Salmenes bok 106:31
Og det blev ham regnet til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindeligen.
Og det blev ham regnet til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindeligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Og han troede paa Herren, og det tilregnede han ham til Retfærdighed.
22Derfor blev det og regnet ham til Retfærdighed.
23Men ikke for hans Skyld alene er det skrevet, at det blev ham tilregnet,
6Ligesom Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.
2Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort ved Gjerninger, haver han Ros, men ikke for Gud.
3Thi hvad siger Skriften? — Men Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.
30Da stod Pinehas og holdt Dom, og Plagen ophørte.
5den derimod, som ikke haver Gjerninger, men troer paa ham, som retfærdiggjør den Ugudelige, (ham) tilregnes hans Tro til Retfærdighed.
6Ligesom og David priser det Menneske saligt, hvilket Gud tilregner Retfærdighed uden Gjerninger:
9Hører da denne Salighed til Omskjærelsen (alene), eller og til Forhuden? Vi sige jo, at Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
10Hvorledes blev den da tilregnet? da han var bleven omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var bleven omskaaren, men da han havde Forhud.
11Og han annammede Omskjærelsens Tegn som en Besegling paa den Retfærdighed ved Troen, hvilken han havde, (da han var) uomskaaren, saa at han skulde være Fader til alle dem, som troe, (skjøndt de ere) uomskaarne, — at Retfærdighed skulde og tilregnes dem —
3Salige ere de, som holde Ret, den, som gjør Retfærdighed altid.
8Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —
9som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.
10Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,
30Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live.
31En Sæd skal tjene ham; den skal tilregnes Herren til Slægt.
3Hans Gjerninger ere Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
23Og Skriften blev opfyldt, som siger: Men Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed, og han blev kaldet Guds Ven.
17Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
21og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig,
22sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;
55— som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
2Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
3Gods og Rigdom (skal være) i hans Huus, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
30Hvad skulle vi da sige? Hedningerne, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig den Retfærdighed, som er af Troen;
32De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
6Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
25Og det skal være os Retfærdighed, naar vi tage vare paa at gjøre alt dette Bud, for Herrens vor Guds Ansigt, saasom han haver budet os.
29De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
17thi derudi aabenbares Guds Retfærdighed af Tro til Tro, som skrevet staaer: Men den Retfærdige af Troen skal leve.
2Ved den fik derfor de Gamle godt Vidnesbyrd.
16han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
26for at vise sin Retfærdighed paa den nærværende Tid, at han maa være retfærdig og gjøre den retfærdig, som er af Jesu Tro.
9Saa at de, som holde sig til Troen, blive velsignede med den troende Abraham.
5Der frygte de saare, fordi Gud er med den Retfærdiges Slægt.
9ligesom skrevet er: Han udspredte, han gav de Fattige, hans Godgjørenhed bliver til evig Tid.
42Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener,
50Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
13Og han og hans Sæd efter ham skal have et evigt Præstedømmes Pagt, derfor at han var nidkjær for sin Gud og gjorde Forligelse for Israels Børn.
8De ere befæstede altid og evindelig, de ere gjorte i Sandhed og Oprigtighed.
2Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!
17Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
18(naar) han haver vendt sit Ansigt til den Eenliges Bøn, og ikke foragtet deres Bøn.
1Halleluja! Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig.
22nemlig Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, til Alle og over Alle, som troe; thi der er ikke Forskjel;
17Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.