ga dem vann for tørsten.
13Moses og Eleasar, presten, og alle lederne i menigheten, gikk ut for å møte dem utenfor leiren.
16Men dette er det som er talt ved profeten Joel:
26Han talte til menigheten og sa: Gå bort, jeg ber dere, fra teltene til disse onde mennene, og rør ikke noe som tilhører dem, så dere ikke går til grunne på grunn av alle deres synder.
18Deretter dro de gjennom ørkenen og gikk utenom Edoms og Moabs land. De kom på østsiden av Moabs land og slo leir på den andre siden av Arnon, men de kom ikke innenfor Moabs grense; for Arnon var Moabs grense.
42Mens menigheten samlet seg mot Moses og Aron, vendte de seg mot Åpenbaringsteltet. Se, skyen dekket det, og Herrens herlighet viste seg.
16De var også misunnelige på Moses i leiren, og på Aron, Herrens hellige.