Verse 9

Og han sagde: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, Herre, da gaae Herren nu midt iblandt os, endskjøndt dette er et haardnakket Folk, efterdi du haver forladt vor Misgjerning og vor Synd, og taget os til Arv.

Referenced Verses

  • Sal 33:12 : 12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
  • 2 Mos 32:9 : 9 Og Herren sagde til Mose: Jeg haver seet dette Folk, og see, det er et haardnakket Folk.
  • 5 Mos 32:9 : 9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
  • Sal 28:9 : 9 Frels dit Folk og velsign din Arv, og fød dem og ophøi dem indtil evig (Tid).
  • Sal 78:62 : 62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd, og blev fortørnet paa sin Arv.
  • Sal 94:14 : 14 Thi Herren skal ikke overgive sit Folk, og ei forlade sin Arv.
  • Jer 10:16 : 16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
  • Sak 2:12 : 12 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Efter Ære sendte han mig til Hedningerne, de, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesteen.
  • Matt 28:20 : 20 og lærer dem at holde alt det, jeg haver befalet eder; og see, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende. Amen.
  • Sal 135:4 : 4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
  • Jes 48:4 : 4 fordi jeg vidste, at du er haard, og din Nakke er en Jernsene, og din Pande er Kobber.
  • 2 Mos 19:5 : 5 Og nu, dersom I ville visseligen lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Eiendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til.
  • Sal 25:11 : 11 For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.
  • 2 Mos 33:3-5 : 3 til et Land, som flyder med Melk og Honning; men jeg vil ikke fare op med dig, thi du er et haardnakket Folk, at jeg ikke skal fortære dig paa Veien. 4 Der Folket hørte denne onde Tale, da sørgede de, og Ingen satte sin Prydelse paa sig. 5 Thi Herren havde sagt til Mose: Siig til Israels Børn: I ere et haardnakket Folk, jeg kunde eengang hasteligen fare op midt iblandt dig og fortære dig; og læg nu din Prydelse af dig, at jeg maa vide, hvad jeg skal gjøre ved dig.
  • 2 Mos 33:13-17 : 13 Og nu, Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, da viis mig, Kjære, dine Veie, at jeg kan kjende dig, paa det jeg maa (visseligen) finde Naade for dine Øine; og see (dog), at dette Folk er dit Folk. 14 Og han sagde: Mit Ansigt skal gaae (med), og jeg vil skaffe dig Hvile 15 Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaaer (med os), da lad os ikke fare op herfra. 16 Og hvorpaa skulde det kjendes her, at jeg haver fundet Naade for dine Øine, jeg og dit Folk? mon ikke, naar du gaaer med os? og saaledes skulle vi, jeg og dit Folk, adskilles fra hvert Folk, som er paa Jorderiges Kreds. 17 Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gjøre dette Ord, som du haver sagt; thi du haver fundet Naade for mine Øine, og jeg kjender dig ved Navn.
  • 4 Mos 14:19 : 19 Kjære, forlad dette Folks Misgjerning efter din store Miskundhed, og ligesom du haver tilgivet dette Folk, fra Ægypten og hidindtil.