Verse 2

Alting (vederfares dem), saasom alle (Andre); det hændes eens den Retfærdige og den Ugudelige, den Gode og Rene og den Urene, og den, som offrer, og den, som ikke offrer; som den Gode, saa en Synder, den, som sværger, saasom den, der frygter for Ed.

Referenced Verses

  • Sal 73:3 : 3 Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel.
  • Fork 2:14-16 : 14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle. 15 Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed. 16 Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!
  • Job 9:22 : 22 Dette Ene sagde jeg derfor: Han, han udrydder den Fuldkomne og den Ugudelige.
  • Mal 3:18 : 18 Da skulle I vende om og see, (hvad Forskjel der er) imellem en Retfærdig og en Ugudelig, imellem En, som tjener Gud, (og) En, som ikke tjener ham.
  • Mal 3:5 : 5 Og jeg vil komme nær til eder til Dom, og være et hastende Vidne imod Troldkarlene og imod Horkarlene og imod dem, som sværge falskeligen, og imod dem, som med Vold tilbageholde Daglønnerens Løn, (fortrykke) Enke og Faderløs, og bøie (Retten) for den Fremmede, og ikke frygte mig, sagde den Herre Zebaoth.
  • Mal 3:15 : 15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
  • Job 21:7-9 : 7 Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue? 8 Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine. 9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem. 10 Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar. 11 De udsende deres unge Børn som en Faarehjord, og deres Børn springe. 12 De opløfte (deres Røst) ved Tromme og Harpe, og glæde sig ved Orgels Lyd. 13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede. 14 Dog sagde de til Gud: Vig fra os, thi vi have ikke Lyst til dine Veies Kundskab. 15 Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)? 16 (Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig. 17 Hvor tidt udslukkes de Ugudeliges Lygte, og deres Ulykke kommer over dem, (idet Gud) uddeler dem Smerter i sin Vrede! 18 De blive som Straa for Veiret, og som Avnen, den en Hvirvelvind bortstjæler. 19 Gud gjemmer hans Uret til hans Børn, han betaler ham, at han fornemmer det. 20 Hans Øine see hans Fordærvelse, og han drikker af den Almægtiges Hastighed. 21 Thi hvad Lyst skal han have til sit Huus efter sig, naar hans Maaneders Tal er deelt midt over? 22 Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie? 23 Denne maae døe i sin fuldkomne Styrke, han var ganske rolig og tryg. 24 Hans Kar vare fulde af Melk, og Marven i hans Been var vædskefuld. 25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode. 26 De skulle ligge tilsammen i Støvet, og Ormene skulle skjule dem. 27 See, jeg kjender eders Tanker, ja eders (underfundige) Tanker, (med hvilke) I gjøre Vold imod mig; 28 at I ville sige: Hvor er den Ædles Huus, og hvor er de Ugudeliges Boligers Paulun? 29 Have I ikke adspurgt dem, som gaae forbi paa Veien, og kjende I ikke deres Tegn? 30 at en Ond spares til Ulykkens Dag; de skulle henføres til (den grumme) Vredes Dag. 31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham? 32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien. 33 Jordklimperne ved Bækken smage ham vel, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem, (som vare) for ham, er ikke Tal. 34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? thi der er Overtrædelse tilovers i (alt) eders Svar.
  • 1 Mos 24:3 : 3 Og jeg vil lade dig sværge ved Herren, Himmelens Gud og Jordens Gud, at du ikke skal tage min Søn en Hustru af de Cananiters Døttre, iblandt hvilke jeg boer.
  • 1 Mos 24:8-9 : 8 Men dersom Qvinden vil ikke følge dig, da skal du være fri for denne min Ed; aleneste min Søn skal du ikke føre derhen. 9 Da lagde Svenden sin Haand under Abrahams, sin Herres, Lænd, og svoer ham paa denne Handel
  • Jos 2:17-20 : 17 Og Mændene sagde til hende: Vi ville være uskyldige for denne din Ed, som du kom os til at sværge. 18 See, (naar) vi komme i Landet, da skal du binde denne Skarlagens Traadsnor i Vinduet, igjennem hvilket du haver ladet os ned, og du skal samle til dig i Huset din Fader og din Moder og dine Brødre og din Faders ganske Huus. 19 Og det skal skee, hver den, som udgaaer af dit Huses Døre udenfor, hans Blod skal være paa hans Hoved, og vi ville være uskyldige; men hver den, som er med dig i Huset, hans Blod skal være paa vort Hoved, dersom der bliver lagt Haand paa ham. 20 Men dersom du kundgjør denne vor Handel, da ville vi være uskyldige for den Ed, som du kom os til at sværge.
  • 1 Sam 14:26 : 26 Og Folket kom ind i Skoven, see, da flød Honningen; og Ingen lod sin Haand røre ved sin Mund; thi Folket frygtede for den Ed.
  • Fork 2:26 : 26 Thi det (Menneske), som er godt for hans Ansigt, giver han Viisdom og Kundskab og Glæde, men Synderen giver han den Møie at sanke og samle, for at give til den, som er god for Guds Ansigt; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.
  • Fork 6:6 : 6 Ja, dersom han (end) levede tusinde Aar to Gange, og haver ikke seet Godt, — farer dog ikke Enhver til eet Sted?
  • Fork 7:2 : 2 Det er bedre at gaae til Sorrigs Huus, end at gaae til Gjæstebuds Huus, thi i hiint er hvert Menneskes Ende; og den Levende skal lægge det paa sit Hjerte.
  • Fork 7:18 : 18 Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.
  • Fork 8:12-14 : 12 Om end en Synder gjør hundrede Gange Ondt og lever længe, saa veed jeg dog, at det skal gaae dem vel, som frygte Gud, som frygte for hans Ansigt. 13 Men det skal ikke gaae den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal (gaae bort) ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt. 14 Der er (endnu) en Forfængelighed, som skeer paa Jorden: at der ere Retfærdige, hvilke det rammer efter de Ugudeliges Gjerning, og der ere Ugudelige, hvilke det rammer efter de Retfærdiges Gjerning; jeg sagde, at dette er ogsaa Forfængelighed.
  • Esek 17:18-19 : 18 Ja, han foragtede Ed, til at bryde Pagten; og see, han havde givet sin Haand (derpaa), og haver gjort alle disse Ting, han skal ikke undkomme. 19 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: (Saa vist) jeg lever, om (jeg) ikke (vil ansee) min Ed, som han foragtede, og min Pagt, som han brød! og jeg vil føre den paa hans Hoved.
  • Sak 5:3-4 : 3 Da sagde han til mig: Dette er den Forbandelse, som udgaaer over det ganske Land; thi hver den, som stjæler, skal, (saasom er skrevet) paa denne Side, efter dette (Brevs Indhold) udryddes, iligemaade hver den, som sværger (falskelig), skal, (saasom er skrevet) paa den (anden) Side, efter dette (Brevs Indhold) udryddes. 4 Jeg lod denne (Forbandelse) udgaae, siger den Herre Zebaoth, at den skal komme til Tyvens Huus og til hans Huus, som sværger ved mit Navn falskeligen, og den skal blive om Natten midt i hans Huus og fortære det, ja baade dets Træ og dets Stene.