Salmenes bok 127:4
Som Pile i den Vældiges Haand, saa ere de unge Sønner.
Som Pile i den Vældiges Haand, saa ere de unge Sønner.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Salig er den Mand, som haver fyldt sit Kogger af dem; de skulle ikke beskjæmmes, naar de tale med Fjenderne i Porten.
3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.
16 hvis Kogger er som en aabnet Grav; de ere allesammen vældige.
12 at vore Sønner kunne være som Planter, der opvoxe i deres Ungdom, vore Døttre som Hjørnestene, der ere huggede efter Templets Lignelse;
13 at vore Hjørner maae være fulde og kunne udgive et Forraad af Spise efter det andet, (at) vore Faar kunne føde tusinde, (ja) føde ti tusinde paa vore Gader;
4 (Den er som) den Vældiges skjærpede Pile med Gløder af Enebærtræ.
5 Og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandheds Skyld med Sagtmodighed (og) Retfærdighed; og din høire Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
6 Børnebørn ere de Gamles Krone, og Børnenes Priis ere deres Fædre.
4 De Stærkes Bue er brudt, og de Skrøbelige ere omgjordede med Styrke.
3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
2 Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden! du, som sætter din Majestæt over Himlene.
12 Thi de bøiede (sig) over dig til det Onde, de tænkte et Anslag, (dog) de kunde ikke (fuldkomme) det.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 Han lod komme Pile af sit Kogger i mine Nyrer.
35 Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue brydes med mine Arme.
7 De randsage Uretfærdigheder, de fuldkomme det, som er nøie randsaget (af dem), ja Enhvers Inderste og dybe Hjerte.
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
7 Gud! sønderbryd deres Tænder i deres Mund; Herre! afbryd de unge Løvers Kindtænder.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
21 Og see, jeg vil sende en Dreng (sigende): Gak, led Pilene op; siger jeg da til Drengen: See, Pilene (ligge) bag dig og (bedre) hid, tag dem, da kom, thi der er Fred for dig, og der er ingen Ting (at frygte for, saa vist som) Herren lever.
22 Men siger jeg saaledes til den unge Dreng: See, Pilene (ligge) foran dig og bedre frem, da gak, thi Herren har ladet dig fare.
2 thi see, de Ugudelige spænde Bue, de berede deres Piil paa Strængen, at skyde i Mørke paa de Oprigtige af Hjerte;
24 En Retfærdigs Fader skal storligen fryde sig; den, som avler en Viis, skal glædes ved ham.
13 Thi han gjør dine Portes Stænger stærke, han velsigner dine Børn midt udi dig.
26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
13 Dersom han ikke vil omvende sig, da skal han skjærpe sit Sværd; han haver spændt sin Bue og beredt den,
14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
4 Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
14 Haver han mange Børn, (da skulle de komme) til Sværdet, og hans Afkom skal ikke mættes af Brød.
9 Salig er den, som griber og sønderslaaer dine spæde Børn paa en Klippe.
18 Men (deres) Buer skulle sønderknuse Drengene, og de skulle ikke forbarme sig over Livsfrugt, deres Øie skal ikke spare Børnene.
28 Dets Pile ere skjærpede, og alle dets Buer ere spændte; dets Hestehove maae agtes som en Klippe, og dets Hjul som en Hvirvelvind.
6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
36 Og han sagde til sin Dreng: Løb, led nu, Kjære, de Pile op, som jeg skyder; Drengen løb, og han skjød en Piil, den lod han fare hen over ham.
37 Og der Drengen kom til det Sted, (hvor) Pilen (laae), som Jonathan skjød ud, da raabte Jonathan efter Drengen og sagde: Er ikke Pilen foran dig og bedre frem?
3 Skjul mig for de Ondes hemmelige Raad, for deres Forsamling, som gjøre Uret,
4 som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord,
4 Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
4 Og jeg vil give dem Børn til Fyrster, og Barnagtige skulle regjere over dem.
16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.
11 Sol (og) Maane stode (stille i deres) Bolig; med Lyset fore dine Pile derhen, med Skinnet (foer) dit blinkende Spyd.
4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?
9 Ephraims Børn, som vare rustede Bueskyttere, de vendte sig paa Stridens Dag.
2 Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed.
15 Daarlighed er bunden til en Ungs Hjerte; Tugtens Riis skal drive den langt fra ham.
15 Deres Sværd skal komme i deres (eget) Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
18 Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),