Jobs bok 19:15

Original Norsk Bibel 1866

De, som boe (hos mig) i mit Huus, og mine Tjenestepiger agte mig som en Fremmed; jeg er (som) en Udlænding for deres Øine.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 31:31-32 : 31 dersom ikke Mændene i mit Paulun have sagt: Hvor finder man Nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kjød? 32 — (ja) en Fremmed maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for den Veifarende —
  • Sal 123:3 : 3 Vær os naadig, Herre! vær os naadig, thi vi ere meget mættede med Foragt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    11 Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.

    12 Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.

    13 Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.

    14 Mine Nærmeste lode af (at komme til mig), og mine Kyndinge glemte mig.

  • 78%

    8 Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skjændsel haver skjult mit Ansigt.

    9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre, og (som) en Udlænding for min Moders Børn.

  • 77%

    16 Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; jeg maatte bede til ham om Naade med min (egen) Mund.

    17 Min Aand var fremmed for min Hustru, og jeg maa bede til mit Livs Børn om Naade.

    18 Ogsaa de unge Børn foragte mig; jeg staaer op, og de tale imod mig.

    19 Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.

  • 12 Tugter du Nogen med megen Straf for Misgjerning, da gjør du, at hans ønskelige (Skikkelse) hensmelter som et Møl; visseligen alle Mennesker ere Forfængelighed. Sela.

  • 2 Vor Arv er vendt til Fremmede, vore Huse til Udlændinge.

  • 74%

    44 Du udfriede mig fra kivagtige Folk, du satte mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.

    45 Da deres Øre hørte (om mig), adløde de mig, den Fremmedes Børn smigrede for mig.

  • 11 Mit Hjerte slaaer heftigt, min Kraft haver forladt mig, og mine Øines Lys, (ja) ogsaa det er ikke hos mig.

  • 73%

    11 Thi mit Liv er fortæret af Bedrøvelse, og mine Aar af Suk; min Kraft er henfalden for min Misgjernings Skyld, og mine Been ere gjennemstukne.

    12 For alle mine Fjender er jeg bleven en Spot, ja en saare (stor Spot) for mine Naboer, og en Forskrækkelse for mine Kyndinger; de, som see mig udenfor, flye fra mig.

  • 3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.

  • 19 Jeg er fremmed paa Jorden; skjul ikke dine Bud for mig.

  • 72%

    45 Den Fremmedes Børn smigre for mig; da (deres) Øre hørte (om mig), adløde de mig.

    46 Den Fremmedes Børn affaldt, og de ombandt sig (med deres Vaaben, naar de udgik) af deres indelukkede (Huler).

  • 32 — (ja) en Fremmed maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for den Veifarende —

  • 3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.

  • 19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.

  • 15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

  • 8 Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela.

  • 19 dem Landet blev givet alene, og der gik ikke (nogen) Fremmed igjennem midt iblandt dem.

  • 2 Gid jeg havde i Ørken et Herberge (som for) de Veifarende! da vilde jeg forlade mit Folk og gaae fra dem; thi de ere allesammen Horkarle, som handle troløst, (endog) paa Forbudsdagen.

  • 15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gjæster, som alle vore Fædre; vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og (her er) ingen Forhaabning.

  • 7 Jeg haver forladt mit Huus, overgivet min Arv; jeg gav min Sjæls Elskelige i hendes Fjenders Haand.

  • 5 Vee mig, at jeg var fremmed (iblandt) Mesech, (at) jeg haver boet ved Kedars Pauluner.

  • 9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

  • 10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

  • 9 I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.

  • 4 Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.

  • 6 Han haver stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folket, og jeg bliver offentlig til Spot (iblandt dem).

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.

  • 8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.

  • 7 Visseligen, nu gjør han mig træt; du ødelagde al min Forsamling.

  • 13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig,

  • 10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus,

  • 10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

  • 17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder.

  • 18 De omkringgave mig som Vand den ganske Dag, de omringede mig tilsammen.

  • 10 See, han haver fundet Sag imod mig, (derfor) agter han mig for sin Fjende.

  • 21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

  • 27 hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.

  • 18 Og han sagde til ham: Vi gaae over fra Bethlehem i Juda indtil Ephraims Bjergs Sider, hvor jeg er fra, og jeg var gaaen til Bethlehem i Juda; men jeg gaaer til Herrens Huus, og der er ingen Mand, som annammer mig til Huus.

  • 10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt.