Verse 35
Og det skede i den samme Nat, at Herrens Engel foer ud og slog i de Assyrers Leir hundrede og fem og fiirsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, see, da vare de allesammen døde Kroppe.
Referenced Verses
- 2 Mos 12:29-30 : 29 Og det skede om Midnatten, da slog Herren alle Førstefødte i Ægypti Land, fra Pharaos Førstefødte, som sad paa hans Throne, indtil den Fangnes Førstefødte, som var i Fængslets Huus, og alle Førstefødte af Bæster 30 Da opstod Pharao samme Nat, og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke et Huus, at der jo var en Død udi.
- 2 Sam 24:16 : 16 Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at fordærve den, da angrede Herren det Onde, og han sagde til Engelen, den, som fordærvede Folket: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel var ved Aravnas, den Jebusiters, Lade.
- 2 Krøn 32:21-22 : 21 Og Herren sendte en Engel, og han udslettede alle de Vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Leir; og han drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Huus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd. 22 Saa frelste Herren Ezechias og Indbyggerne i Jerusalem af Senacheribs, Kongen af Assyriens, Haand og af Alles Haand, og ledede dem trindt omkring.
- Sal 35:5-6 : 5 Lad dem blive som Avner for Veiret, og Herrens Engel støde dem bort. 6 Deres Vei blive saare mørk og meget slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
- Sal 76:5-7 : 5 Du er mere skinnende (og) mægtigere end (de paa) Røverbjergene. 6 De, som vare stolte i Hjertet, bleve berøvede, de slumrede deres Søvn, og ingen af Stridsmændene fandt (Magt i) sine Hænder. 7 Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn.
- Sal 76:10 : 10 da Gud gjorde sig rede til Dom, til at frelse alle de Sagtmodige paa Jorden. Sela.
- Jes 10:16-19 : 16 Derfor skal Herren, den Herre Zebaoth, sende Magerhed iblandt hans Fede, og optænde iblandt hans herlige (Folk) et Baal som et brændende Baal. 17 Og Israels Lys skal være en Ild, og hans Hellige skulle være en Lue, og den skal brænde og fortære hans Riis og hans Torne paa een Dag. 18 Og hans Skovs og hans (frugtbare) Marks Herlighed skal han fortære fra Sjæl og indtil Kjød, og han skal være som en Fanedrager, der vansmægter. 19 Og de overblevne Træer i hans Skov skulle være (faa i) Tal, og et Barn skal kunne skrive dem.
- Jes 10:33 : 33 See, Herren, den Herre Zebaoth, skal nedhugge de skjønne Grene med Vold, og de, som ere høie af Væxt, skulle afhugges, og de Ophøiede skulle fornedres.
- Jes 30:30-33 : 30 Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene. 31 Thi Assur skal forskrækkes for Herrens Røst, (hvilken) slog med Riset. 32 Og det skal skee, paa hvert (Sted), hvor den grundfæstede Kjep skal gaae igjennem, paa hvem som Herren skal lade lægge den, (skal man være glad) med Trommer og Harper; thi han skal stride imod dem i (store) Krige, (saa at Fjenden) drives hid og did. 33 Thi Thophet er tilberedt fra igaar, (ja) den er og beredt til Kongen, han gjorde den dyb, han gjorde den vid; dens Baals Ild og Træ er mangfoldigt, Herrens Aande, som antænder den, er som en Svovelstrøm.
- Jes 37:36 : 36 Da foer Herrens Engel ud og slog i de Assyrers Leir hundrede og fem og fiirsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, see, da vare de allesammen (døde) Kroppe.
- Dan 5:30 : 30 I den samme Nat blev Beltsazar, Chaldæernes Konge, ihjelslagen.
- Hos 1:7 : 7 Dog vil jeg forbarme mig over Judæ Huus og frelse dem ved Herren deres Gud, og jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller ved Ryttere.
- Apg 12:23 : 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.
- 1 Tess 5:2-3 : 2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten. 3 Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.
- 1 Krøn 21:12 : 12 enten Hunger i tre Aar, eller og Nederlag for dine Modstanderes Ansigt tre Maaneder, og at dine Fjenders Sværd skal naae (dig), eller (at) Herrens Sværd, det er Pestilentse, (skal være) tre Dage udi Landet, og at Herrens Engel skal fordærve i alt Israels Landemærke; saa see nu til, hvad Svar jeg skal sige til den igjen, som mig udsendte.
- 1 Krøn 21:16 : 16 Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt.
- 2 Mos 12:23 : 23 Og Herren skal gaae igjennem, at slaae Ægypterne, og han skal see Blodet paa det øverste Dørtræ og paa begge Dørstolperne, og Herren skal gaae Døren forbi og ikke tilstede Fordærveren at komme til eders Huse, at slaae (eder).