Verse 23

At Christus skulde lide, at han, den Første af de Dødes Opstandelse, skulde forkynde Lys for Folket og Hedningene.

Referenced Verses

  • Åp 1:5 : 5 og fra Jesu Christo, det tro Vidne, den Førstefødte af de Døde og den Jordens Kongers Fyrste, som os elskede og aftvættede os fra vore Synder med sit Blod,
  • Kol 1:18 : 18 og han er Legemets Hoved, nemlig Menighedens, han, som er Begyndelsen, den Førstefødte af de Døde, at han skal være den Ypperste iblandt Alle;
  • Luk 2:32 : 32 et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.
  • Luk 24:26 : 26 Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til sin Herlighed?
  • Joh 10:18 : 18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det af mig selv til. Jeg haver Magt at sætte det selv til, og haver Magt at tage det igjen. Denne Befaling annammede jeg af min Fader.
  • Sal 22:1-9 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme. 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord. 3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke, og om Natten, og jeg kan ikke være stille. 4 Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange. 5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig (paa dig), og du befriede dem. 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse. 8 Alle de, mig see, bespotte mig; de udvide Læben, de ryste Hovedet, (sigende): 9 Han haver væltet (sin Omhu) paa Herren, han befrie ham; han redde ham, efterdi han haver Lyst til ham! 10 Du er dog den, som drog mig af (Moders) Liv, som gjorde, at jeg forlod mig (paa dig, der jeg laae) ved min Moders Bryst. 11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv. 12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper. 13 Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig. 14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler. 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv. 16 Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv. 17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder. 18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig. 19 De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon. 20 Men du, Herre! vær ikke langt borte; min Styrke, skynd dig at hjælpe mig. 21 Red min Sjæl fra Sværd, min Eneste fra Hunds Vold. 22 Frels mig af Lovens Mund, og bønhør (og red) mig fra Eenhjørningers Horn. 23 Jeg vil fortælle dit Navn for mine Brødre; midt i Forsamlingen vil jeg love dig. 24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd! 25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det. 26 Fra dig er min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter for dem, som frygte ham. 27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid. 28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt. 29 Thi Herren hører Riget til, og han hersker iblandt Hedningerne. 30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live. 31 En Sæd skal tjene ham; den skal tilregnes Herren til Slægt.
  • Sak 13:7 : 7 O Sværd! vaagn op over min Hyrde og over den Mand, (som er) min Næste, siger den Herre Zebaoth; slaa Hyrden, og Hjorden skal adspredes, og jeg vil omvende min Haand over de Smaae.
  • Apg 26:18 : 18 for at oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset og fra Satans Magt til Gud, paa det at de kunne annamme Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.
  • 1 Kor 15:3 : 3 Thi jeg overantvordede eder iblandt de første Ting det, som og jeg annammede, at Christus døde for vore Synder efter Skrifterne;
  • 1 Kor 15:20-23 : 20 Men nu er Christus opstanden fra de Døde og er bleven Førstegrøden af de Hensovede. 21 Thi efterdi Døden kom ved et Menneske, er og de Dødes Opstandelse kommen ved et Menneske. 22 Thi ligesom Alle døe i Adam, saa skulle og Alle levendegjøres i Christo. 23 Dog hver i sin Orden: Førstegrøden er Christus, dernæst de, som ere Christi, i hans Tilkommelse.
  • Hebr 2:10 : 10 Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting (ere), og ved hvem alle Ting (ere), ham, som fører de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggjørelses Fyrste.
  • Matt 27:53 : 53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse, og kom ind i den hellige Stad og aabenbaredes for Mange.
  • 1 Mos 3:15 : 15 Og jeg vil sætte Fjendskab imellem dig og imellem Qvinden, og imellem din Sæd og imellem hendes Sæd; den samme skal sønderknuse dit Hoved, men du, du skal sønderknuse hans Hæl.
  • Sal 16:8-9 : 8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes. 9 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kjød skal boe tryggelig. 10 Thi du skal ikke forlade min Sjæl i Helvede, du skal ikke lade din Hellige see Forraadnelse. 11 Du skal kundgjøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af megen Glæde, liflige (Værelser) ved din høire Haand evindelig.
  • Jes 53:1-9 : 1 Hvo troede det, vi havde hørt, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret? 2 Thi han opfoer som en Qvist for hans Ansigt, og som en Rod af tør Jord, han haver ingen Skikkelse eller Herlighed, og vi saae ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham. 3 (Han var) foragtet og holdt (snart) op (at være) iblandt Mænd, en Mand, (fuld af) Piner, og som havde forsøgt Sygdom; og som En, for hvilken man skjulte Ansigtet, var han foragtet, og vi agtede ham intet. 4 Visseligen haver han taget vore Sygdomme (paa sig) og baaret vore Piner; men vi, vi agtede ham for (den, som var) plaget, slagen af Gud og gjort elendig. 5 Men han, han er saaret for vore Overtrædelser, er knust for vore Misgjerninger; Straffen (laae) paa ham, at vi (skulde nyde) Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. 6 Vi, vi fore alle vild som Faarene, vi vendte os, hver til sin Vei; men Herren lod alles vores Misgjerning møde ham. 7 Den blev krævet, og han, han blev gjort elendig, og han oplod ikke sin Mund, som et Lam, der føres hen at slagtes, og som et Faar, der er stumt for dem, som det klippe, og ikke oplader sin Mund. 8 (Men) han er tagen fra Angest og fra Dom, og hvo kan tale om hans Slægt? thi han er fraskilt fra de Levendes Land, han havde Plage for mit Folks Overtrædelses Skyld. 9 Og man satte de Ugudelige til hans Grav, og (overgav ham) til en Rig i hans Død; thi han havde ikke gjort Vold, og, der var ikke Svig i hans Mund. 10 Men Herren havde Behagelighed til at knuse ham med Sygdom; naar han haver givet sit Liv til et Skyldoffer, skal han see Sæd (og) forlænge (sine) Dage, og Herrens Behagelighed skal lykkes ved hans Haand. 11 Fordi hans Sjæl haver arbeidet, skal han see det, han skal mættes; idet man kjender ham, skal min retfærdige Tjener retfærdiggjøre Mange; thi han, han skal bære deres Misgjerninger. 12 Derfor vil jeg give ham Deel iblandt Mange, og han skal dele de Stærke som et Bytte, derfor at han udtømmede sin Sjæl til Døden og blev talt iblandt Overtrædere; og han, han bar Manges Synd, og han skal bede for Overtræderne.
  • Dan 9:24-26 : 24 Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste. 25 Saa viid og forstaa, fra (den Tid), det Ord udgaaer, at lade (dem) komme tilbage og at bygge Jerusalem igjen, indtil Christum, den Fyrste, ere syv Uger og to og tredsindstyve Uger, (i hvilke) skal bygges igjen Gaden og Graven, og det i de trange Tider. 26 Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte.
  • Sak 12:10 : 10 Og jeg vil udøse over Davids Huus og over hver, som boer i Jerusalem, Naadens og Bønnens Aand, og de skulle see til mig, hvilken de have igjennemstukket, og de skulle hyle over ham, som en Hylen over den eneste (Søn), og bedrøve sig bitterligen over ham, som man bedrøver sig bitterligen over den Førstefødte,
  • Joh 11:25 : 25 Jesus sagde til hende: Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve;
  • Apg 2:23-32 : 23 denne, da han var given hen efter Guds besluttede Raad og Forudvidende, toge I og korsfæstede med uretfærdige Hænder, og sloge ham ihjel; 24 ham opreiste Gud, der han havde løst Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den. 25 Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes. 26 Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød skal boe tryggelig i Haab; 27 thi du skal ikke forlade min Sjæl i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse. 28 Du haver kundgjort mig Livets Veie, du skal fylde mig med Glæde fra dit Aasyn. — 29 I Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag. 30 Eftersom han da var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt efter Kjødet opreise Christum til at sidde paa hans Throne, 31 saae han forud og talede om Christi Opstandelse, at hans Sjæl ikke skulde lades i de Dødes Rige, ei heller hans Kjød see Forraadnelse. 32 Denne Jesum opreiste Gud, hvortil vi alle ere Vidner.
  • Apg 3:18 : 18 Men Gud haver saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle sine Propheters Mund, at Christus skulde lide.
  • Apg 13:34 : 34 Men at han haver opreist ham fra de Døde, der ingenlunde skal vende tilbage til Forraadnelse, derom haver han saaledes sagt: Jeg vil holde eder de hellige (Løfter) til David, de trofaste.
  • Apg 26:8 : 8 Hvad? holdes det for utroligt hos eder, at Gud opvækker Døde?
  • Luk 24:46 : 46 Og han sagde til dem: Saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christum at lide og at opstaae fra de Døde paa den tredie Dag,
  • Luk 18:31-33 : 31 Men han tog til sig de Tolv og sagde til dem: See, vi gaae op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Propheterne, skulle fuldkommes paa Menneskens Søn. 32 Thi han skal overantvordes Hedningerne, og bespottes og forhaanes og bespyttes; 33 og de skulle hudstryge og ihjelslaae ham, og tredie Dag skal han opstaae.