Apostlenes gjerninger 5:10

Original Norsk Bibel 1866

Men hun faldt strax om for hans Fødder og opgav Aanden; men de unge Karle kom ind og fandt hende død, og bare hende ud og begrove hende hos hendes Mand.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 5:5 : 5 Men der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Apg 5:5-9
    5 vers
    85%

    5 Men der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte.

    6 Men de unge Karle stode op og besørgede Liget, og bare ham ud og begrove ham.

    7 Men det skede henved tre Timer derefter, da kom hans Hustru ind og vidste ikke, hvad skeet var.

    8 Men Petrus sagde til hende: Siig mig, om I solgte Ageren til den Priis? Men hun sagde: Ja, til den Priis.

    9 Men Petrus sagde til hende: Hvorledes ere I dog blevne enige om at friste Herrens Aand? See, deres Fødder, som begrove din Mand, ere for Døren, og de skulle udbære dig.

  • 11 Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte.

  • 37 Men det begav sig i de samme Dage, at hun blev syg og døde; da toede de hende og lagde hende paa Salen.

  • 27 Imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt, laae; imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt; der, hvor han bøide sig, der faldt han (og) var fordærvet.

  • 72%

    31 Og den tredie tog hende, og saaledes alle Syv; de efterlode ikke Børn og døde.

    32 Men sidst af dem alle døde ogsaa Qvinden.

  • 72%

    39 Men Petrus stod op og gik med dem; og der han kom derhen, førte de ham op paa Salen; og alle Enkerne stode omkring ham, græd og viste ham de Kjortler og Klæder, som samme Dorkas gjorde den Stund, hun var hos dem.

    40 Men Petrus viste Alle ud, faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til Legemet og sagde: Tabitha, staa op! Men hun oplod sine Øine, og der hun saae Petrus, satte hun sig op.

    41 Men han gav hende Haanden og reiste hende op; og han kaldte ad de Hellige og Enkerne, og fremstillede hende levende.

  • 27 Men sidst af dem alle døde og Qvinden.

  • 72%

    34 Og der han var kommen ind og havde ædet og drukket, da sagde han: Kjære, beseer denne Forbandede, og begraver hende, thi hun er en Konges Datter.

    35 Og der de gik hen at begrave hende, da fandt de Intet af hende uden Hovedpanden og Fødderne og det Flade af Hænderne.

  • 71%

    24 Viger bort! thi Pigen er ikke død, men hun sover; og de beloe ham.

    25 Men der Mængden var uddrevet, gik han ind og tog hende fat ved Haanden; da stod Pigen op.

  • 70%

    52 Men de græd alle og holdt Veeklage over hende; men han sagde: Græder ikke; hun er ikke død, men hun sover.

    53 Og de beloe ham; thi de vidste, at hun var død.

    54 Men han drev dem alle ud udenfor, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op!

    55 Og hendes Aand kom igjen, og hun stod strax op; og han befoel, at man skulde give hende at æde.

  • 37 Da kom hun og faldt ned for hans Fødder og bøiede sig ned til Jorden; og hun tog sin Søn og gik ud.

  • 5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.

  • 70%

    31 Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.

    32 Der Maria da kom derhen, hvor Jesus var, og saae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

  • 31 Og han gik til hende, tog fat paa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun tjente dem.

  • 29 Og der hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Legeme op og lagde det i en Grav.

  • 19 Og denne Qvindes Søn døde om Natten; thi hun laae paa ham.

  • 9 Men en ung Karl, ved Navn Eutychus, der sad udi et Vindue, var falden i en dyb Søvn, der Paulus talede længe, og betagen af Søvnen faldt han ned fra det tredie Loft og blev tagen død op.

  • 2 og forbeholdt sig selv med sin Hustrues Vidende Noget af Værdien, og bragte een Deel frem og lagde den for Apostlernes Fødder.

  • 18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;

  • 6 men den vellystige er levende død.

  • 25 Og de ventede, indtil de skammede sig, og see, han oplukkede ikke Salsdørene; da toge de Nøglen og lukkede op, og see, da var deres Herre falden til Jorden (og) var død.

  • 39 Og han gik ind og sagde til dem: Hvi larme I og græde? Barnet er ikke dødt, men sover.

  • 2 Men gudfrygtige Mænd udbare Stephanus og holdt stor Klage over ham.

  • 68%

    26 Da kom Qvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for den Mands Huses Dør, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst.

    27 Og der hendes Herre stod op om Morgenen og oplod Dørene paa Huset, og gik ud at vandre sin Vei, see, da var Qvinden, hans Medhustru, falden for Døren af Huset, og hendes Hænder (laae) paa Dørtærskelen.

  • 10 Hun gik bort og kundgjorde det for dem, som havde været med ham, som sørgede og græd.

  • 16 Og de lagde Hænder paa hende, og hun gik den Vei, som Hestene gaae, til Kongens Huus, og hun blev der dræbt.

  • 26 Der Urias Hustru hørte, at Uria, hendes Mand, var død, da sørgede hun over sin Herre.

  • 15 Og de lagde Hænder paa hende, og hun kom til Hesteportens Indgang ved Kongens Huus, og de dræbte hende der.

  • 37 Og det skede om Morgenen, der Vinen gik fra Nabal, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han, han blev som en Steen.

  • 32 Og der Elisa kom i Huset, see, da var den døde Dreng lagt paa hans Seng.

  • 27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.

  • 21 Saa gik hun op og lagde ham paa den Guds Mands Seng, og hun lukkede for ham og gik ud.

  • 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.

  • 30 Og han lagde hans Legeme i sin Grav, og de begræd ham (og sagde): Ak, min Broder!

  • 42 Og Pigen stod strax op og gik omkring, thi hun var tolv Aar gammel. Og de forfærdedes overmaade.

  • 22 Og de toge hende de Syv, og efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og Qvinden.