Verse 9

Og det skede, der de kom over, da sagde Elias til Elisa: Bed, hvad jeg skal gjøre ved dig, før jeg tages fra dig; og Elisa sagde: Kjære, at der maa være to Dele af din Aand paa mig.

Referenced Verses

  • 5 Mos 21:17 : 17 Men han skal kjendes ved hendes førstefødte Søn, som han hader, at give ham dobbelt saa meget som en anden, af alt det, der findes hos ham; thi han er hans første Kraft, ham hører Førstefødsels Ret til.
  • 4 Mos 11:17 : 17 Og jeg vil komme ned og tale der med dig, og jeg vil tage af den Aand, som er paa dig, og lægge paa dem, at de skulle bære paa Folkets Byrde med dig, og du skal ikke for dig alene bære (den).
  • 4 Mos 11:25 : 25 Da kom Herren ned i Skyen og talede til ham, og han tog af den Aand, som var paa ham, og lagde paa de halvfjerdsindstyve ældste Mænd; og det skede, der Aanden hvilede paa dem, da propheterede de, men de gjorde det ikke mere.
  • 1 Tim 5:17 : 17 De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom.
  • 4 Mos 27:16-23 : 16 Vilde Herren, som er alt Kjøds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden, 17 som kan gaae ud for deres Ansigt, og som kan gaae ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed skal ikke være som Faarene, hvilke have ingen Hyrde! 18 Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvilken Aanden er, og læg din Haand paa ham. 19 Og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øine. 20 Og læg af din Ypperlighed paa ham, paa det den ganske Israels Børns Menighed maa høre (og lyde ham). 21 Og han skal staae for Eleasars, Præstens, Ansigt, og han skal spørge ham efter Urims Viis for Herrens Ansigt; efter hans Mund skulle de gaae ud, og efter hans Mund skulle de gaae ind, han og alle Israels Børn med ham, ja den ganske Menighed. 22 Og Mose gjorde, saasom Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt. 23 Og han lagde sine Hænder paa ham og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet formedelst Mose.
  • 5 Mos 34:9 : 9 Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Viisdoms Aand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.
  • 1 Kong 3:9 : 9 Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og med Forstand at skille imellem Godt og Ondt; thi hvo kan (ellers) dømme dette dit mægtige Folk?
  • 2 Kong 13:14-19 : 14 Og Elisa blev syg af den Sygdom, af hvilken han døde, og Joas, Israels Konge, kom ned til ham og græd for hans Ansigt og sagde: Min Fader! min Fader! Israels Vogn og hans Ryttere! 15 Da sagde Elisa til ham: Tag Bue og Pile; og han tog Bue og Pile til ham. 16 Da sagde han til Israels Konge: Læg din Haand paa Buen, og han lagde sin Haand paa den; og Elisa lagde sine Hænder paa Kongens Hænder. 17 Og han sagde: Lad op det Vindue mod Østen, og han oplod det; og Elisa sagde: Skyd, og han skjød; og han sagde; En Frelsnings Piil for Herren og en Frelsnings Piil imod de Syrer, og du skal slaae de Syrer i Aphek, indtil du gjør Ende (paa dem). 18 Og han sagde: Tag Pilene, og han tog dem; og han sagde til Kongen af Israel; Slaa paa Jorden, og han slog tre Gange og stod (siden stille). 19 Da blev den Guds Mand vred paa ham og sagde: Havde du slaget fem eller sex Gange, da skulde du slaget de Syrer, indtil du havde gjort Ende (paa dem); men nu skal du slaae de Syrer tre Gange.
  • 1 Krøn 29:18-19 : 18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig. 19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt.
  • 2 Krøn 1:9-9 : 9 Lad nu, Herre Gud! dit Ord til min Fader David blive sandt; thi du, du haver gjort mig til Konge over et Folk, (som er saa) talrigt som Støv paa Jorden. 10 Giv mig nu Viisdom og Kundskab, at jeg kan gaae ud og gaae ind for dette Folk; thi hvo kan (ellers) dømme dette dit store Folk?
  • Sal 72:1 : 1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,
  • Sal 72:20 : 20 Davids, Isai Søns, Bønner have en Ende.
  • Sak 9:12 : 12 Vender om til Befæstningen, I, (som ere) bundne i Haabet! ja, idag vil jeg igjen give dig en Anden, som forkynder det.
  • Sak 12:8 : 8 Paa den samme Dag skal Herren beskjærme Indbyggerne i Jerusalem, og det skal skee, hvilken, som er skrøbelig iblandt dem, (skal være) paa den samme Dag som David, og Davids Huus som Guderne, som Herrens Engel for deres Ansigt.
  • Luk 24:45-51 : 45 Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne. 46 Og han sagde til dem: Saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christum at lide og at opstaae fra de Døde paa den tredie Dag, 47 og at prædikes i hans Navn Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem af. 48 Men I ere Vidner til disse Ting. 49 Og see, jeg sender min Faders Forjættelse over eder. Men I skulle blive i Jerusalems Stad, indtil I blive iførte med Kraft fra det Høie. 50 Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. 51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.
  • Joh 14:12-14 : 12 Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som troer paa mig, de Gjerninger, som jeg gjør, skal og han gjøre, og han skal gjøre større end disse; thi jeg gaaer til min Fader. 13 Og hvadsomhelst I bede om i mit Navn, det vil jeg gjøre, paa det at Faderen maa forherliges ved Sønnen. 14 Dersom I bede om Noget i mit Navn, vil jeg gjøre det.
  • Joh 16:7 : 7 Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaaer bort; thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til eder; men gaaer jeg bort, saa vil jeg sende ham til eder.
  • Joh 17:9-9 : 9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du haver givet mig, thi de ere dine. 10 Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem. 11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du haver givet mig, at de maae være Eet, ligesom vi. 12 Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du haver givet mig, vogtede jeg, og Ingen blev fortabt af dem, uden det Fortabelsens Barn, paa det at Skriften skulde fuldkommes. 13 Men nu kommer jeg til dig, og disse Ting taler jeg i Verden, for at de skulle have min Glæde fuldkommen i sig.
  • Apg 1:8 : 8 Men I skulle annamme den Hellig-Aands Kraft, som skal komme over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i det ganske Judæa og Samaria, og indtil Jordens Ende.
  • Apg 8:17 : 17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand.
  • Apg 20:25-36 : 25 Og nu see, jeg veed, at I ikke skulle mere see mit Ansigt, I alle, iblandt hvilke jeg haver vandret omkring og prædiket Guds Rige. 26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er reen fra Alles Blod. 27 Thi jeg haver ikke undladt, at jeg jo forkyndte eder alt Guds Raad. 28 Saa giver da Agt paa eder selv og paa den ganske Hjord, i hvilken den Hellig-Aand satte eder som Opsynsmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod. 29 Thi jeg veed dette, at der skal komme svare Ulve ind iblandt eder efter min Bortgang, som ikke skulle spare Hjorden; 30 og af eder selv skulle opstaae Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig. 31 Derfor vaager og kommer ihu, at jeg haver ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde Enhver af eder med Taarer. 32 Og nu, Brødre, befaler jeg eder Gud og hans Naades Ord, som er mægtigt til at opbygge eder og at give eder Arv iblandt alle de Helligede. 33 Jeg haver ikke begjæret Nogens Sølv eller Guld eller Klædebon; 34 men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig. 35 Jeg viste eder i alle Ting, at det bør os saaledes at arbeide og komme de Skrøbelige til Hjælp, og at komme den Herres Jesu Ord ihu, at han selv haver sagt: Saligt er det heller at give end at tage. 36 Og der han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.
  • 1 Kor 12:31 : 31 Men tragter efter de bedste Naadegaver! Og ydermere viser jeg eder den ypperligste Vei.