Ordspråkene 31:21
Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).
Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder.
23Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.
24Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter.
25Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.
26Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.
27Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
28Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
29Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.
30Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.
31Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
10Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.
11Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.
12Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.
13Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.
14Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.
15Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).
16Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.
17Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.
18Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.
19Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.
20Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.
19dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække,
20dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld,
11Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
15Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
17Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
8bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
9Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
13Og Tyri Døttre, (som fremkomme) med Skjenk, skulle bede (ydmygeligen) for dit Ansigt, (ja) de Rige iblandt Folket.
14Kongens Datter er aldeles herliggjort indvortes; hendes Klæder ere af Gyldenstykker.
16(Haver du gjort) Strudsens Vinge, (hvorover) den fryder sig, eller Storkens Vinge og Fjædre?
7De lade den Nøgne ligge om Natten foruden Klæder og foruden Dække i Kulden,
25Og hver Qvinde, som var viis i Hjertet, spandt med sine Hænder; og de fremførte det, de havde spundet: blaat Uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned.
10Hvo er denne, som seer ud som Morgenrøden, deilig som Maanen, reen som Solen, forfærdelig som de, der ere under Bannere?
4En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
56Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,
9Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
14Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
24Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.
21Og hun sagde: Det skal saa være efter eders Ord; og hun lod dem gaae, og de gik; og hun bandt den Skarlagens Snor i Vinduet.
14Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
6Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
3Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
18Og hun havde en Kjortel paa sig af adskillige (Farver), thi saaledes (pleiede) Kongens Døttre at klæde sig med Kjortler, (den Stund de vare) Jomfruer; og hans Tjener drev hende ud udenfor, og lukkede Døren i Laas efter hende.
21Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
23ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.