Jobs bok 19:14

Original Norsk Bibel 1866

Mine Nærmeste lode af (at komme til mig), og mine Kyndinge glemte mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 38:11 : 11 Mit Hjerte slaaer heftigt, min Kraft haver forladt mig, og mine Øines Lys, (ja) ogsaa det er ikke hos mig.
  • Sal 55:12-14 : 12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade. 13 Thi (det er) ikke Fjenden, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; (det er) ikke min Hader, som gjør sig stor over mig, ellers skulde jeg skjule mig for ham. 14 Men (det er) dig, o Menneske! som var agtet lige med mig, min Leder og min Kynding.
  • Ordsp 18:24 : 24 En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.
  • Jer 20:10 : 10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
  • Mika 7:5-6 : 5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød! 6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk.
  • Matt 10:21 : 21 Men en Broder skal forraade den anden til Døden, og en Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op mod Forældre og aflive dem.
  • Joh 13:18 : 18 Jeg taler ikke om eder alle; jeg veed, hvilke jeg haver udvalgt; men — at Skriften skal fuldkommes: Den, som æder Brødet med mig, haver opløftet sin Hæl mod mig.
  • 2 Sam 16:23 : 23 Men Achitophels Raad, som han gav i de Dage, var ligesom man havde adspurgt Gud om en Ting; saa var alt Achitophels Raad baade for David og for Absalom.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    10Han nedbrød mig trindt omkring og lod mig gaae, han lod min Forventelse fare bort som et Træ, (der oprykkes).

    11Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.

    12Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.

    13Han lod mine Brødre være langt borte fra mig, og de, som kjende mig, ere ogsaa blevne fremmede for mig.

  • 15De, som boe (hos mig) i mit Huus, og mine Tjenestepiger agte mig som en Fremmed; jeg er (som) en Udlænding for deres Øine.

  • 82%

    18Ogsaa de unge Børn foragte mig; jeg staaer op, og de tale imod mig.

    19Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.

    20Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.

    21Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I mine Venner! thi Guds Haand haver rørt mig.

  • 81%

    10Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

    11Mit Hjerte slaaer heftigt, min Kraft haver forladt mig, og mine Øines Lys, (ja) ogsaa det er ikke hos mig.

  • 14Men Zion sagde: Herren haver forladt mig, og Herren haver glemt mig.

  • 76%

    17Og du haver forkastet min Sjæl fra Fred, jeg haver glemt det Gode.

    18Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.

  • 76%

    10Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

    11Thi mit Liv er fortæret af Bedrøvelse, og mine Aar af Suk; min Kraft er henfalden for min Misgjernings Skyld, og mine Been ere gjennemstukne.

    12For alle mine Fjender er jeg bleven en Spot, ja en saare (stor Spot) for mine Naboer, og en Forskrækkelse for mine Kyndinger; de, som see mig udenfor, flye fra mig.

  • 8Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skjændsel haver skjult mit Ansigt.

  • 8Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela.

  • 18De omkringgave mig som Vand den ganske Dag, de omringede mig tilsammen.

  • 7Jeg haver forladt mit Huus, overgivet min Arv; jeg gav min Sjæls Elskelige i hendes Fjenders Haand.

  • 74%

    13Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

    14Den, som bortvender Miskundhed fra sin Ven, forlader den Almægtiges Frygt.

  • 4Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa.

  • 4Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 3I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.

  • 73%

    19Hold dig nær til min Sjæl, gjenløs den; forløs mig for mine Fjenders Skyld.

    20Du, du veed min Forhaanelse og min Skam og min Skjændsel; alle mine Modstandere ere for dig.

  • 9(De sige:) Der hænger en Belials Handel fast ved ham, og han, som ligger, skal ikke staae op mere.

  • 20Mine Venner ere mine Bespottere, mit Øie græder til Gud.

  • 72%

    14Jeg omgikkes (med ham), som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder (og var) nedbøiet som En, der sørger over (sin) Moder.

    15Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

  • 11Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 19See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.

  • 9Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

  • 72%

    10Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,

    11sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.

  • 7Visseligen, nu gjør han mig træt; du ødelagde al min Forsamling.

  • 21Og de, som betale Ondt for Godt, de staae imod mig, fordi jeg efterjager det Gode.

  • 16Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

  • 1Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

  • 139Min Nidkjærhed havde nær udryddet mig, thi mine Modstandere havde glemt dine Ord.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 10Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.

  • 11Thi han haver løst min Sele og plaget mig, derfor have de kastet Bidselet af for mit Ansigt.

  • 13De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).

  • 12Du, Herre! hold ikke din Barmhjertighed tilbage fra mig; lad din Miskundhed og din Sandhed bevare mig altid.

  • 10Thi min Fader og min Moder forlode mig, men Herren skal samle mig (til sig).

  • 13Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 10De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.