Jobs bok 16:19

Original Norsk Bibel 1866

Ja nu, see, mit Vidne er i Himmelen, og den, som vidner med mig, er i de høie Steder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Rom 1:9 : 9 Thi Gud, hvem jeg i min Aand tjener udi hans Søns Evangelium, er mit Vidne om, hvorledes jeg uden Afladelse tænker paa eder,
  • Rom 9:1 : 1 Jeg siger Sandhed i Christo, jeg lyver ikke, —min Samvittighed vidner med mig i den Hellig-Aand —
  • 2 Kor 1:23 : 23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl, at jeg, for at skaane eder, ikke endnu er kommen til Corinth.
  • 2 Kor 11:31 : 31 Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, hvilken være velsignet til evig Tid, veed, at jeg ikke lyver.
  • 1 Tess 2:5 : 5 Thi hverken omgikkes vi nogensinde med smigrende Ord, som I vide, ei heller med Paaskud for Gjerrighed; Gud er Vidne.
  • 1 Tess 2:10 : 10 I ere Vidner, og Gud, til, hvor helligen og retfærdigen og ustraffeligen vi omgikkes med eder, I Troende!
  • 1 Mos 31:50 : 50 Dersom du vil gjøre mine Døttre Fortræd, og dersom du vil tage Hustruer foruden mine Døttre, (da er her vel) ikke en Mand hos os, (men) see, Gud er Vidne imellem mig og imellem dig.
  • 1 Sam 12:5 : 5 Da sagde han til dem: Herren er Vidne imod eder, og hans Salvede er Vidne paa denne Dag, at I have ikke fundet Noget i min Haand; og (Folket) sagde: (Han skal være) Vidne.
  • Job 25:2 : 2 Herskab og Frygt er hos ham, han gjør Fred i sine høie Steder.
  • Sal 113:5 : 5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    20 Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.

    21 Ak! kunde en Mand gaae irette med Gud, som et Menneskes Barn med sin Næste!

  • 77%

    15 Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.

    16 Mit Ansigt er skident af Graad, og Dødens Skygge er over mine Øienlaage,

    17 alligevel er der ingen Fortrædelighed i mine Hænder, og min Bøn er reen.

    18 (O du) Jord! skjul ikke mit Blod, at der jo maa være Rum for mit Raab!

  • 73%

    18 See, Kjære, (naar) jeg faaer ordentlig beskikket Retten, (da) veed jeg, at jeg, jeg skal blive retfærdig.

    19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

  • 71%

    5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.

    6 Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.

    7 See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.

    8 Han gjærdede min Vei, at jeg ikke kan gaae over, og han satte Mørkhed paa mine Stier.

  • 70%

    8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

    9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.

  • 70%

    25 Thi jeg veed, at min Frelser lever, og den Sidste skal staae paa Støvet.

    26 Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød,

    27 hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.

  • 19 Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?

  • 23 Gid mine Taler maatte nu blive skrevne! gid de kunde prentes i en Bog!

  • 15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.

  • 12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.

  • 7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.

  • 17 Du fornyer dine Vidner imod mig, og lader din Fortørnelse være megen imod mig; (der ere) Omskiftelser, ja en Hær imod mig.

  • 13 Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.

  • 11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.

  • 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 2 Ere der ikke Spottere hos mig, saa mit Øie maa ligge (vaagent) om Natten, naar de have forbittret (mig)?

  • 16 Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.

  • 19 Hold dig nær til min Sjæl, gjenløs den; forløs mig for mine Fjenders Skyld.

  • 21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I mine Venner! thi Guds Haand haver rørt mig.

  • 10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.

  • 12 Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.

  • 20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.

  • 15 Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.

  • 10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.

  • 11 Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.

  • 10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 59 Herre! du saae Fortrædelighed imod mig; døm min Dom!

  • 3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 12 Og du, Herre Zebaoth, som prøver en Retfærdig, som seer Nyrer og Hjerte, lad mig see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret dig min Sag.

  • 5 Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.

  • 8 (Han er) nær, som mig retfærdiggjør; hvo vil trætte med mig? lader os staae tilhobe; hvo (er den), som haver Ret imod mig? han komme hid til mig.

  • 28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og (lader det komme) for eders Ansigt, om jeg lyver.

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

  • 8 Naar jeg end skreg og raabte, lukkede han til for min Bøn.

  • 9 Jeg vil bære Herrens Vrede, thi jeg haver syndet imod ham, indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal udføre mig til Lyset, jeg skal see paa hans Retfærdighed.

  • 19 Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.

  • 3 alt saa længe min Aande er i mig, og Guds Aand i min Næse,

  • 50 indtil Herren seer ned og seer af Himmelen.